Benedikt XVI afskaffer begrebet “limbo”

 

Et dokument på 41 sider med titlen “Håb om frelse for de børn, der er døde, inden de blev døbt”, udarbejdet af den Internationale teologiske Kommission og godkendt af Benedikt XVI den 19. april 2007, bekræfter, at børn, der dør uden dåb, er bestemt til paradiset.

 

Herved forsvinder således den “teologiske hypotese” om  “limbo” som et “sted”, hvor udøbte børn skulle leve i al evighed uden at være i fællesskab med Gud. Denne opfattelse bliver faktisk af pavens teologiske Kommission betragtet som afspejlingen af “et alt for restrikltivt syn på frelsen”. Dokumentet bekræfter tværtimod, at Gud er barmhjertig og “vil, at alle mennesker bliver frelst”.

 

“Vores konklusion er, at de talrige faktorer, vi har haft under overvejelse, giver et alvorligt teologisk og liturgisk grundlag for at håbe, at de børn, der dør uden dåb, vil blive frelst og opnå at se Guds lys”, skriver eksperterne i den teologiske Kommission efter at have reflekteret over Guds barmhjertighed, først og fremmest fordi uskyldige børns udelukkelse af paradiset ikke stemmer med Kristi særlige kærlighed til “de mindste”.

 

Lange passager af dokumentet er blevet publiceret af de amerikanske biskoppers presseagentur “Catholic News service” (CNS), mens den fuldstændige tektst på italiensk udgives af jesuiterne i deres blad “Civiltà Cattolica” i maj måned.

 

Den Internationale teologiske Kommission begyndte at arbejde med spørgsmålet om limbo i 1994. Kommissionens leder var dengang kardinal Joseph Ratzinger, som allerede i 1984 havde givet udtryk for sin personlige opfattelse ved at erklære, at han gerne ville “stryge det, som aldrig har været andet end en teologisk hypotese”.

 

Begrebet limbo stammer fra det 13. århundrede og var udtryk for et ønske om at besvare spørgsmålet om de udøbte døde børns skæbne.

 

Begrebet forekommer i Pius X’s Katekismus fra 1904, men er forsvundet i den Katolske Kirkes Katekismus fra 1992, der er forsynet med Johannes Paul II’s underskrift.

 

Den Internationale teologiske Kommission gør i sit dokument opmærksom på, at paverne og koncilerne i historiens løb altid har sørget for ikke at definere limbo som en “trossætning”, men lade det være et åbent spørgsmål.

 

Det foreliggende dokument, der er underskrevet af Benedikt XVI, præciserer, at emnet er blevet af “påtrængende pastoral betydning” på grund af det stigende antal børn, som dør uden at have modtaget dåben, og/eller er “ofre for abort”.

 

Dokumentet præciserer, at “de små børn ikke opstiller nogen personlig forhindring på vejen til frelsen”, og af den grund “giver Gud dem dåbens nåde, uden at de modtager sakramentet, og det bør man især huske på i de tilfælde, hvor det vil være umuligt at foretage en dåb”.

 

Det pavelige dokument gentager og videreudvikler det, som står skrevet i den Katolske Kirkes Katekismus § 1261: “Hvad angår børn, som er døde uden Dåb, kan Kirken kun betro dem til Guds barmhjertighed, som den gør i begravelsesritualet for dem. Guds store barmhjertighed, “som vil, at alle mennesker skal frelses” (1 Tim 2,4), og Jesu ømhed over for børnene, som fik Ham til at sige: “Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i” (Mark 10,14), tillader os at håbe, at der er en frelsens vej for de børn, der er døde udejn Dåb”.

 

Rom, Mandag 23.4.2007