Lille katekismus på trapperne

 

På Johannes Paul II’s opfordring er kardinal Ratzinger i gang med at udarbejde en forkortet udgave af Den Katolske Kirkes Katekismus

 

 

Af Georges DAIX

Med det formål har paven skrevet et brev til præfekten for Troslærekongregationen, dateret 2. februar 2003, men først offentliggjort 7. marts.

Dette kompendium (forkortede udgave), skriver paven, skal i præcise vendinger udtrykke det essentielle og fundamentale indhold i Kirkens tro, men samtidig respektere dens helhed og integritet, så den kan blive en slags vademecum, der gør det muligt for folk, troende såvel som ikke-troende, at få et samlet overblik over den katolske tro.

 

En mager kost

 

Vi kan derfor håbe, at de troende snart får denne lille katekismus, som de i så høj grad har savnet gennem de sidste halvtreds år.

I 1960 skrev Étienne Gilson i Le philosophe et la théologie (Filosoffen og teologien, der i dag er udsolgt), hvor han nedfældede sine erindringer: “I år 1900 lærte de franske børn deres katekismus; de kunne den udenad og skulle aldrig glemme den (...) Den katekismusundervisning, der blev givet dengang, var beundringsværdig klar og gennemført præcist formuleret. Det var en komprimeret teologi, der gav tilstrækkeligt vandringsbrød til hele livet”.

Og den berømte filosof, der døde i september 1978, tilføjede: “Da man på dette punkt som på så mange andre har ligget under for den illusion, at det var i demokratiets ånd at behandle borgerne, som om de stort set var åndelige undermålere, har man villet kravle ned på massernes niveau i stedet for at hæve dem op til ens eget. Det er årsagen til den lidet nærende kost, man i dag byder børnene og kalder katekismus”.

Faktum er, at selv om bispedømmernes tidligere katekismer i 1947 blev afløst af en national katekismus, så blev denne hurtigt forladt og måtte vige pladsen for det, der blev kaldt “kateketiske forløb” med så mærkelige titler som Lad os danse med, Mit hus på gaden og lign. Disse forløb blev i 1980 suppleret med Levende sten, “katolsk samling af udvalgte dokumenter om troen”, som efter anmodning fra Rom udkom i en korrigeret 2. udgave i 1984.

Efter opfordring fra kardinal Decourtray og kardinal Lustiger kom kardinal Ratzinger den 15. og 16. januar 1983 til Lyon og Paris for at holde foredrag i Notre-Dame de Fourvières og i Notre-Dame de Paris.

Da præfekten for Troslærekongregationen i dette foredrag med titlen “Trosformidlingen og troens kilder” talte om katekesens struktur, mindede han om, at trosbekendelsen, sakramenterne, de ti bud og Fadervor var “katekesens fire klassiske bestanddele”, og at de “i århundreder har været planen for og hovedtrækkene i katekismusundervisningen”.

 

En firdelt struktur

 

De svarer til det kristne livs indhold. “Dér finder man, hvad den kristne skal tro (trosbekendelsen), håbe (Fadervor), gøre (de ti bud), og i hvilke rammer han skal gennemføre det (sakramenterne og Kirken)”.

Kardinalen understregede kraftigt, at kernen i denne struktur gik tilbage til Kirkens begyndelse, og at det ikke drejede sig om et kunstigt system, “men simpelthen om sammenfatningen af det huskestof, der er uundværligt for troen, og som samtidig afspejler de elementer, der er livsvigtige for Kirken.

Det var allerede flere år siden, at Jean Madiran – for blot at nævne en enkelt – havde mindet om denne firdelte struktur og tigget og bedt biskopperne om igen at lære de franske børn katekismus. For selv at råde bod på denne mangel havde han i form af to specialnumre af Itinéraires genudgivet Tridentinerkoncilets Katekismus og Pius X’s Katekismus.

 

Et presserende behov

 

Nu må vi håbe, at det arbejde, Johannes Paul II har bedt kardinalen om, må blive hurtigt færdigt, som det også er pavens eget ønske, når han i sit brev af 2. februar taler om “forholdsvis kort tid”.

Den hellige Vincent de Paul, der var en af de store forkyndere af evangeliet på Ludvig den Fjortendes tid, sagde om katekismen, at den er den bog “der indeholder alt det, som den kristne er forpligtet til at vide og tro, og som er udarbejdet til oplysning for folk, så de kan være klar over, hvad de bør vide og tro. Den fortæller, hvad det vil sige at være kristen, hvorfor mennesket er blevet skabt, at der findes én Gud i tre personer og tre personer i én Gud; den fortæller om Guds bud og Kirkens bud, sakramenterne og kristen livsførelse, og det er alt, hvad vi er forpligtet til at vide. Alt dette indeholdt i så lille en bog og sagt på en sådan måde, at man kan lære det på ganske kort tid.

 

 

                                                                        Oversat fra L’Homme Nouveau 20.4.2003.