Kristendommen er ikke en institution, men et personligt møde med Kristus

Interview med kardinal Ratzinger

Rom, 10. maj 2004 (ZENIT) – Hvis kristendommen i vore dage ikke ses som en kilde til glæde, er det, fordi den opfattes som noget institutionelt og ikke som et personligt møde med Kristus, siger præfekten for Troslærekongregationen, kardinal Joseph Ratzinger.

“Kernen i kristendommen er et til stadighed nyt møde, en begivenhed, takket være hvilken vi kan møde den Gud, der taler til os, der kommer os nær, der viser sig som vores ven”, udtaler kardinal Ratzinger i et interview med don Ivan Maffeis, der er chefredaktør for bispedømmet Trents ugentlige tidsskrift “Vita Trentina” http://www.vitatrentina.it/2004_19/home.htm

Hvis kristendommen ikke er et møde, “fremstår den som en gammel tradition karakteriseret ved nogle gamle bud, noget vi allerede kender, og som ikke længere fortæller noget nyt, en stærk institution, en af de store institutioner, der hviler tungt på vores skuldre”.

“Det er helt afgørende at nå frem til det fundamentale punkt, der består i et personligt møde med Gud, som endnu i dag er nærværende og nutidig. Hvis man finder frem til dette essentielle brændpunkt, forstår man også resten; men hvis denne tildragelse, som rører hjertet, ikke finder sted, forbliver hele resten en byrde, ja næsten en absurditet”.

Kardinal Ratzinger forklarer endvidere, at der endnu er “meget” at lære af 2. Vatikanerkoncil. “Jeg ville i øvrigt anse det for meget vanskeligt for en eneste generation virkelig at kunne tilegne sig arven fra et koncil”, præciserer han.

Efter at have understreget, at “kernen i 2. Vatikanerkoncils budskab” er “Kristi centrale placering” og nødvendigheden af en “personalistisk” tilgang til religionen, sagde kardinalen, at “vi desværre ofte er blevet hængende ved de overfladiske ting”, i en sådan grad at “vi endnu mangler at opdage den kristne personalismes centrale placering”.

“Koncilet ville vise, at kristendommen ikke gik imod fornuften, imod de moderne tider, men at den tværtimod var en hjælp til at acceptere, at fornuften i sin helhed ikke blot kan arbejde på det tekniske plan, men også på den menneskelige, moralske og religiøse erkendelses område”, tilføjede han.

Med hensyn til Europas udvidelse siger Troslærekongregationens præfekt, at de nye medlemslande er “nogle lande, der sikkert har meget at gøre på det økonomiske plan, men som måske også kan bidrage til at udvikle den økonomiske verden i en mere menneskelig retning og gøre kristendommen mere nærværende i vores liv og i Europa”.

Til slut omtalte kardinal Ratzinger forholdet mellem katolikker og ortodokse, og her bekræftede han, at “samarbejdet mellem ortodoksien og katolicismen ikke altid er lige let”, men at “selv om det drejer sig om to udtryk for den kristne tro, der rent historisk har vokset under forskellige forhold, er de så at sige forbundne som to tvillinger og bør derfor være sammen og fremvise et dybt kristent broderskab”.