Jesuitter vælger Asien-specialist til ny leder

 

 

 

Ny leder for vigtig katolsk orden kom­binerer ambitiøst, intellektuelt arbejde med en konkret ind­sats for de svageste i samfundet

 

 

Af Andreas Rude

 

Jesuiterordenens nye overho­ved er en spansk teolog, der har arbejdet 45 år i Fjern­østen. Hermed har de 217 delegerede, der kom til Rom for at deltage i valget af en ny "ordensgeneral" sidst i janu­ar, givet ordenens aktiviteter i Asien høj prioritet, samti­dig med at man har holdt fastved jesuitternes europæ­iske rødder.

 

Den nye leder af de 19.564 jesuitter i 127 lande, som ud­gør den største mandlige ka­tolske orden, er den 71-årige Adolfo Nicolás. Han er født i Spanien, men har tilbragt størstedelen af sit voksne liv i Japan og Filippinerne som teologiprofessor og missio­nær. Han har også haft en række tillidsposter blandt andet som rådgiver for de asiatiske, katolske biskopper og som moderator for jesui­terordenens regionale sam­arbejde i Asien og Oceanien.

- Asien har meget at tilby­de kirken, som vi endnu ikke har udforsket. Måske har vi ikke været modige nok, eller vi har ikke taget de chancer, vi burde have taget, sagde Adolfo Nicholas i et interview sidste år.

 

Denne uforfærdede indstil­ling er ikke ny hos jesuitter­ne, som er en af de mest ind­flydelsesrige ordener i den katolske kirke. En af orde­nens største skikkelser, Sankt Frans Xaver 1506r552), missionerede i Indi­en, Sydøstasien og Japan og siges at have bragt kristen­dommen til flere mennesker end nogen anden siden Pau­lus. Hans højre hånd - "den hånd, der døbte Asien" - kan ses i jesuitternes moderkirke i Rom, Il Gesù, hvor Adolfo Nicholas fejrede sin første messe som den 29. efterføl­ger af ordenens grundlæg­ger, Sankt Ignatius af Loyola (1491 - 1556).

 

Missionsarbejdet i fjerne lande, som i forvejen var præget af gamle og forfinede kulturer, satte til gengæld de første missionærer i et di­lemma, som jesuitterne har levet med lige siden. For hvordan præsenterer man hinduer og buddhister for kristendommens universelle

budskab, uden at den vestli­ge kultur, der følger med, gør den fremmedartet og uvedkommende? Og hvor meget kan man omvendt til­lade sig at tilpasse kristen­dommen lokalt, uden at dens egenart går tabt?

Sådanne komplekse pro­blemstillinger appellerer til jesuitterne. Men de har i høj grad også Vatikanets bevå­genhed, og en af pater Ni­colás' fremmeste opgaver fra sin post i ordenens hovedsæ­de lige ved Peterspladsen vil være at vise pavestolen, at je­suitterne ikke er ude på at underminere traditionel ka­tolsk dogmatik og morallæ­re. Han er kendt som en pro­gressiv teolog, men iagttage­re siger også, at han har sto­re diplomatiske evner, og der er næppe tvivl om, at de dele­gerede ved at vælge Nicholas ønskede at komme Vatikanet i møde. Men man har samti­dig ønsket at holde fast i en identitet, der kombinerer førsteklasses intellektuelt ar­bejde med en konkret ind­sats for de svageste i sam­fundet og en udforskning af teologiens grænseegne.

 

Valget af en ekspert i asiati­ske forhold er også en aner­kendelse af, at det er i Asien, at jesuitterne for tiden har den største vækst. I Europa står det til gengæld skidt til, og en anden af pater Nicholas' opgaver vil være at søge at vende den udvikling. Her må det vække til eftertanke, at de ordener og bevægelser, som oplever størst medvind i Europa, er konservative, og at de tilsyneladende evner at kombinere traditionel ka­tolsk fromhed med et aktivt samfundsmæssigt engage­ment.

Vekselvirkningen mellem identitet og historie, sociale strømninger og politiske ud­fordringer er dog ikke ny for jesuitterne, der gennem de­res knap 500-årige historie ofte har været på forkant med udviklingen.

- De delegerede valgte den mand, som Gud tænkte på, sagde en ledende amerikan­ske jesuit, Tom Smolich, ef­ter valget tidligere på måne­den.

- Vores ny ordensgeneral er et virkelig åndeligt men­neske. Når man taler med ham, er der en dybde, der er slående. Og som 71-årig går Nicholas hurtigere end nogen anden, jeg har set, tilføjede han.

 

Kristl. Dagbl.