Europas enhed bør baseres på en fælles etisk opfattelse
Rom, 5. februar 2004 (ZENIT). Idet kardinal Godfried Danneels advarede Europa mod risikoen for at glemme fortiden med dens “uerstattelige” værdier, herunder kristendommen, påpegede han, hvor vigtigt det var, at Europa fra sine rødder hentede “en fælles moralsk anskuelse”, når der ikke var geografiske, sproglige eller kulturelle faktorer at basere enheden på.
“Glemslens land er ikke gæstfrit”, erklærede kardinal Danneels, der er ærkebiskop af Malines-Bruxelles og formand for den belgiske bispekonference, til de delegerede fra Caritas-Lombardiet, der fredag 30. januar var samlet i Milano for at behandle emnet: “Europa mellem mangfoldighed og samhørighed”.
Kardinal Danneels har deltaget i bispesynodens specielle møder vedrørende Europa i 1991 og 1999.
Blandt de vanskeligheder, som Europa bliver stillet over for i dag, er der “den store risiko for at glemme vores fortid”, udtalte kardinalen til det italienske dagblad Avvenire i lørdags. “For Europas historie rummer værdier, der er “uerstattelige”, som fx “individets enhed, solidaritetsfølelsen, kærligheden til de fattige”.
“Man kan heller ikke glemme kristendommens specifikke bidrag”, fortsatte han. “Og at stadfæste det igen kan for os ikke kun betyde på ny at fremkomme med en række ideer eller en moralkodeks; det drejer sig om at forkynde den levende Kristus, en person, man kan elske, efterligne og tilbede”, det drejer sig om “at anbefale Europa en moral, der rækker ud over kriteriet for simpel retfærdighed, niveauet ‘do ut des’ (jeg giver, for at du skal give / lige for lige), for at skabe et vist overmål af gavmildhed. Det vil sige at tjene sin næste på en måde, der går langt ud over filantropien, fordi det har dybe rødder i Jesu ord: ‘Det er for mig, I har gjort det’!”
“Denne særlige karakter er det bidrag, vi som kristne kan tilbyde til opbygningen af en fælles etos for Kontinentet”. Dette er nemlig en “virkelig udfordring”, for eftersom “Europas enhed hverken kan baseres på geografiske faktorer” og heller ikke på samme sprog eller en homogen kultur, “er det eneste mulige grundlag samstemmigheden, viljen til at være sammen”, forklarede kardinal Danneels.
“Det er derfor af afgørende betydning at have en etos, en fælles moralsk holdning, en bestemt opfattelse af mennesket og menneskeheden, der kan forene os”.
“Hvis vi ikke genfinder dette fælles etiske grundlag, som allerede Guardini henviste til, når han talte om det europæiske menneske, har vi overhovedet ikke nogen objektiv grund til at være sammen”.
“Østen kan give Europa meget”, bekræftede kardinalen med tanke på den kommende indtræden i EU af ti nye lande, hovedsagelig fra Østeuropa.
“Jeg tænker på vores radikalt sækulariserede områder, hvor det allerede betragtes som normalt ikke at tro på noget. Der kan komme et frisk vindpust, en ny trosstyrke fra lande som Polen”, mener kardinal Danneels.
I det hele taget “har Vesten savnet hele Øst- og Mellemeuropas kultur. Pavens udtryk om, at Kontinentet bør ånde med begge sine lunger, gælder fx også med hensyn til politikken”, forklarer han.
Spørgsmålet om islam er ligeledes blandt de udfordringer, Europa skal tage op. “For at blive europæisk må islam kunne skelne mellem stat og religion”, bemærkede kardinal Danneels.
“I dagens Europa er en islam, der ikke praktiserer denne skelnen, utænkelig. Det er nødvendigt også at integrere de europæiske værdier i den religiøse kultur”, sluttede han.