Kirken i Verden:  I den kommende weekend aflægger pave Johannes Paul II officielt besøg i Lourdes.  Anledningen er 150-året for et centralt katolsk dogme, som møder kritik blandt katolikker og protestanter.

 

Paven på vej til Lourdes

 

Af Andreas Rude

 

Den lille franske by Lourdes ved foden af Pyrenæerne er verdensberømt for sin hel­bredende kilde og som det sted, hvor jomfru Maria åbenbarede sig i 1858. Den 14.-15. august vil det katol­ske valfartssted atter være i mediernes søgelys, når pave Johannes Paul II besøger by­en. Besøget finder sted i an­ledning af 150-året for pro­klamationen af dogmet om »Marias uplettede undfan­gelse« og vil betone pavens personlige hengivenhed for jomfru Maria. Men det vil også tydeliggøre, at traditio­nel katolsk Maria-fromhed fortsat appellerer til moder­ne mennesker over hele klo­den.

 

Paven ankommer til luft­havnen i Tarbes om morge­nen den 14. august og vil her blive modtaget af præsident Jacques Chirac. Samme af­ten beder paven offentligt ved Massabielle-grotten, som var stedet, hvor jomfru Maria angiveligt viste sig, og herefter vil han overvære en lysprocession fra grotten til Lourdes Basilikaen. Høj­depunktet for pavens besøg bliver hans medvirken ved­en udendørs messe søndag den 15. august sammen med 1200 præster, omtrent 100 franske og udenlandske bi­skopper og 15 kardinaler. Alt i alt venter arrangørerne 300.000 deltagere, inklusive 2000 syge og handicappede, og næsten 1000 journalister.

 

Pavens pilgrimsfærd fin­der sted efter invitation fra biskoppen af Lourdes og Tabes, Jacques Perrier, og den samlede franske bispe­konference, der har sat alt ind på, at besøget med et budget på knap 1,5 millioner euro skal blive en succes.

- Alt er praktisk talt på plads. Forberedelserne af li­turgien, messen og festlighederne går stille og roligt. Den materielle side af sagen er på rette spor, sagde bi­skop Perrier for nylig til det franske katolske dagblad »La Croix«.

 

Fælles ambition

 

De verdslige franske myn­digheder er også gået ind i sagen med stor energi.

- Alle de statslige tjenester har en fælles ambition om at hjælpe med ved besøget og om at skabe sikkerhed for de turister og pilgrimme, der kommer til Lourdes i anled­ning af pavens besøg, erklæ­rede præfekten for Hautes­Pyrenees, Michel Bilaud, da besøgsplanerne blev offent­liggjort.

 

Fra protestantisk side spores også en villighed til at se pavens besøg i det bedst mulige lys.

»Alt det, som protestanter først og fremmest afskyr ved katolicismen, synes samlet i dette sommermøde,« skrive Frankrigs protestantiske sammenslutning, Federation Protestante de France, gan­ske vist på sin hjemmeside, men fortsætter så:

»Men den økumeniske samtale handler netop om at se forskellene i øjnene og at forstå den anden på dennes præmisser, førend man afsi­ger sin dom.«

Der er en gammel tradi­tion for Maria-åbenbaringer i Frankrig med flere forskellige valfartssteder. Notre­Dame des Trois Epis i Alsa­ce fra 1491 er en af de æld­ste, og Notre-Dame de la Priere i L'Ile Bouchard fra 1947 er en af de yngste, me ingen af dem overgår Lour­des i ry. Byen modtager år­ligt over seks millioner turister, pilgrimme og syge, og der fejres dagligt 60 messer byens kirker. Også en dansk Lourdesvalfart finder sted hvert år.

Åbenbaringerne i Lourdes strakte sig fra den 11. februar til den 16. juli 1858, hvor en meget smuk kvinde 18 gange viste sig for den 14­årige bondepige Bernadette Soubirous (1844-1879). I Bernadettes syner opfordre­de kvinden hende til bøn og bod, og bød hende at drikke vand fra en lille kilde i Mas­sabielle-grotten. Kort efter viste vandet sig at have hel­bredende egenskaber, og i dag bader flere end 300.000 pilgrimme årligt i kilden bå­de som en trosakt og i håb om helbredelse.

 

Kirkelig reservation

 

Senere gav kvinden sig til kende som jomfru Maria og betegnede sig selv som »Den uplettede Undfangel­se«. Nogle af åbenbaringer­ne fandt sted, mens andre mennesker var til stede, men ingen udover Bernadette så eller hørte noget. De kirke­lige myndigheder var derfor reserverede, og Bernadette blev underkastet forhør. Hun holdt dog fast ved sin hi­storie, og i mellemtiden vok­sede Lourdes' ry. I 1862 anerkendte den lokale bi­skop Bernadettes åbenbarin­ger som ægte, og i 1933 blev hun helgenkåret - omend ik­ke for sine visioner, men for sit fromme og selvudsletten­de liv.

