En gang katolik . . . .

Inden for de sidste 3 år er mere end 100.000 katolikker holdt op med at gå til den ugentlige søndagsmesse.

Noget af det hårdeste for katolske forældre er at se deres børn miste interessen for troen. Der sidder de i en alder af 15 med et surt udtryk og armene over kors uden at tage del i messen – de lytter end ikke.

Er de blot i en rebelsk alder, eller vil det fortsætte? Der er imidlertid mange indikationer for, at når teenagerne langsomt siver ud af kirken, så er det for altid. De vender ikke tilbage. Lederen af organisationen Catholic Agency to Support Evangelisation (CASE) siger, at det dramatiske fald i kirkegangen blandt de unge hovedsagelig skyldes den manglende videregivelse af troen eller, som han udtrykker det, ”a crises of transmission”.

Ifølge de sidste statistiske oversigter er deltagelsen i søndagsmesserne i England og Wales faldet med over 130.000 inden for de seneste 3 år. Det gælder ikke alene for den katolske Kirke. Biologen David Hay har i sin bog The Biology of Human Spirit fulgt udviklingen af kirkegangen igennem de seneste 100 år, og han konkluderer, at hvis den nuværende udvikling fortsætter, så vil der ikke være noget nævneværdigt antal kristne tilbage i Storbritannien i 2050.

For at undersøge, hvad der er årsagen til det store frafald i England, har tidskriftet The Tablet interviewet et dusin frafaldne katolikker i forskellige aldre og med forskellig baggrund. Det er slående at notere, at i næsten alle tilfælde er ikke alene den interviewede person faldet fra Kirken, men det galdt også for personens søskende. Selv om de interviewede havde mistet troen, så betegnede de ofte sig selv som ”kulturelle katolikker”.

På tidspunktet for undersøgelsen var der endnu ikke nogen debat om kvindelige præster, men ganske mange fattige familier levede i Liverpool, hvor de af Kirken blev forment adgang til fødselskontrol, ligesom Kirkens holdning til abort var helt afvisende. Mange familier var på grund af deres svage økonomiske situation bragt i uføre, hvis de samtidig skulle holde fast ved Kirkens formaninger. Der var ingen hjælp for denne gruppe.

Kirkens holdning til ægteskab og skilsmisse er ofte skyld i, at mennesker, der gifter sig med en fraskilt, eller gifter sig efter selv at være blevet skilt, søger andre steder hen, i England fx til Church of Scotland. Selv om de måske stadig betragter sig som katolikker, føler de sig “sat udenfor i kulden” af den katolske Kirke, mens de møder stor forståelse andetsteds. Church of England er altid parat til at udvide sine grænser for at hjælpe folk, hvor den katolske Kirke er strengere og i højere grad siger. “Der går en linje her, og vi er på den ene side af den.”

Især mange ældre mennesker føler i højere grad, at Kirken har svigtet dem, end at de har svigtet Kirken. De holder stadig fast ved faste- og abstinensdagene, og føler, at Kirken er blevet mere slap på mange punkter. Endvidere føler de sig fremmedgjorte på grund af de mange ændringer, der er sket med messen og liturgien. Nogle har i en periode søgt hen til steder, hvor der endnu holdtes en latinsk messe, men da det holdt op, har de holdt sig væk fra kirken.

Hvad man også støder på, er den indtilling, at man lader være med at gå i kirke, fordi man ikke har lyst til det. Dette er ikke usædvanligt i et samfund præget af velstand og materialisme og med en livsstil, der ikke levner tid til bøn og betragtning. Her gør den manglende dogmatiske katekese sig også gældende. Folk er tilbøjelige til at vælge de dele af troen ud, som de bryder sig om, og ikke bekymre sig om resten – en slags tag-selv-kristendom.

Mgr. Keith Barltrop argumenterer for, at Kirken skal være modigere og fastere og ikke være bange for at forekomme fundamentalistisk, men samtidig kan han godt se, hvor vanskeligt det er at standse nedgangen, når mange kvinder føler sig marginaliseret, mange mennesker er desillusionerede på grund af pædofiliskandalerne, og andre igen udelukkede på grund af deres ægteskabelige forhold. Man kommer heller ikke udenom, at Andet Vatikankoncil har været skyld i, at mange har vendt Kirken ryggen..

The Tablet