Kardinal Ratzinger: Hvis Europa mister sin familie, vil det miste sin identitet

Tale holdt i det italienske senat

Rom, søndag 16. maj 2004 (ZENIT) – Krisen i familien bringer Europas identitet i fare, mener kardinal Ratzinger.

Da præfekten for Troslærekongregationen den 13. maj var inviteret til at deltage i en ceremoni arrangeret af præsidenten for det italienske senat, Marcello Pera, forklarede han, at hvis Europa ville overleve, måtte det lære at acceptere sig selv og frem for alt sine kristne værdier.

Nogle dage efter ti nye landes indtræden i den Europæiske Union konstaterer kardinal Ratzinger: “Lige netop på det tidspunkt hvor Europa oplever sin største succes, synes det at være blevet tomt indvendig og på en måde lammet af en kredsløbskrise”, en krise der bringer dets “identitet” i fare.

“Samtidig med at Europas åndelige kræfter således svinder bort, sker der det, at Europa også på det folkelige plan synes at ville sige farvel”, kommenterer kardinal Ratzinger.

Han forklarer, at “der er en mærkelig mangel på længsel efter fremtiden. Børnene, der repræsenterer fremtiden, bliver betragtet som en trussel mod nutiden; man synes, at de tager noget fra vores liv”.

Kardinalen synes, at denne situation minder om “Romerrigets forfald”.

Han gør opmærksom på, at ægteskabet mellem mand og kvinde i lyset af den bibelske tro har formet Europas fysiognomi – såvel Øst- som Vesteuropas. “Europa ville holde op med at være Europa”, siger han, “hvis denne fundamentale celle i dets sociale opbygning forsvandt eller blev ændret i sit inderste væsen”.

“EU’s dokument om de fundamentale rettigheder taler om retten til ægteskab – konstaterer kardinalen – men det henviser ikke til en specifik juridisk og moralsk beskyttelse og definerer det ikke engang på en mere præcis måde. Og vi ved alle sammen, at ægteskabet og familien er truet, på den ene side fordi dets uopløselighed er blevet udhulet gennem lettere og lettere adgang til skilsmisser, og på den anden side på grund af en ny opførsel, der bliver mere og mere almindelig, nemlig samliv mellem en mand og en kvinde uden ægteskabets juridiske form”.

Med hensyn til forslagene om anerkendelse af ægteskab mellem homoseksuelle er kardinal Ratzingers opfattelse, at “vi med denne tendens træder ud af hele menneskehedens moralske historie”.

“Det handler ikke om diskrimination”, præciserer han, “men langt mere om spørgsmålet: hvad er mennesket, betragtet som mand og kvinde? Vi står over for en opløsning af billedet af det menneskelige individ, hvis konsekvenser kan blive yderst alvorlige”.

Angående spørgsmålet om religion udtaler præfekten for Troslærekongregationen: “I vort nuværende samfund straffer man gudskelov den, der vanærer Israels tro, dens Gudsbillede, dens store skikkelser. Man straffer den, der krænker Koranen og Islams fundamentale overbevisninger. Men”, konstaterer han, “når det drejer sig om Kristus og det, som er helligt for de kristne, anses meningsfrihed som det højeste gode, og hvis den blev begrænset, ville det være det samme som at true eller endog udrydde tolerancen og friheden i det hele taget”.

“Men meingsfriheden kan ikke ødelægge næstens ære og værdighed; det drejer sig ikke om en frihed til at lyve eller til at afskaffe menneskerettighederne”, forklarer han. “For at overleve har Europa behov for en ny – og afgjort kritisk og ydmyg – accept af sig selv ... hvis det virkelig ønsker at overleve”, mener kardinal Ratzinger.