Islamkritiker mødtes med paven

AF ANDREAS RUDE

Et møde mellem den legendariske italienske journalist Oriana Fallaci og pave Benedikt XVI har vakt stor medieopmærksomhed, og der spekuleres højlydt over pavens bevæggrunde for at bevillige den kontroversielle skribent en audiens. For Fallaci er ikke bare erklæret ateist, men også en meget skarp kritiker af islam.

I 2001 udgav hun bogen "La rabbia e 1'orgoglio" (Vreden og stoltheden) med en kraftig advarsel mod muslimsk fundamentalisme. To år senere fulgte bogen "La forza della ragione" (Tankens kraft), der søger at find svaret på, hvorfor Europa ikke ønsker at forsvare sine værdier over for, hvad Fallaci betegner som en "islamisk invasion". Benedikt XVI gav, før han blev valgt til pave, udtryk for en lignende bekymring over Europas "selvhad", og flere iagttagere tolker derfor mødet mellem den 78-årige pave og den 76-årige journalist som et tegn på, at Benedikt XVI lægger op til en hårdere linje over for islam end sin forgænger.

Samtalen fandt sted den 27. august på pavens sommerresidens i Castel Gandolfo på foranledning af Fallaci. Hun bad om, at mødet måtte være privat, skønt det ikke forhindrede den italienske presse i at få færten af det. Vatikanet bekræftede siden, at mødet havde fundet sted, men sagde også, at man ikke vidste, hvad de to drøftede.

- Det burde ikke overraske nogen, at paven modtager Oriana Fallaci og taler med hende, forklarede biskop Rino Fisichella i et interview med Corriere della Sera den 6. september.

- Hun fortolker vor tid, slår alarm og beder om et privat møde med paven. Paven accepterer, og mere er der ikke i det. Det er et kulturelt anliggende og et led i en række møder med lærde mænd og kvinder, som kardinal Ratzinger altid har haft, og som Benedikt XVI vil fortsætte, tilføjede biskoppen.

Alligevel er det nok mere end blot intellektuel nysgerrighed, der har faet paven til at mødes med Oriana Fallaci. Da han for nylig talte med muslimske grupper i forbindelse med Verdensungdomsdagene i Köln, efterlyste paven netop større klarhed fra muslimsk side i spørgsmål som terrorisme og religionsfrihed. Han kom med en stærk appel om at bekæmpe terrorismen og erklærede dernæst, at en kultur, der ikke respekterer religionsfrihed, ikke kan kaldes civiliseret - en bemærkning, som mange tolkede som møntet på stater med den islamiske lov shariahen.

Fallaci, der bor i New York, har været stjernereporter for en stribe italienske og amerikanske aviser, og hendes artikler er ofte præget af aktuel politisk og moralsk debat.

Mest berømt er hun for sine aggressive interviews med verdensnavne som Henry Kissinger og ayatollah Khomeini. Sit danske gennembrud fik hun i 1981 med bogen "En mand" om sit samliv med en modstander af det græske oberstregime. Oriana Fallacis kritik af islam har ikke været uden omkostninger, og tidligere på året blev hun stævnet ved en italiensk domstol af en kontroversiel muslimsk aktivist for "bagvaskelse af islam". Retssagen er sat til juni næste år, og kendes hun skyldig, risikerer Fallaci to års fængsel. -Europa er ikke længere Europa, det er "Eurabia", en islamisk koloni, hvor den islamiske invasion ikke blot finder sted rent fysisk, men også mentalt og kulturelt. Underdanigheden over for den indtrængende fjende har forgiftet demokratiet med oplagte konsekvenser for tankefriheden og for selve frihedsbegrebet, sagde Oriana Fallaci i et interview den 23- juni med Wall Street lournal efter stævningen mod hende.

Skønt Oriana Fallaci er stærkt pessimistisk med hensyn til Europa, medgiver hun dog i interviewet, at Joseph Ratzinger alias Benedikt XVI er et lyspunkt i mørket.

- Jeg føler mig mindre ensom, når jeg læser bøger af Ratzinger. Jeg er ateist, og hvis en ateist og en pave tænker ens, så må der være noget sandt i det, sagde Fallaci til Wall Styreet Journal.

Kristl. Dagbl.