Lourdes og Luther i nyt lys

 

 

 

 

Traditionelle skillelinjer mellem de kristne smuld­rer, men reformationsti­dens stridspunkter kan også stadig vække debat

 

Af Andreas Rude

 

Det vakte opsigt, da ærkebiskop­pen af Canterbury, Rowan Wil­liams, forleden besøgte Lourdes, få dage efter at pave Benedikt XVI havde fejret messe på det berømte Maria-valfartssted. Overhovedet for den anglikanske kirke prædike­de ved en katolsk messe den 24. september og sagde, at historien om Bernadette Soubirous' visioner af Jomfru Maria ved Massabielle­grotten uden for Lourdes i 1858 var et håbets tegn for dem, der søger at udbrede kristendommen. Han kaldte Lourdes et sted, "gennem­trængt af millioners håb og bøn­

ner", som kan hjælpe folk med at begribe "den dybe og mystiske glæde" ved at tro på Gud.

 

Den anglikanske ærkebiskop an­kom ledsaget af 10 biskopper, 60 præster og 400 pilgrimme fra Church of England og hans besøg falder godt i tråd med den stigende fascination af pilgrimsfærd og æl­dre tiders fromhedspraksis på tværs af de kristne konfessioner. Men den konservative tendens er på den anden side ikke entydig. Formanden for det engelske Prote­stant Truth Society, pastor Jeremy Brooks, sagde, at han var rystet over, at Rowan Williams besøgte Lourdes på et tidspunkt, hvor Eng­land har stærkt brug for "klart bi­belsk lederskab". Han tilføjede, at Lourdes repræsenterer alt det ved den katolske kirke, som den prote­stantiske reformation afviste - vi­soner og dyrkelsen af Jomfru Maria og helgener.

 

Fra katolsk side har det tidlige ef­terår også budt på overraskende udspil. Et par dage før Rowan Wil­liams besøgte Lourdes, udtalte den tyske kardinal Walter Kasper, der leder den katolske kirkes samtaler med andre kristne, at katolikker sagtens kan lære noget af reforma-

toren Martin Luther. Ordene faldt i et. interview med avisen Frankfurter Allgemeine Zeitung, netop som Tysklands største protestantiske kirke, EKD, lancerede en lang ræk­ke begivenheder i det næste tiår frem mod 5oo-året for Reformatio­nen i 2017.

Kardinal Kasper advarede katolik­kerne mod blot at tolke Luther ud fra hans polemiske skrifter. I stedet opfordrede han sine trosfæller til at læse Luthers bibelkommentarer og hans salmer, som Kasper kaldte "fulde af åndelig kraft". Kardina­lens ord var dog ikke uden brod, da han tilføjede, at Martin Luther "vil­le have været en stærk modstander af vor tids liberale tendenser," og at han håbede, at protestanterne snart ville få mod til at vende tilba­ge til Luthers tro.

 

De to episoder viser, hvor vanske­ligt det er at gennemskue hoved­strømningerne i nutidig europæisk kristendom. Årtiers økumeniske samtaler og presset fra en omver­den, der både er sekulariseret og religiøst uvidende, har bragt de tra­ditionelle kirker tættere sammen. Samtidig peger kritikere på, at det ofte er en konfliktsky, stemnings­præget bevægelse, der viger uden om klassiske dogmatiske strids­punkter og aktuelle konflikter in­den for særligt seksualetikken. En forklaring på udviklingen er, at europæiske kristne i lighed med re­sten af det postmoderne samfund ikke er optaget af hierarkier og dogmatik, men til gengæld gerne lader sig inspirere af store skikkel­ser med personlig integritet og et budskab om kærlighed og med­menneske-lighed. Det er lidt iro­nisk, at den udvikling placerer jomfru Maria, Bernadette Soubi­rous og Martin Luther på samme formel. På den anden side er kirke­historien fuld af overraskelser, og vor tid er ingen undtagelse.

Kristl. Dagbl.