I Kristeligt Dagblad kunne man den 2. oktober i lederen bl.a. læse:

Dialog med islam

INDVANDRERE, FLYGTNINGE og islam dominerer medierne i denne tid, hvilket er helt forståeligt. Ikke bare Danmark, men hele den vestlige verden, vågnede med terrorangrebet i USA op til en ny virkelighed, hvor religion spiller en langt mere synlig rolle, end vi har været vant til eller været forberedt på.

Også den danske regering er blevet taget på sengen. Både statsminister Poul Nyrup Rasmussens (S) og kirkeminister Johannes Lebechs (R) udtalelser viser, at heller ikke de er forberedt på islams nye rolle endsige kender dybtgående til religionen eller den muslimske befolkningsgruppe i Danmark. Det kom ‑ som beskrevet i dagens avis ‑ ikke mindst frem i kølvandet på det møde, som de to ministre i går holdt med indvandrere og muslimske ledere. Statsministeren konstaterede, at han ikke vil tale med fundamentalister, hvilket er decideret sårende for en muslim, da alle rettroende muslimer rent faktisk er fundamentalister ‑ men ikke nødvendigvis ekstremister.

Formålet med mødet var at fremme en fredelig udvikling med den muslimske befolkningsgruppe, idet samtalen jo fremmer forståelsen.

Men den danske tradition for dialog, demokrati og endeløs, folkelig palaver har skabt den idealistiske og ofte naive forestilling, at blot vi taler sammen og længe nok, når vi til enighed. Sådan vil det aldrig være i religionsdialogen mellem kristne og muslimer. Og skal man tro den danske indvandrerpolitiker og forfatter Naser Khader, gælder det heller ikke, når dialogen drejer sig om de muslimske indvandreres placering i det danske samfund. I et stort interview i Berlingske Søndag siger han, at de antidemokratiske kræfter er på fremmarch blandt muslimerne i Danmark. Danskerne har forsømt at fremme de demokratiske værdier over for indvandrerne, og vi har haft en pladderhumanistisk holdning til dem.

Vi kan kort sagt ikke snakke os til rette . . . . En tilsvarende iagttagelse har den tidligere tyske forbundskansler Helmut Schmidt gjort sig. Han mener, at vestlig kultur og muslimske indvandrere står så langt fra hinanden, at en smeltedigel‑integration ikke er mulig. Derfor bør man efter hans mening begrænse indvandringen, hvis samfundet ikke skal destabiliseres.

Den danske forestilling om veltilpassede muslimske indvandrere, der mestrer sproget og hylder demokratiske samfundsværdier er ikke umulig at realisere, men er langt fra den forestilling, som mange muslimer i Danmark selv gør sig. De vil gerne bo her, men vil ikke integreres. Det er den virkelighed, politikerne må forholde sig til.