Anglikanere og katolikker enes om Jomfru Maria

 

Anglikanske og katolske teologer fastslår i ny rapport om Jomfru Maria, at der ikke er nogen grunde til, at de to kirker strides om hende

 

 

 

AF ANDREAS RUDE

 

Selvom nogle katolikker skal passe på med ikke at overdrive deres begejstring for Jom­fru Maria, bør den traditio­nelle katolske Maria-from­hed ikke adskille katolikker og anglikanere.

Det konkluderer en ar­bejdsgruppe bestående af anglikanske og katolske teo­loger i en rapport om Jomfru Maria.

Rapporten fastslår, at der ikke er nogen teologiske grunde til, at de to kirker skal strides om hende, sådan som man har gjort det de se­neste 500 år. Det betones også, at Maria-fromheden både har rod i Det Nye Testament og i tidlig kristen praksis.

 

Den 81-sider lange rap­port, der blev offentligjort i USA den 16. maj og i Eng­land den 19. maj af den offi­cielle Anglikansk-Romersk Katolske Internationale Kommisssion (ARCIC), har været næsten seks år under­vejs. Selvom rapporten er udgivet med støtte fra Vatika­nets Råd for de Kristnes En­hed og den anglikanske kir­kes øverste organer er den kun vejledende for de to kir­ker, hvis øverste ledelser nu - skal granske den nærmere. Men hvis de tiltræder dens konklusioner, vil det rydde en væsentlig vanskelighed af vejen i forholdet mellem ver­dens 77 millioner anglikane­re og over en millard katolik­ker.

Inden for den katolske kir­ke er der en stærk tradition for hengivenhed for Jomfru Maria, der blandt andet viser sig i særlige andagter til hen­des ære og anråbelser om hendes forbøn hos Gud. Siden reformationen har mange ikke-katolske kristne betragtet denne fromheds­praksis som en form for af­guderi, men nu opfordrer rapportens forfattere alle anglikanere til at se de katol­ske læresætninger om Maria som "autentiske udtryk for kristen tro".

 

Det gælder også de to om­diskuterede katolske dogmer - om "Marias ubesmittede undfangelse" fra 1854, der fastslår, at Maria er født uden arvesynd, og dogmet om "Marias optagelse i him­len" fra 1950 der hævder, at Jomfru Maria ved sin død blev optaget direkte i himlen med legeme og sjæl.

- Den gamle indvending mod disse dogmer, nemlig at de ikke har bund i evangeli­erne, vil forsvinde, sagde den anglikanske ærkebiskop, Pe­ter Carnley, ved præsentatio­nen af rapporten. Han un­derstregede, at de to katolske Maria-dogmer var i over­enstemmelse med anglikan­ske læresætninger.

"Maria skiller sig fra be­gyndelsen ud som den, der er udvalgt, kaldet og som gennem Helligånden mod­tager Guds nåde med hen­blik på det hverv, der vil blive hendes," står deri doku­mentet med henblik på dog­met om Marias ubesmittede undfangelse.

Heri forklares det også, at Maria blev undfanget uden synd "i lyset af Jesu Kristi fortjenester".

Hvad angår dogmet om Marias optagelse i himlen, skriver forfatterne, at "vi sammen kan bekræfte, at den lære, hvorefter Gud har taget den salige Jomfru Ma­ria i hele hendes person ind i sin herlighed, er i samklang med Skriften, og at den i vir­keligheden kun kan forstås i lyset af Skriften".

Titlen på rapporten er "Maria: Nåde og Håb i Kri­stus" og en forudsætning for enigheden har netop været en betoning af, at Jesus Kri­stus er den eneste mellem­mand mellem Gud og men­

neskene, og at enhver for­tolkning af Marias rolle, der skygger for denne realitet, bør afvises. Derudover byg­ger konklusionerne på stu­dier af Det Nye Testamentes bøger, kirkefædrene og den middelalderlige tradition, som begge kirker påkalder sig.

"Det er umuligt at være trofast mod Skriften og ikke tage Maria alvorligt," siges det i rapporten. Her fremhæ­ves det også, at anglikanere og katolikker sammen fast­holder, at Maria var Jesu bio­logiske mor, at hun var jom­fru, og at Jesus blev undfan­get ved Helligåndens kraft.

Et eksempel på middel­alderlig Maria-fromhed, der stadig lever i bedste velgåen­de og hvert år tiltrækker tu­sindvis af katolske og angli­kanske pilgrimme, er valfart­stedet Walsingham i Nor­folk. Pilgrimsstedet går til­bage til 1100-tallet og blev ødelagt under reformatio­nen. Men i 1897 blev der etableret et katolsk kapel, og i 1931 fik det følgeskab af et anglikansk.

 

Kristl. Dagbl.