Kerry-affæren -
Kardinal Joseph
Ratzinger, præfekten for Vatikanets troslærekongregationen, var enig med
kardinal Theodore McCarrick, ærkebiskoppen i Washington og formanden for den
amerikanske bispekonference med hensyn til indre anliggender. Han var mere end klar i sin skrivelse, da
han skrev: ingen kommunion til politikere, som systematisk arbejdede for fri
abort.
Læs:
ingen kommunion for den demokratiske kandidat til
det Hvide Hus, katolikken John F. Kerry.
Ratzingers
memorandum, som kan læses længere nede i denne tekst blev sendt som fortroligt
brev i den første halvdel af juni måned til kardinal McCarrick og til
præsidenten for bispekonferencen, Wilton Gregory.
Men De Forenede
Staters biskopper kom til en anden konklusion.
Efter måneders diskussion og efter flere dages skænderier under
bispekonferencen, som blev holdt i Denver d. 14. – 19. juni, offentliggjorde de
en pressemeddelelse med titlen ”Katolikker i det politiske liv”, som overlader
det til de enkelte biskopper, om de vil dele kommunion ud katolske politikere,
som gik ind for abort.
Pressemeddelelsen
blev godkendt med 183 stemmer for og 6 stemmer imod.
Spørgsmålet blev
udløst af John F. Kerry’s nominering som demokraternes præsidentkandidat. Kerry er troende katolik og går jævnligt til
messe, men han er offentlig kendt som positiv over for fri abort og over for
andre emner, som går mod Kirkens doktriner.
Dette faktum udløste en meget kraftig diskussion både inden for og uden for
Kirken.
Generelle principper for en værdig modtagelse af
den hellige kommunion
af Joseph Ratzinger
1. At
ville modtage den hellige kommunion bør være en beslutning, man træffer efter
alvorligt at have overvejet og bedømt sin egen værdighed til at gøre det i
overensstemmelse med Kirkens objektive kriterier, og ved at stille sig selv
forskellige spørgsmål, som fx.: “Er jeg i fuldt fællesskab med den katolske
Kirke? Har jeg begået en alvorlig synd? Har jeg fået pålagt en straf (fx.
ekskommunikation, interdikt), der forbyder mig at modtage den hellige
kommunion? Har jeg forberedt mig ved at faste mindst en time?” Den praksis, der
består i ukritisk at gå op for at modtage den hellige kommunion, bare fordi man
er til messe, er et misbrug, som må påtales (jf. Instruksen “Redemptionis
Sacramentum” nr. 81, 83).
2. Det
er Kirkens lære, at provokeret abort og medlidenhedsdrab er alvorlige synder.
Encyklikaen “Evangelium vitae” fastslår angående retslige afgørelser eller
civile love, der tillader eller støtter abort eller medlidenhedsdrab, at der
foreligger en “alvorlig og klar forpligtelse til at opponere mod dem med
samvittighedsbegrundet indsigelse. [...] I tilfælde af en essentielt uretfærdig
lov, som fx en lov, der tillader abort eller medlidenhedsdrab, er det derfor
aldrig lovligt at adlyde den eller at ‘deltage i en propagandakampagne til
fordel for en sådan lov eller stemme for den’” (nr. 73). Kristne har en
“alvorlig samvittighedsforbligtelse til ikke formelt at medvirke ved
handlinger, der, selv om de er tilladt ifølge den civile lovgivning, strider
imod Guds lov. Ud fra et moralsk synspunkt er det aldrig lovligt at medvirke
til noget ondt. [...] Denne medvirken kan aldrig retfærdiggøres, hverken ved at
påkalde sig respekt for andres frihed eller ved at henvise til det forhold, at
den civile lov tillader eller påbyder det” (nr. 74).
3. Ikke
alle moralske spørgsmål har den samme moralske vægt som abort og
medlidenhedsdrab. Hvis en katolik fx skulle være uenig med paven med hensyn til
anvendelse af dødsstraf eller en beslutning om at føre krig, ville han ikke af
den grund blive anset for uværdig til at gå til kommunion. Selv om Kirken
opfordrer de civile myndigheder til at søge fredsløsninger frem for krig, og
til at udvise betænksomhed og skånsel ved strafudmåling til forbrydere, må det
stadig være tilladeligt at gribe til våben for at drive en angriber tilbage
eller at ty til dødsstraf. Der må således godt herske berettigede
meningsforskelle også blandt katolikker med hensyn til at føre krig og anvende
dødsstraf, men imidlertid ikke med hensyn til abort og medlidenhedsdrab.
4. Bortset
fra det enkelte menneskes egen bedømmelse af, om det er værdigt til at modtage
kommunionen, kan forvalteren af den hellige kommunion komme i en situation,
hvor han er nødt til at nægte at uddele kommunionen til en, fx i tilfælde af
erklæret ekskommunikation, erklæret interdikt eller hårdnakket fremturen i en
åbenlyst alvorlig synd (jf. Can. 915).
5. Når
et menneskes formelle medvirken til alvorlig synd som abort eller
medlidenhedsdrab bliver åbenlys (når det drejer sig om en katolsk politiker,
forstået som hans vedholdende føren kampagne for og stemmen for love, der
tillader abort og medlidenhedsdrab), bør hans sognepræst mødes med ham og
instruere ham om Kirkens lære, fortælle ham, at han ikke bør gå til kommunion,
førend han har gjort en ende på den objektive syndstilstand, og advare ham om,
at man ellers vil nægte ham eukaristien.
6. Hvis
“disse sikkerhedsforholdsregler ikke har haft nogen virkning, eller der ikke
var nogen mulighed for at gennemføre dem”, og den pågældende person stadig med
hårdnakket vedholdenhed kommer frem for at modtage eukaristien, “skal den
præst, der forvalter sakramentet, nægte at uddele den” (jf. deklarationen fra
Det Pavelige Råd for Lovtekster “Den hellige kommunion og fraskilte, borgerligt
gengifte katolikker” [2002], nr. 3-4). Denne afgørelse er bestemt hverken en
sanktion eller en straf. Ej heller opkaster forvalteren af den hellige
kommunion sig til dommer over personens subjektive skyld, men reagerer på personens
i offentlighedens øjne manglende værdighed til at modtage kommunionen på grund
af en objektiv syndstilstand.
7. [NB.
En katolik ville være skyldig i formel medvirken til noget ondt, og dermed
uværdig til at gå til kommunion, hvis han med fuldt overlæg stemte for en
kandidat netop på grund af kandidatens positive holdning til abort og/eller
medlidenhedsdrab. Hvis en katolik ikke deler kandidatens holdning for abort
og/eller medlidenhedsdrab, men stemmer for denne kandidat af andre grunde,
betragtes det som indirekte medvirken, hvilket kan tillades, når rimelige
grunde taler for det.]