Kardinal Martini gentager sin opfordring til decentralisering af Kirkens ledelse

Jerusalem, 7. april 2004 (CWN). Kardinal Carlo Maria Martini, ærkebiskop emeritus af Milano, som i mange år var Europas mest prominente liberale prælat, har brudt lang tids tavshed med en ny opfordring til større kollegialitet inden for den katolske Kirkes ledelse.

Kardinal Martini, som nu for det meste bor i Jerusalem, har givet udtryk for sine tanker i et langt interview til det italienske dagblad Il Tempo. Han sagde, at der “stadig er lang vej igen” til en virkeliggørelse af det andet Vantikankoncils vision om en kollegial styrelse.

Jesuiterkardinalen nævnte bispesynoden som et vigtigt element i en mindre centraliseret form for kirkeledelse. Synoden, sagde han, skulle være “en slags permanent råd af kirkeledere ved siden af paven.” Men han sagde med beklagelse, at synoden endnu ikke var blevet en permanent institution. Han anslog, at det med de moderne kommunikationsmidler skulle kunne lade sig gøre at samle op til 4.500 biskopper.

Kardinal Martini ønskede, at bispesynoden skulle afholde lejlighedsvise møder for at diskutere de centrale problemer, som den katolske Kirke står over for. Selv om han sagde, at synoden skulle diskutere større politiske spørgsmål såvel som pastorale anliggender, og hævdede, at “synoder og råd var det samme”, gjorde han klart Il Tempo opmærksom på, at han ikke foreslog afholdelse af et “tredje Vatikankoncil”. Det ville være en fejltagelse, sagde han, for “det ville være at drage alt det i tvivl, som var udført af det andet Vatikankoncil.”

Kardinalen mente også, at de nationale bispekonferencer skulle have mere at sige i Kirkens administration. Han kunne forestille sig, at bispekonferencerne endog skulle have en stemme ved pavevalg, så at konklavet blev mere repræsentativt for verdens katolske befolkning. Angående et andet kontroversielt spørgsmål sagde kardinal Martini, at muligheden for at ordinere kvinder til diakontjenesten “fortjener større anerkendelse, end det for øjeblikket er muligt efter den kanoniske lovgivning.” Kardinal Martini blev i nogle år betragtet som den førende “progressive” kandidat til at efterfølge pave Johannes Paul II. Under et møde på den europæiske bispesynode i 1999 vakte han røre ved at foreslå, at Kirken skulle tage forståelsen af pavens primat op til ny overvejelse og samtidig overveje nye former for udøvelsen af kollegial ledelse. Det var denne tale, der fik nogle reportere til at tro, at den italienske prælat opfordrede til afholdelse af et “tredje Vatikankoncil”, til trods for at kardinal Martini omgående prøvede at gøre det klart, at det absolut ikke var hans hensigt.

Skønt han ikke længere betragtes som en sandsynlig efterfølger af den nuværende pave, er kardinal Martini fortsat en særdeles indflydelsesrig prælat, hvis meninger følges tæt af andre kirkeledere, og han kan blive en vigtig person ved det næste pavekonklave. Denne indflydelse indrømmede han indirekte i sit interview med Il Tempo ved en udtalelse om, at “der i Kirken findes nogle kloge mennesker, der er i stand til at få deres stemme hørt på anden måde end ved blot at afgive deres stemme.”