Genopliv Nietzsche og Marx

Den kritik, som kristendommen har gennemgået, umuliggøres over for islam. Kritik af islam sidestilles med racisme og fremmedhad.

Af Henrik Gade Jensen, mag.art. i filosofi

»Jeg fordømmer islam, jeg rejser mod det islamiske samfund den frygteligste af alle anklager, en anklager nogen sinde har taget i sin mund. Jeg kalder islam den ene store forbandelse, den ene store helt indre fordærvelse, det ene store hævninstinkt, for hvilken intet middel er giftigt, hemmeligt, underjordisk, småt nok - jeg kalder den for den ene udødelige skamplet på menneskeheden«.

Kan et fornuftigt menneske hævde disse påstande? Kan en filosof gøre det til en filosofi? Kan en religion være en skamplet for menneskeheden?

Ordene stammer fra den tyske filosof Friedrich Nietzsche - med den lille ændring, at jeg har erstattet 'kristendommen' med 'islam'. Citatet er hentet i Nietzsches kampskrift 'Antikrist' fra 1888. Skriftet er et langt og voldsomt opgør med kristendommen.

Det kunne lade sig gøre i Europa i 1800-tallet. Nietzsche blev hverken forfulgt eller henrettet. Opgøret krævede personligt mod, som det altid gør at gennemtrænge en konsensus.

I dag har Europa placeret sig i den fuldkommen absurde situation, at det ikke er tilladt at kritisere islam. Kritik af islam kaldes islamofobi, en frygt, angst eller en skræk for islam. Det er hermed forbudt at frygte og være bange.

Den kritik, som kristendommen har gennemgået, og som kristendommen selv lægger op til, umuliggøres over for islam ved at gøres til en fobi. Kritik af islam sidestilles med racisme og fremmedhad.

»Kritikken af religionen er forudsætningen for al kritik«. Den sætning har aldrig været mere sand end i år 2002. Karl Marx skrev den i 1844. Hvis ikke man tør og vil kritisere religionen, er man ikke kritisk. Der begynder det: kritik af islam. Kristendommen er kritiseret færdig.

Enhver intellektuel, der ikke vil gøre op med islam og udstille alle fundamentalisterne som de frivilligt fjernstyrede robotter, de er, bør læse Marx. »At ophæve religionen«, skrev Marx, »er at fordre folkets virkelige lykke^,«.

Hvorfor skal en stor del af den danske befolkning leve i illusion og løgn og fem gange dagligt vende fjæset mod en gold ørken? Hvorfor skal en gal mands bog læses som en evig sandhed? Hvorfor skal smukke kvinder skjules bag slør? Riv det af!

Religionen skal kritiseres. Religion skal afsløres. Hvis der er flere marxister tilbage i dette land, bør de stille sig forrest i fronten for at videreføre Marx' projekt: at afsløre religionen som bedrag og befri folkene fra religionens åg. Befri de unge indvandrere fra imamernes kløer!

En af de mest uhyggelige tendenser i dagens Europa er blokeringen over for at kritisere islam. EU behandler officielt islamkritik som sidestillet med xenofobi og racisme. EU's overvågningscentral i Wien, EUMC, som ellers kun tager sig af at overvåge racisme og xenofobi i EU, har nu udvidet virkefeltet med en nylig offentliggjort rapport, 'Islamofobi i EU efter 11. september 2001'. Nu er kritik af islam et med racisme.

Så en genopstået Nietzsche, Brandes eller Karl Marx ville blive i dag blive betragtet som fjender af al humanitet og EU, hvis de ville føre deres religionskritik videre i dagens Europa. Islamkritik bør indgå som en naturlig del af et kritisk Europa. I flere hundrede år er kristendommen blevet kritiseret. Hvis Europa nu vælger at unddrage islam offentlig kritik, ruller Europa sig selv mange århundreder tilbage. Så sætter vi parentes om den moderne udvikling. Så slukker vi oplysningen. Så genindfører vi kirkestaten og teokratiet, hvor en religion, nemlig islam, absolutiseres som den eneste ukrænkelige. Det er en meget skræmmende udvikling.

Islam er en religion og ingen race. Islam er en tro og bør behandles som sådan. Derfor kan den også frit kritiseres.