Ny leder for vigtig katolsk orden kombinerer ambitiøst, intellektuelt arbejde med en konkret indsats for de svageste i samfundet
Af Andreas Rude
Jesuiterordenens nye overhoved er en spansk
teolog, der har arbejdet 45 år i Fjernøsten. Hermed har de 217 delegerede, der
kom til Rom for at deltage i valget af en ny "ordensgeneral" sidst i
januar, givet ordenens aktiviteter i Asien høj prioritet, samtidig med at man
har holdt fastved jesuitternes europæiske rødder.
Den nye leder af de 19.564 jesuitter i 127 lande,
som udgør den største mandlige katolske orden, er den 71-årige Adolfo
Nicolás. Han er født i Spanien, men har tilbragt størstedelen af sit voksne liv
i Japan og Filippinerne som teologiprofessor og missionær. Han har også haft
en række tillidsposter blandt andet som rådgiver for de asiatiske, katolske
biskopper og som moderator for jesuiterordenens regionale samarbejde i Asien
og Oceanien.
- Asien har meget at tilbyde kirken, som vi endnu
ikke har udforsket. Måske har vi ikke været modige nok, eller vi har ikke taget
de chancer, vi burde have taget, sagde Adolfo Nicholas i et interview sidste
år.
Denne uforfærdede indstilling er ikke ny hos
jesuitterne, som er en af de mest indflydelsesrige ordener i den katolske kirke. En af ordenens største
skikkelser, Sankt Frans Xaver 1506r552), missionerede i Indien, Sydøstasien og
Japan og siges at have bragt kristendommen til flere mennesker end nogen anden
siden Paulus. Hans højre hånd - "den hånd, der døbte
Asien" - kan ses i jesuitternes moderkirke i Rom, Il Gesù, hvor Adolfo
Nicholas fejrede sin første messe som den 29. efterfølger af ordenens grundlægger,
Sankt Ignatius af Loyola (1491 - 1556).
Missionsarbejdet i fjerne lande, som i forvejen
var præget af gamle og forfinede kulturer, satte til gengæld de første
missionærer i et dilemma, som jesuitterne har levet med lige siden. For
hvordan præsenterer man hinduer og buddhister for kristendommens universelle
budskab, uden at den vestlige kultur, der følger
med, gør den fremmedartet og uvedkommende? Og hvor meget kan man omvendt tillade
sig at tilpasse kristendommen lokalt, uden at dens egenart går tabt?
Sådanne komplekse problemstillinger appellerer
til jesuitterne. Men de har i høj grad også Vatikanets bevågenhed, og en af
pater Nicolás' fremmeste opgaver fra sin post i ordenens hovedsæde lige ved
Peterspladsen vil være at vise pavestolen, at jesuitterne ikke er ude på at
underminere traditionel katolsk dogmatik og morallære. Han er kendt som en
progressiv teolog, men iagttagere siger også, at han har store diplomatiske
evner, og der er næppe tvivl om, at de delegerede ved at vælge Nicholas
ønskede at komme Vatikanet i møde. Men man har samtidig ønsket at holde fast i
en identitet, der kombinerer førsteklasses intellektuelt arbejde med en
konkret indsats for de svageste i samfundet og en udforskning af teologiens
grænseegne.
Valget af en ekspert i asiatiske forhold er også
en anerkendelse af, at det er i Asien, at jesuitterne for tiden har den
største vækst. I Europa står det til gengæld skidt til, og en anden af pater
Nicholas' opgaver vil være at søge at vende den udvikling. Her må det vække til
eftertanke, at de ordener og bevægelser, som oplever størst medvind i Europa,
er konservative, og at de tilsyneladende evner at kombinere traditionel katolsk
fromhed med et aktivt samfundsmæssigt engagement.
Vekselvirkningen mellem identitet og historie,
sociale strømninger og politiske udfordringer er dog ikke ny for jesuitterne,
der gennem deres knap 500-årige historie ofte har været på forkant med
udviklingen.
- De delegerede valgte den mand, som Gud tænkte
på, sagde en ledende amerikanske jesuit, Tom Smolich, efter valget tidligere
på måneden.
- Vores ny ordensgeneral er et virkelig åndeligt
menneske. Når man taler med ham, er der en dybde, der er slående. Og som
71-årig går Nicholas hurtigere end nogen anden, jeg har set, tilføjede han.
Kristl. Dagbl.