Monsignore
Flavio Capucci, Leder af helgenkåringsprocessen
Rom, 13. sept. 2002 (Zenit). Den 6. oktober helgenkårer Johannes Paul II Opus Dei’s grundlægger
Josemaría Escrivá de Balaguer (1902-1975). Denne helgenkåring forventes at
blive en af de største i Roms historie.
Monsignore Flavio
Capucci, der leder helgenkåringsprocessen, har talt med Zenit om den salige
Escrivá og om, hvad han stod for.
Spørgsmål (S):
Der er mange mennesker, som kun kender Josemaría Escrivá fra mediernes omtale
af ham. Vi ved, at der i de forgangne år har været ført kampagner imod hans
person. Hvad ville De sige til en, der kun kender Escrivá fra det, som pressen
har bragt om ham?
Monsignore
Capucci (M.C.): Jeg mener, at det vigtigste er at finde frem til sandheden,
og helgenkåringen er et udtryk for sandheden. Helgenkåringen gør Escrivá til
helgen for den universelle Kirke, til et forbillede for alle kristne. For en
katolik forholder det sig sådan, at når først denne pavelige handling finder
sted, bliver alt, hvad der har været kontroversielt – aktuelt eller baseret på
fordomme – reduceret til en anakronisme.
S: Der har været
skarpe meningsudvekslinger forud for helgenkåringen. Måske har de været med til
at forklare og give en bedre forståelse af, hvem Monsignore Escrivá var.
M.C.: Ja, jeg er sikker på, at der er en mening
med alt det, der skete. Gud kan forvandle noget ondt til noget godt. Jeg ser et
bevis på dette i den positive modtagelse, helgenkåringen møder.
Der har været
ideologiske kampagner mod Opus Dei, som da det uretfærdigt blev beskyldt for at
støtte General Francisco Franco, og meget andet, der er blevet sagt og skrevet.
Men disse år har også gjort det muligt for enhver at få et bedre kendskeb til
sandheden om Escrivás person. Den modtagelse, som hans helgenkåring har fået i
mange lande, især i mange lande uden kristen tradition, er virkelig
overraskende.
S: Ved at
kanonisere Josemaría Escrivá fremhæver paven denne mands liv som et eksempel
for Kirken og for verden. Hvad kan vi lære af hans liv?
M.C.: Det er
en kanonisering af det almindelige liv – den kristne arbejders liv; den jævne
mands liv; livet for den arbejdende kvinde, der lever for sin familie.
Den mest
prosaiske, monotone virkelighed, som vort liv består af, er vejen til
hellighed. Det er ikke nødvendigt at udføre specielle ting for at nå Gud, men
blot at fortsætte med gøre det, som vi gør. Det er budskabet om helliggørelse
for almindelige kristne.
Jeg husker, at
grundlæggeren plejede at sige, at de kristne må være “kærlighedens
aristokrater”, for de kan finde en rubin eller en smaragd, hcor der kun er
tomme flasker. Hans budskab er , at det daglige liv forvandles gennem
kærlighed.
S: Hvad er efter
Deres mening de ukendte træk i Escrivás personlighed?
M.C.: Det er
svært at pege på et bestemt træk, for han havde en meget rig personlighed.
Næstekærligheden var nok det mest iøjnefaldende.
S: Hvordan viste
Opus Dei’s grundlægger sin næstekærlighed?
M.C.: Han
holdt af en, som man var, med alle ens fejl. Han var altid meget faderlig. Han
var en far, en kærlig mand, der var villig til at tilgive.
S: Med et meget
voldsomt temperament ...
M.C.: Ja, han
havde en jernvilje og meget stor mildhed. Han satte høje og krævende mål, men
han var samtidig i stand til at inspirere en med sin næstekærlighed, så man
følte sig motiveret til at nå dem. Han forlangte ikke det umulige.
S: Helgenkåringen
omfatter også en stadfæstelse af Monsignore Escrivás karisme, Opus Dei, for
Kirken som helhed og for den enkelte katolik. Hvad betyder det for Opus Dei, at
det nu får denne opbakning fra Peters efterfølger?
M.C.: Det
ligger i kanoniseringens teologiske karakter, at den er universel, dvs. den er
en begivenhed, der vedrører alle katolikker. En helgen repræsenterer ikke en
særlig spiritualitet eller en speciel gruppe.
Han er ikke
forkæmper for en pastoral retning, der kan betragtes som et alternativ til
andre. En helgen er en del af hele Kirkens arvegods. Enhver kristen kan finde
en kilde til inspiration hos ham. Derfor har Opus Dei ikke monopol på Josemaría
Escrivá.
S: Dette betyder
også en ændring for Opus Dei.
M.C.: Opus
Dei’s prælat, biskop Javier Echevarria, understreger, at “helgenkåring” for
grundlæggerens sønner og døtre må være ensbetydende med “omvendelse”.
S: De har brugt
næsten 25 år på arbejdet med denne helgenkåringsproces. Hvilke vidnesbyrd har
De indsamlet, og hvilke husker De især?
M.C.: Det mest
omfattende kom fra nu afdøde biskop
Alvaro López del Portillo, Escrivás efterfølger som leder af Opus Dei. Det
omfatter over 2.000 maskinskrevne sider fulde af fortællinger.
Hvad der især
gjorde indtryk på mig, var vidnesbyrdene fra præster, der i 30’erne og 40’erne
deltog i åndelige retræter holdt af den salige Josemaría. En af dem var den
tidligere biskop af Madrid, Kardinal Angel Suquía. Disse præsters vidnesbyrd
var helt enslydende: De sagde, at det var en helgen, der prædikede for dem.
S:
Den uforklarlige helbredelse af en læge var det mirakel, der banede vejen for
Monsignore Escrivás kanonisering. Har De indsamlet beretninger om andre
mirakler?
M.C.: Vi har til dato indsamlet fuldstændig dokumentation vedrørende 48 tilfælde af uforklarlige helbredelser. Af disse 48 tror jeg kun, at de tre skete for mennesker tilhørende prælaturet. Da jeg modtog deres vidnesbyrd, følte jeg, at selv om vi taler så meget om den moralske nedtur i verden – vold, narko, etc. – udvirker Gud alligevel mange mirakler. En helgenkåringsproces giver os også mulighed for at fornemme hans tilstedeværelse i vores menneskelige tilværelse.