ECCLESIAE UNITATEM

APOSTOLISK BREV “MOTU PROPRIO”

AF PAVE BENEDIKT XVI

VEDRØRENDE DEN PAVELIGE KOMMISSION ECCLESIA DEI

1. Pligten til at bevare Kirkens enhed og drage omsorg for at yde bistand til alle ved på betimelig måde at svare på dette kald og den guddommelige nåde, påhviler på en særlig måde apostlen Peters Efterfølger, som er det vedvarende og synlige princip og fundament for enheden både blandt biskopperne og de troendes skare [1]. Kirkens højeste og grundlæggende prioritet til enhver tid – at føre menneskene til mødet med Gud – bør fremmes gennem forpligtelsen til at nå frem til et fælles vidnesbyrd om troen for alle kristne.

2. Tro imod dette hverv stiftede Pave Johannes Paul II, i ærværdig erindring, den 2. juli 1988 den Pavelige Kommission Ecclesia Dei, dagen efter, at ærkebiskop Marcel Lefebvre den 30. juni 1988 ulovligt havde bispeviet fire præster. Kommissionen “har til opgave at samarbejde med biskopperne, med den romerske Kuries Kongregationer og med de berørte kredse med det formål at gøre det nemmere at opnå fuldt kirkeligt fællesskab for præster, præstestuderende, religiøse kommuniteter eller enkeltpersoner, der hidtil på forskellig vis har værer knyttet til det af biskop Lefebvre stiftede Broderskab, og som ønsker at forblive forenet med Peters Efterfølger i den katolske Kirke, samtidig med at de bevarer deres egne åndelige og liturgiske traditioner, i lyset af den Protokol, som 5. maj dette år blev underskrevet af kardinal Ratzinger og biskop Lefebvre” [2].

3. Idet jeg i dette perspektiv trofast påtager mig den samme pligt til at tjene Kirkens universelle fællesskab også i dets synlige fremtræden, og ved at gøre alle tænkelige anstrengelser for at gøre det muligt for alle dem, der oprigtigt ønsker enheden, at forblive i fællesskabet eller genfinde det, har jeg gennem mit Motu proprio Summorum Pontificum ønsket at udvide og aktualisere den generelle anvisning, der allerede er indeholdt i Motu proprio Ecclesia Dei vedrørende muligheden for at anvende Missale Romanum fra 1962, gennem nogle mere præcise og detaljerede normer [3].

4. I den samme ånd og med den samme iver efter at fremme afskaffelsen af alle brud og splittelser i Kirken og helbrede et sår, der føles mere og mere smertefuldt i den kirkelige struktur, har jeg villet ophæve exkommmunikationen af de fire biskopper, som er ulovligt viet af biskop Lefebvre. Jeg har taget denne beslutning for at fjerne en forhindring, der kunne skade åbningen af en dialog og på den måde indbyde biskopperne og “Den hellige Pius X’s Broderskab” til at finde vejen tilbage til det fulde fællesskab med Kirken. Som jeg forklarede i mit Brev til de katolske biskopper af 10. marts dette år, har ophævelsen af exkommunikationen været en disposition taget inden for rammerne af den kirkelige disciplin med henblik på at befri disse personer for den samvittighedmæssige byrde, som den alvorligste kirkelige sanktion medfører. Det er imidlertid indlysende, at de læremæssige spørgsmål stadig består, og at Broderskabet, så længe disse problemer ikke er løst, ikke har nogen kanonisk status i Kirken, ligesom dets præster ikke kan udføre deres tjeneste på lovlig vis.

5. Netop fordi de problemer, som nu skal gennemarbejdes sammen med Broderskabet, hovedsagelig er af læremæssig art, har jeg besluttet – enogtyve år efter Motu proprio Ecclesia Dei og i overensstemmelse med det, jeg havde til hensigt at gøre – at omstrukturere Kommissionen Ecclesia Dei ved at knytte den tættere til Troslærekongregationen.

6. Den pavelige Kommission Ecclesia Dei får følgende konfiguration:

a) Kommissionens formand er præfekten for Troslærekongregationen.

b) Kommissionen har sin egen stab bestående af en sekretær og nogle embedsmænd.

c) Det skal være formandens opgave, hjulpet af sin sekretær, at underkaste de principielle sager og de læremæssige spørgsmål en grundig undersøgelse og bedømmelse efter Troslærekongregationens almindelige betingelser, samt at fremlægge resultaterne heraf for paven, som træffer afgørelse om de endelige dispositioner.

7. Ved denne beslutning har jeg frem for alt villet udtrykke min faderlige omsorg for “Den hellige Pius X’s Broderskab” i den hensigt at genoprette det fulde fællesskab med Kirken.

Jeg opfordrer indtrængende alle til uden ophør at bede Gud, ved den hellige Jomfru Marias forbøn, om “ut unum sint”.

Givet i Rom ved Sankt Peter den 2. juli 2009 i mit pontifikats femte år.

Benedikt XVI

[1] Jf. Andet økumeniske Vatikankoncil, Den dogmatiske Konstitution om Kirken Lumen gentium, 23; Første økumeniske Vatikankoncil, Den dogmatiske Konstitution om Kristi Kirke Pastor aeternus, kap. 3: DS 3060.

[2] Johannes Paul II, Apostolisk Brev Motu proprio Ecclesia Dei (af 2. juli 1988), nr. 6: AAS 80 (1988), 1498.

[3] Jf. Benedikt XVI, Apostolisk Brev Motu proprio Summorum Pontificum (7. juli 2007): AAS 99 (2007), 777-781.

[4] Jf. ibid. art. 11, 781.

KD