Kondomer er en sovepude,

hvis de pustes kraftigt op – og ikke anvendes efter deres hensigt

 

 

 

AF LARS MESSERSCHMIDT

I anledningen af en udsen­delse på BBC søndag 12. oktober har den katolske kir­kes holdning til aids og bru­gen af kondomer som be­skyttelse været i mediernes søgelys, således i Kristeligt Dagblad i weekenden. Lede­ren mandag 13. oktober bærer overskriften »Vrøvl i Va­tikanet«.

 

Anledningen er angivelig, at kardinal Alfonso Trujilla, formand for det Pavelige Råd for Familieanliggender, har udtalt, at kondomer ikke fuldt ud beskytter mod hiv­virus. Den katolske ærkebiskop af Nairobi, Raphael Ndingi Nzeki, har i et inter­view angiveligt sagt: »Aids-epidemien (...) er vokset hurtigt på grund af adgang til kondomer.«

På denne baggrund er det på sin plads i korthed at rede­gøre for den katolske kirkes holdning i dette spørgsmål.

 

For det første må det stå helt klart, at kirken principi­elt ikke tager stilling til, om noget er effektivt eller ej. Kirkens opgave er at tage stilling til, om noget er etisk rigtigt eller forkert. Selv hvis en kardinal giver udtryk for, at kondomer ikke skulle beskytte effektivt mod hiv, er det ikke som sådan en kir­kelig stillingtagen.

Kirken har derimod længe fastholdt, at brugen af kondomer ikke er løsningen aids-problemet. Grunden hertil er, at kondomer ikke fjerner årsagen til hiv-smit­ten og aids. Den egentlige årsag til hivs udbredelse er den frie sex - sex uden for ægteskabet. Det er den seksuelle adfærd, der er proble­met. Brugen af kondomer som beskyttelsesmiddel mod hiv legitimerer fri sex, der­for er denne brug uetisk.

 

Hvis det er rigtigt, hvad Kristeligt Dagblad skriver i sin leder, at kondomer sta­tistisk (kun) holder i mere end 90 procent, viser det, at kun seksuel afholdenhed er et effektivt middel, men selv om man skulle kunne opnå en maksimal beskyttelse ved brugen af kondomer, gør det ikke anvendelsen mere etisk. Fortæller fortalerne af kon­domer de berørte om denne statistiske usikkerhed? Hvis ikke, så har de et etisk pro­blem. Det ville være uret­færdigt at klandre kirken, fordi den fortæller sandhe­den. Men naturligvis skal de oplysninger, man bruger, holde stik.

 

Der skal et radikalt andet syn på seksualitet til for at løse aids-problemet, nemlig at sex kun hører hjemme mellem ægtefæller. Jeg er mig bevidst, at dette syn kol­liderer med det i verden her­skende syn, som desværre også i stor udstrækning på­virker kristne. Men det er kirkens moralske ansvar at råbe vagt i gevær på dette som på så mange andre eti­ske omrader. Det er en utak­nemmelig opgave, fordi ikke ret mange forstår kirken på dette område.

At kirken ikke tager let på den forfærdelige udbredelse af aids fremgår af dens hu­manitære indsats. Kirken står for 25 procent af al om­sorg for ofrene for aids og arbejder systematisk på at ændre folks holdninger. Desuden kritiserer kirken de velhavende lande og de mul­tinationale medicinfirmaer for ikke at ville finansiere medicin til de fattige lande. Der er også en nær forbin­delse mellem aids og fattig­dom, påpeger kirken. Flere af FN's resolutioner er alt for vage, hvad angår at pege på de egentlige grunde til vort tids måske største og mest omfattende katastrofe. Også i dette sammenhæng kan man spørge, om ikke kondomer er en sovepude. Den katolske kirkes syn på brugen af kondomer er alt andet end vrøvl, sådan som Kristeligt Dagblad mener.

 

Lars Messerschmidt

Er præst og generalvikar i den katolske kirke i Danmark

Kristl. Dagbl. 18.10.03