Uintelligent

Peter Øhrstrøm professor, dr.scient.

Lone Frank karakteriserer under overskriften »Uintelligent design« i Weekendavisen den 29. juli 2005 tanken om intelligent design som en ny og fortrinsvis amerikansk og højre orienteret forståelsesmodel for naturen. Det er helt forkert.

Det er ganske vist rigtigt, at der på det seneste i USA er udgivet en række væsentlige videnskabelige og videnskabsfilosofiske bøger, der argumenterer for intelligent design i naturen. Vigtigst i den forbindelse er nok bøgerne af William Dembski og Michael Behe.

Men den centrale tanke i intelligent design - det vil sige, at der findes en orden i naturen, som skyldes en skabende og opretholdende intelligens - er jo slet ikke ny. Tværtimod er det den klassiske naturvidenskabelige opfattelse.

Alle naturvidenskabens toneangivende pionerer (Kepler, Galilei, Pascal, Newton og så videre) troede, at naturen og universet som helhed er skabt af Gud, og at mennesket gennem sine studier af omverdenen kan finde en ophøjet visdom udtrykt i naturen og universet. Naturvidenskabens pionerer så simpelthen deres videnskab som en slags gudstjeneste.

Når de fandt udtryk for intelligent design i naturen, kunne de ved at beskrive det i det videnskabelige sprog (især matematik) ære og ophøje Skaberen. Meget tyder på, at den afgørende drivkraft for naturvidenskabens gennembrud og opblomstring simpelthen var denne tro på, at der er en sådan viselig orden, det vil sige et intelligent design i naturen, som lader sig finde med videnskabelige metoder.

Hvis man læser den nye amerikanske litteratur om intelligent design, opdager man hurtigt en stærk bevidsthed om arven fra den lange videnskabshistoriske tradition og ikke mindst fra naturvidenskabens pionerer. Det har Lone Frank tilsyneladende slet ikke opdaget. Jeg har derfor svært ved at tro, at hun har læst noget videre i den litteratur, som hun kritiserer i avisen.

Den form for ateistisk materialisme, som Lone Frank tilsyneladende tror på, er derimod som betydende faktor i naturvidenskabelige kredse relativt ny. Der er efter min mening heller ingen speciel grund til at forvente, at der skulle kunne komme nogen særlig god videnskab ud af troen på, at der ikke findes intelligent design i naturen.

Alle videnskabsfolk leder jo efter ordnende principper, mønstre, love, sammenhænge etcetera - altså noget, der i hvert fald i mange tilfælde ligner intelligent design. De videnskabsfolk, som bekender sig til ateistisk materialisme, vil så efterfølgende se det som en vigtig opgave at argumentere for, at det, der ligner intelligent design, i virkeligheden ikke er det. Der er noget underligt bagvendt ved den øvelse!

Men hvorfor også benægte, at det, der ligner intelligent design, faktisk kunne være det? I hvert fald forekommer det mig naivt at hævde, at det er mere intelligent at tro på uintelligent design end på intelligent design.

Weekendavisen 12. – 18. august 2005