Kirker føler sig truet af pro-homoseksuel lovgivning

 

 

Stadig større afstand mellem det civile samfund og religiøse autoriteter i synet på homoseksuelle får kirke­ledere til at frygte krimi­nalisering af religiøst begrundet modstand mod homoseksualitet

 

 

 

AF ANDREAS RUDE

 

Spørgsmål om homoseksualitet skaber ikke bare dybe spændinger mellem troende, også forholdet mellem lovgivere og flere kirke­samfund er påvirket.

I januar afviste den britiske rege­ring at undtage katolske adop­tionsbureauer fra kravet om at lige­stille homoseksuelle med hetero­seksuelle par, der ønsker at adop­tere et barn. Det skete på trods af en advarsel fra den engelske katol­ske leder, kardinal Murphy-O'Con­nor, om en gradvis udhuling af trosfriheden og heri blev han bakket op af lederen af den anglikan­ske kirke, ærkebiskoppen af Can­terbury, Rowan Williams.

 

På den anden side af Kanalen sporedes også ængstelse, da krist­ne, muslimske og jødiske ledere i Lyon i denne måned udsendte en appel imod homoseksuelle part­nerskaber. Ægteskabet mellem mand og kvinde er menneskehe­dens fundament, og en så afgørende institution som ægteskabet "er hævet over religiøse forskelle og ideologiske stridigheder", fastslog erklæringen. Den tilføjede, at "det er en løgn at foregive, at det er lige meget for et barn, om det vokser op med eller uden en far eller en mor."

Også i Italien fører den katolske kirke en ihærdig kampagne imod et lovforslag, der delvis vil sidestille papirløse og homoseksuelle part­nerskaber med det traditionelle ægteskab.

Men ét er principielle drøftelser om familien som samfundets ker­ne. Et ganske andet er spørgsmålet om ligestilling for seksuelle mino­riteter, og her undervurderer de religiøse ledere, hvor dødsensal­vorligt det sekulære samfund tager spørgsmålet om diskrimination, mener iagttagere.

 

"Labour-regeringens engage­ment i lighedsspørgsmålet er ægte og er vokset i takt med, at mere tra­ditionelle socialistiske værdier har mistet deres appel," skrev profes­sor Conor Gearry fra London School of Economics i kølvandet på den britiske adoptionsdebat, og han opfordrede kirken til i frem tiden at konsultere eksperter, før den kaster sig ud i en polemik af den art.

Til gengæld er progressive politi­kere typisk blinde for, at liberale ideer ikke i sig selv er udtryk for en neutral position hinsides sam­fundsdebatten, skrev Gearty. Lovgivningen til fordel for homo­seksuelle skyldes tværtimod en ideologi "med lige så stærk en for­nemmelse af rigtigt og forkert som de "fundamentalister," den så selv­sikkert distancerer sig selv fra", forklarede han.

 

Andre mener, at en udvikling som den i England er et varsel om, hvor hurtigt konflikten om homosek­suelle mellem religionen og sam­fundet kan bevæge sig fra den frie meningsudveksling til domfældel­ser i retssalene.

Den amerikanske journalist John Allen peger i en klumme i det libe­rale katolske tidsskrift National Catholic Reporter på, at en svensk pinsepræst i 2004 kun efter store anstrengelser undgik straf for at karakterisere homoseksualitet som en "kræftsvulst på samfundet".

Blandt Allens andre eksempler er en katolsk organisation, "The Knights of Columbus", der i 2005 blev stævnet ved retten i British Columbia i Canada for at have næg­tet at udleje selskabslokaler til et lesbisk pars bryllupsreception. Ret­ten opretholdt nok organisatio­nens ret til at nægte udlejning, men den blev alligevel dømt til at betale en skadeserstatning til de to kvin­der på 1000 dollar hver for at have krænket "deres værdighed, følelser og selvrespekt."

"Det er ikke svært at forestille sig, at præster bliver idømt bøde- eller sågar fængselsstraf for at udtale sig imod homoseksuelles ret til at gifte sig eller adoptere", skriver Allen. "Staten kan også nægte at anerken­de ægteskaber, der bliver udført af en kirke, der afviser at vie homo­seksuelle", tilføjer han.

 

Ifølge John Allen er det værste dog, at kirkerne ved hele tiden at skulle forsvare deres kritiske syn på homoseksualitet over for en skep­tisk omverden sjældent selv får mu­lighed for at fremlægge et mere op­Iøftende syn på seksualitet og fami­lien. Men der er undtagelser.

"Pave Benedikt XVI har faktisk forsøgt at anslå mere positive to­ner", minder Allen sine læsere om. "I sin første rundskrivelse, "Deus Caritas Est" (Gud er kærlighed) skriver Benedikt anerkendende om erotisk kærlighed og undgår en op­remsning af forbud."

 

Andreas Rude, mag.art.

i litteraturviden­skab skriver i Krist. Dagbl.