Kontroversiel helgenkåring på trapperne

En forestående helgenkåring af grundlæggeren af den katolske Opus Dei‑bevægelse modtages med blandede følelser af katolikker

AF ANDREAS RUDE

Nyheden om, at pave Johannes Paul II i år vil helgenkåre grundlæggeren af den katolske bevægelse Opus Dei, den spanske præst Josemaria Escrivá er blevet modtaget med blandede følelser i den katolske verden.

Skønt mange kirkelige ledere priser Opus Dei’s arbejde for at fremme aktivt fromhedsliv blandt almindelige katolikker, er andre stærkt kritiske over for dens undertiden sektlignende træk.

Her er det særligt bevægelsens hemmelighedsfuldhed, (dens åndelige ensidighed, dens aggressive rekruttering blandt verdslige og kirkelige beslutningstagere og den strikte disciplin, som medlemmerne pålægges, der bekymrer.

Opus Dei har dog haft en god støtte i den nuværende pave, som i 1982 gjorde bevægelse til et såkaldt »personligt prælatur« der sikrer Opus Dei stor uafhængighed af de lokale biskopper.

Bevægelsen siges også at have mange sympatisører i Vatikanet; den tæller pavens pressetalsmand, Joaquin Nararro-Valls, blandt sine medlemmer. Sådan har det ikke altid været, og bl.a. Johannes Paul II’s forgænger, pave Paul VI lagde bevægelsen på is i sin regerings tid.

Guds værk

Josemaria Escrivá (1902-1975) grundlagde Opus Dei i 1928. Navnet betyder »Guds værk«, og bevægelsens sigte er at hjælpe lægfolk til at styrke den religiøse praksis i det almindelige arbejdsliv.

En sådan lægmandsspiritualitet er ikke i sig selv noget nyt i den katolske kirke, men efter at Det andet Vatikankoncil 1960'erne satte større fokus på lægfolkets rolle, har bevægelsen for alvor fået vind i sejlene.

Opus Dei søger særligt at rekruttere sine medlemmer blandt middelklassen, i universitetsmiljøer og blandt selvstændige og anfører selv at have 80.000 medlemmer fordelt på 80 lande og omkring 700.000 støttemedlemmer.

Opus Dei beskriver sig selv som konservativ i den forstand. at den søger at efterleve alle kirkens påbud i spørgsmål om tro og moral. Den medlemmer lever et liv i stor religiøs regelmæssighed og disciplin, går dagligt til messe og modtaget udelukkende åndelig vejledning af en af de 2000 præster, der er tilknyttet bevægelsen. Opus Dei er også kendt for sin promovering of cølibatet blandt lægfolk.

»Jeg formoder, at Opus Dei appellerer til folk, der gerne vil tilhøre et strikt åndeligt fællesskab. Der vil altid være et vist antal katolikker, der tiltrækkes af det,« har kirkeredaktøren på Newsweek Kenneth L. Woodward, udtalt for nylig.

Saligkåret i 1992

Det første skridt mod Escrivás helgenværdighd blev taget, da han i 1992 blev saligkåret kun 17 år efter sin død (en begivenhed, der tiltrak 150.000 pilgrimme, inklusive 200 biskopper). De fleste saligkåringer finder først sted årtier - undertiden århundreder ‑ efter kandidatens død, og mange kirkelige kommentatorer undrede sig over hastværket.

Samtidig udtrykte mange også bekymring ved tanken om, at flere procedurer og sikkerhedsforanstaltninger i saligkåringsprocessen måske var blevet tilsidesat. Debatten er blomstret op igen ved udsigten til den forestående helgenkåring, og igen er det hastværket, som kritikerne peger på.

»Hvorfor føler Opus Dei en sådan trang til at få sit arbejde godkendt gennem denne helgenkåring. Det er da vel ikke, fordi man frygter, at fremtidige paver vil trække støtten tilbage?« spurgte det engelske nyhedsmagasin The Tablet i en leder for nylig.

»Escrivá var en kontroversiel figur sin levetid og sidenhen, og det samme gælder for den bevægelse han grundlagde. Normalt venter kirken, før den træffer sin afgørelse for at give indtrykkene tid til at modnes og for at opnå en fornuftig balance,« understregede bladet.

100‑året markeret

Josemaria Escrivá ville have fyldt 100 år den 9. januar. Hans fødselsdag blev fejret i denne uge med en stor kongres i Rom med titlen »Det almindelige livs storhed«.

Her medvirkede over 1200 deltagere fra 57 lande, inklusive en tidligere statssekretær i den norske rcgering, professor Janne Haaland Matlary, der også figurerede på talelisten.

Det italienske postvæsen deltog også i festlighedeme med udgivelsen af et frimærke med Josemaria Escrivá’s portræt.