 

Dyrkelsen af Maria som Jesu moder og som de troen­des beskytter har været et stridspunkt mellem katolik­ker og protestanter siden re­formationen. Reformatorer­ne forkastede Mariadyrkel­sen som værende uden bi­belsk fundament, mens man fra katolsk side typisk har betonet, at Maria på grund af sin tro og sin lydighed mod Gud er et forbillede for kirken. Set i den sammenhæng i er der ikke tvivl om, at åben­baringerne i Lourdes fandt sted inden for en solid ka­tolsk tradition.

 

I 1854 - fire år før Berna­dettes visioner - havde pave Pius IX således højtideligt proklameret dogmet om »Marias uplettede undfan­gelse«, der bygger på fore­stillingen om, at Gud har be­varet jomfru Maria fri fra ar­vesynden fra det øjeblik, hun blev undfanget. Tanken blev debatteret allerede i middelalderen, og kirkehi­storikere peger på, at beslut­ningen var populær i samti­den, og at næsten alle bi­skopperne støttede paven i hans initiativ. Ikke desto mindre rejste der sig en pro­teststorm fra ikke-katolsk si­de, hvor særligt protestanter afviste, at Maria skulle have en særstilling i forhold til re­sten af menneskeheden.

 

Paven og jomfru Maria

 

Selvom Maria-dyrkelsen så­ledes er med til at cementere forskellene mellem katoli­cisme og protestantisme, er den forblevet en meget livs­kraftig del af katolsk from­hedsliv og selvforståelse. Gennem hele sit pontifikat har Johannes Paul II gentag­ne gange demonstreret stor hengivenhed for jomfru Ma­ria, og allerede den 5. sep­tember besøger han et andet berømt Maria-valfartssted i Loreto i Italien. Paven tilskriver endda jomfru Maria æren for, at han overlevede attentatet på Peterspladsen i 1981. En af de kugler, som attentatmanden affyrede

mod paven, har Johannes Paul II siden skænket til det kendte portugisiske Maria­valfartssted,

Vor Frue af Fa­tima.

 

Retningslinjer for åbenbaringer

 

Ikke desto mindre har den katolske kirke siden 1960'erne generelt været på vagt over for overdreven Maria-dyrkelse. Sidste år udsendte Vatikanet et nyt sæt retningslinjer for åben­baringer, »grædende statu­er« og lignende overnatur­lige fænomener, i forsøget på at skabe større »dogma­tisk klarhed«, som det blev udtrykt. Man er således op­mærksom på, at selv åben­baringer, der kan synes ægte nok, kan give anledning til allehånde stridigheder sna­rere end at styrke de troende. Det er for eksempel tilfældet med valfartsstedet Medju­gorje i Bosnien, der siden 1981 har været kendt for si­ne Maria-åbenbaringer. Ste­det har tiltrukket millioner af pilgrimme, men har hidtil ikke fået kirkens blå stem­pel.

Lourdes er dog næppe i farezonen. Tværtimod håber de franske biskopper på, at pavens besøg vil skabe »ny dynamik« ved det gamle valfartssted.

 

Ikke desto mindre er også Lourdes underlagt kontrol i den forstand, at de mest spektakulære blandt de man­ge angiveligt mirakuløse helbredelser hvert år bedøm­mes af en international læ­gekomite. Komiteen, der rapporterer til de kirkelige myndigheder, prøver at fast­slå, om der virkelig har fun­det en uforklarlig helbredel­se sted, eller om der kan gi­ves en rationel forklaring. Siden åbenbaringerne for 146 år siden er 66 helbredel­ser blevet anerkendt som mirakuløse.

Under sit besøg vil den svagelige, 84-årige pave bo i et gæstehus, »Residence Ac­cueil Notre-Dame«, der er særligt indrettet til syge pil­grimme. Men Vatikanet un­derstreger, at paven ikke kommer til Lourdes for at søge helbredelse, men for at sige tak til Gud.

- Lourdes er ikke bare et sted, hvortil folk kommer for at blive helbredt. Det er et sted, hvor mennesker vi­ser deres tro på Gud og de­res hengivenhed for jomfru Maria. Paven kommer ikke til Lourdes, fordi han er syg. Han kommer, fordi han er pave, og med ham kommer hele kirken til Guds og jom­fru Marias ære, sagde biskop Renato Boccardo, der har ansvaret for pavens rejse, til nyhedsbureauet Catholic News Service.

 

kirke@kristeligt-dagblad.dk