Konservative anglikanere vil være katolikker

 

 

Vatikanet kan få et forklaringsproblem over for sine egne præster, hvis en gruppe konservative anglikanere på næ­sten en halv million mennesker optages i den katolske kirke

 

 

AF ANDREAS RUDE

 

En stor gruppe konservative anglikanere har ansøgt pave­stolen om fuldt medlemskab af den katolske kirke. Her­fra bydes de i princippet vel­kommen, men Rom giver sig god tid til at svare, fordi et sådant skridt også kan få betydning på de indre katol­ske linjer.

 

Gruppen, der kalder sig Traditional Anglican Communion, TAC, har 400.000 medlemmer og sendte i oktober et brev til Troslærekongregationen i Vatikanet med anmodning om "fuldt juridisk og sakra­mentalt fællesskab." TAC blev oprettet i 1977 i protest mod, at flere nationale angli­kanske kirker begyndte at ordinere kvindelige præster, men senest er det debatten om homoseksualitet, der har bragt sindene i kog.

 

- I lang tid har der fundet en meget hjertelig dialog med Rom sted, men med de opløsningstendenser, der er i den anglikanske verden, er det på tide at komme med en formel erklæring, sagde en TAC-præst, Peter Long, til det katolske tidsskrift The Tablet.

TAC har sogne i England, Wales og Irland, men de fle­ste medlemmer kommer fra Sydafrika, Indien og Austra­lien. TAC's overhoved er den australske ærkebiskop John Hepworth, og i et interview tidligere på året med en ka­tolsk tv-station i Australien understregede han ønsket om at bevare en særskilt anglikansk identitet for TAC også efter en konversion.

 

- Jeg håber, at vi kan være i fuldt fællesskab med Roms biskop, men også beholde vores anglikanske liturgi og vores tradition med gifte præster, diakoner og biskop­per og fastholde vores udefi­nerbare anglikanske etos og åndelige tradition, forklare­de han.

Det skulle der sådan set ikke være noget i vejen for. Flere kirkesamfund har i ti­dens løb tilsluttet sig den ka­tolske kirke efter århundre­ders adskillelse uden noget

krav om liturgisk ensretning fra Roms side. Dertil kom­mer, at gudstjenesten i den højkirkelige del af den angli­kanske kirke er i æstetisk særklasse, og det falder godt i tråd med pave Benedikt XVI's overbevisning om, at kirken bør genopdage sin ri­ge liturgiske arv for at hjælpe menigheden til større fokus på Gud under gudstjenesten. Anglikanernes tradition for gifte præster er mere speget. Der findes allerede gifte ka­tolske præster, fordi cøliba­tet i den romersk-katolske kirke er et spørgsmål om kir­kelig praksis og ikke noget dogme. Men de kirkesam­fund, der har bevaret gifte præster efter forening med Rom, er ortodokse eller ori­entalske. Den anglikanske kirke tilhører derimod sam­me latinske kulturkreds som den romersk-katolske kirke, og Rom kan derfor få et for­klaringsproblem over for si­ne egne præster, hvis angli­kanerne må gifte sig.

 

En anden vanskelighed er, at en konversion helst ikke skal ske i protest mod homo­seksuelle biskopper, kvinde­lige præster eller noget helt tredje i den kirke, man kom­mer fra. Den bør som ud­gangspunkt være et positivt tilvalg af katolsk tro og kir­kesyn over en kam, og den kamel kan godt være svær at sluge for TAC med sin stær­ke følelse af anglikansk identitet.

- Det bliver vanskeligt for os anglikanere at lære at væ­re en del af hele kirken. Det er ikke noget, jeg undervur­derer. Anglikanerne plejer at sige, at vi ikke har en pave, fordi vi alle er paver - alle kan selv beslutte, hvad der er ufejlbarligt, og hvad der er vigtigt. Nu skal vi til at lære at tænke som et fællesskab og ikke spørge om, hvad vi selv mener, men hvad kirken mener. Man aflægger ikke bare sådan 500 års dårlige vaner, noterede den austral­ske ærkebiskop Hepworth.

I mellemtiden fortsætter forhandlingerne med Rom, som har bedt TAC's ledelse om ikke at udtale sig til pres­sen, førend der foreligger en afgørelse. Derudover har man givet anglikanerne det råd at begrænse antallet af biskopper, forenkle TAC's struktur og intensivere sam­arbejdet med deres katolske nabosogne.

 

Kristl. Dagblad