Det Franske Selskab for Mariastudier (SFEM) holder sit 60. møde i Notre-Dame du Chêne 8.-11. september med henblik på en tilbundsgående undersøgelse af Marias plads i de kristne apokryfe skrifter, der har et langt større åndeligt og læremæssigt indhold, end man forestiller sig.
Formanden for
SFEM, Jean Longère, pss, skriver herom:
Ordet apokryf i sig selv vækker forestillingen om et skrift, hvis oprindelse og autenticitet er tvivlsomme. I en positiv og mere stringent forstand er det betegnelsen for nogle jødiske eller kristne bøger, der har et vist slægtskab med Bibelen. Disse bøger indeholder faktisk overleveringer, der har relation til begivenheder i den hellige skrift samt til gammeltestamentlige eller nytestamentlige personer, som fx Esajas, Peter og Thomas. Da de er skrevet på mange forskellige sprog, på meget forskellige steder og tidspunkter, er de ikke blevet indlemmet i den skriftkanon eller officielle liste over bøger, der er anerkendt af Kirken. De betragtes derfor ikke som inspirerede.
Efter at de apokryfe skrifter i lange tider er
blevet læst som en kuriositet, er der i dag stor interesse for dem i
universitetskredse. Der udkommer til stadighed nye kritiske udgaver,
oversættelser og videnskabelige kommentarer. Hvis man bevæger sig ud over det
underfulde, det, der kan virke som en opbyggelig, men legendarisk, fortælling,
er det oplagt at interessere sig for de apokryfe skrifter, for gennem enkle
fortællinger eller mere abstrakte ræsonnementer er det næsten altid kristologiske,
teologiske og etiske spørgsmål, der rejses.
Hvad fortæller
de apokryfe skrifter?
Jakobs Protevangelium i
Østen og pseudo-Matthæus’ Barndomsevangelium i Vesten beskæftiger sig
således begge med Jesu guddommelige herkomst. De forklarer, hvorfor Maria af
hensyn til sin bestemmelse blev opdraget for sig selv i templet. Deraf er
festen for Marias Ofring den 21. november opstået. Imod al kritik og tvivl
forsvarer Jakobs Protevangelium eftertrykkeligt Marias jomfruelighed.
Det er fra apokryferne, at vi kender navnene på Jomfru Marias forældre, Joakim
og Anna. De får læseren til at forundres over de mirakler, Jesusbarnet udfører.
Émile Mâle har påvist, i hvilken grad den middelalderlige Maria-ikonografi har
sin rod i de apokryfe fortællinger.
Det var derfor rimeligt at tage fat på nogle vidnesbyrd om denne litteratur, der er meget lærerig, men som man samtidig skal lære at læse og fortolke rigoristisk, og hvis indflydelse på liturgien, spiritualiteten og ikonografien det er værd at afdække.
Det er således temaet for SFEM’s kommende møde,
der afholdes i La Chapelle-du-Chêne/Solesmes 8.-11. september 2003.
Fremtrædende specialister vil analysere nogle apokryfe skrifter, der i særlig
grad handler om Maria. Specialister i kirkefædrene og historikere med speciale
i troslære og kultus vil undersøge den troværdighed og betydning, der senere er
blevet tillagt dem.
SFEM har planlagt endnu et møde, der skal finde
sted i Nevers i september 2005, og her er det tanken at fortsætte den
undersøgelse, der påbegyndes dette efterår. Undersøgelserne skal gå i de to
retninger, som apokryferne altid har afstukket, nemlig dels dreje sig om den
hellige Josef, dels om ikonografien i middelalderen.
Den opmærksomme læser vil have bemærket, at mødet
i september 2003 er nummer 60. Det viser, at SFEM allerede har lang tids
erfaring med arbejdet blandt eksegeter, teologer, historikere og forstandere
for hellige steder, der alle er meget interesserede i læremæssige og
spirituelle overvejelser om Maria og ivrige efter at bekendtgøre og efterleve
resultatet af dem.
Oversat fra L’Homme Nouveau 6. juli 2003.