Intelligent Design: De gode argumenter for intelligent design udgør en kvalificeret kritik af den materialistiske naturalismes tro på, at hele den fysiske og biologiske verden er blevet til alene ved planløse processer i naturen

Uintelligent debat om intelligent design

Af prof. Peter Øhrstrøm

Ideen om intelligent design (herefter ID) i naturen er pludselig blevet forsidestof Danmark. Anledningen er, at en skolebestyrelse i Dover, Pennsylvania, USA, har vedtaget, at der inden undervisningen i darwinisme begynder skal oplæses en kort erklæring om, at nogle fagfolk tager afstand fra en ren naturalistisk forklaring og tilslutter sig ID.

Erklæringen henviser også til en bog på skolens bibliotek, som præsenterer ID på et relativt elementært niveau - Nogle Dover-forældre har på denne baggrund sagsøgt skolebestyrelsen med en påstand om, at man her overtræder amerikansk lov som forbyder, at der undervises i religion i den offentlige skole.

Hele historien virker meget udansk. Ingen herhjemme ville drømme om at forlange en sådan erklæring oplæst i skolen. Men vi forventer, at den samvittighedsfulde lærer tager hensyn til, at de empiriske data om universets, livets og menneskets tilblivelseshistorie stemmer med flere ret forskellige metafysiske positioner, og at man derfor skal vare sig for ideologisk skråsikkerhed.

Uanset Dover-sagens meget amerikanske karakter, har den åbenbart fået danske forskningsledere med mere til at anse ID for farlig - også herhjemme. Med stor energi har de søgt at bekæmpe ideen. Først tordnede Weekendavisen løs mod ID blandt andet med en påstand om, at det hele skyldes en kristen og meget farlig sammensværgelse af "Bush-folk", som vil indføre skabelsestroen ved lov. Senere har andre aviser fulgt op. ID-kritikken har for det meste været uintelligent og præget af stor uvidenhed om ideen.

Ideen om formål og plan i naturen er bestemt ikke ny. Alle naturvidenskabens toneangivende pionerer (Kepler, Galilei, Pascal, Newton også videre) troede, at verden er skabt af Gud, og at mennesket kan erkende en ophøjet visdom udtrykt i naturen. Den tro gav naturvidenskabens pionerer tillid til, at naturvidenskabelig forskning ville være frugtbar. Og det gælder jo stadig, at uden tro på en rationel sammenhæng i naturen kommer man ikke ret langt videnskabeligt set. Uden den tro var der nok slet ikke blevet nogen naturvidenskab i Europa!

Ikke desto mindre har ideerne om formål med mere i naturen været nærmest bandlyst i naturbeskrivelsen i cirka 150 år. ID er primært en kritik af denne "bandlysning". ID-pioner og biologiprofessor Michael Behe hævder i bogen "Darwins black box", at afvisningen af formål og design i naturen ikke holder i lyset af moderne forskning. Behe siger: "Resultatet af de samlede bestræbelser på at udforske cellen - at udforske livet på det molekylære niveau - er et højt, klart og gennemtrængende råb om "design!" Resultatet er så utvetydigt og så signifikant, at det må regnes som en af de største bedrifter i videnskabens historie." (Citeret efter bogen "Rosens råb" af lektor Jakob Wolf)

ID udelukker ikke evolution og fælles afstamning. Men ID er en afvisning af den naturalistiske forudsætning om, at alle livsformer er blevet til ved formålsløse processer i naturen. ID er ikke en testbar videnskabelig teori. Men det samme gælder jo naturalismen. Hvordan skulle man kunne teste i laboratoriet,om en bestemt proces i naturen har (haft) et formål eller ej? Både naturalisme og ID er videnskabsteoretiske positioner, som i sig selv ikke kan testes eksperimentelt.

Alligevel er ID relevant for naturbeskrivelsen. Behes pointe er jo netop, at naturbeskrivelsen efter hans mening fungerer bedre, hvis man må sige, at noget er blevet til med et formål. Ifølge Jakob Wolf må ID opfattes ved den såkaldte analoge erkendelse, det vil sige ved en form for en genkendelse. En sådan erkendelse er ganske vist ikke 100 procent sikker, men som erkendelsesform har den dog vist sig at være ganske driftssikker.

Hvorfor er det vigtigt for så mange at benægte, at det, der ligner intelligent design, faktisk kunne være det? Problemet er nok, at de gode argumenter for intelligent design udgør en ganske kvalificeret kritik af den materialistiske naturalisme, det vil sige den fremherskende tro på, at hele den fysiske og biologiske verden er blev til alene ved planløse processer i naturen.

Behe er selv katolik, men han lægger stor vægt på, at ID ikke i sig selv er en religiøs ide. Derimod muliggør ID en religiøs tolkning. Tilsvarende appellerer den naturalistiske ideologi stærkt til ateistisk tro. Richard Dawkins skriver i sin bog "The Blind Watchmaker", at "det før Darwin var umuligt at være en intellektuelt tilfredsstillet ateist".

Debatten om ID er velkommen. Men hvis den skal være intelligent, må man forudsætte, at seriøse debattører sætter sig ind i emnet, inden de kaster sig ud i debatten. I Danmark bør "Rosens råb" af Jakob Wolf være pligtlæsning for enhver, der vil tages alvorligt i debatten. Desuden vil jeg foreslå den amerikanske bog "Nature, Design, and Science" af Del Ratzsch. Tilsammen giver disse to bøger et rimeligt kendskab til ID.

Peter Øhrstrøm er dr.scient. i videnskabsteori og videnskabshistorie, professor i informationsvidenskab ved Aalborg Universitet og medlem af Det Etiske Råd

Kristl. Dagbl.

2.11.05