BISKOP ØNSKER FORBUDET MOD FØDSELSKONTROL OPHÆVET
En populær biskop
har opfordret til at afskaffe Kirkens forbud mod gifte præster og brugen
af præventive midler med det argument, at et efterslæb af nødvendige reformer
tapper Kirken for styrke og forhindrer den i at gøre sin tilstedeværelse
gældende i verden af i dag.
Biskop Helmut
Krätzl, der er hjælpebiskop i Wien, anklager i sin nye bog En Kirke med
fremtid: 12 essays om tilsyneladende uløselige kirkeproblemer Kirken for at
have veget uden om følsomme spørgsmål som fx obligatorisk cølibat, fordi den
anser sådanne problemer for uløselige og ventede på, at “Gud skulle gribe ind”.
Han citerer
oversigter, der viser, at cølibatet er en afgørende årsag til det drastiske
fald i antallet af præstekald, og siger, at han er overbevist om, at den
politik er ude af trit med virkeligheden, vil svække Kirken og forhindre dens
hårdt tiltrængte budskab i at nå ud i verden. Biskoppen går ind for den model,
der findes i den Græske Katolske Kirke, som har fuldt fællesskab med Rom og dog
tillader gifte mænd at blive præster, men ikke biskopper.
Biskoppen siger,
at problemet med fødselskontrol bør diskuteres åbent, og efterlyser “ansvarligt
forældreskab” baseret på det enkelte menneskes oplyste samvittighed, der
ifølge 2. Vatikankoncil er den endelige instans for moralske
afgørelser. Han tilføjer, at den kendsgerning, at Kirken forbyder
fødselskontrol, samtidig med at så mange katolikker praktiserer den, har
bevirket, at Kirken har mistet meget af sin troværdighed.
Biskop Krätzl
siger også, at det er bydende nødvendigt at vende tilbage til 2. Vatikankoncils
erklæringer og undersøge ikke blot, hvad de sagde, men hvordan de blev til,
eftersom de pegede frem imod en reform af Kirken. Spørgsmålet om centralisme
versus kollegialitet bør tages op til fornyet diskussion, hævder han.
Biskop Krätzl
tager også fat på spørgsmålet om skilte gengifte i Østrig, hvor mange enten har
forladt Kirken eller føler sig svigtet af den, fordi de ikke må modtage
sakramenterne eller blive gudforældre eller faddere ved firmelser, ligesom de
ofte er udelukket fra at sidde i menighedsråd. Da Krätzl erkender, at antallet
af skilsmisser er stigende, gør han opmærksom på en løsning, som praktiseres i
den ortodokse Kirke, hvor det er muligt at indgå et andet ægteskab, og hvor
fraskilte ikke er udelukket fra sakramenterne, og mener, at man burde overveje
noget lignende.
Her, som andre
steder i bogen, citerer han Joseph Ratzinger, den nuværende pave Benedikt XVI,
der som ærkebiskop af München i 1980 skrev til alle sine præster og diakoner og
tilskyndede til “større medfølelse” for gengifte fraskilte på linje med de
ortodokse Kirker. Biskoppen opfordrede ligeledes til, at der blev taget skridt
til fælles kommunion med de andre Kirker.
Church
in the World
1.
december 2007