består
af tre større kongregationer:
Montfortanernes kongregation (Societas Mariae
Montfortanae = SMM), - kaldes osse 'Mariæ Selskab' (Compagnie de Marie) ca.
1.000 medlemmer (præster og brødre)
Visdomsdøtrenes kongregation (Les Filles de la Sagesse =
fdls), ca. 2.500 medlemmer Skt. Gabrielsbrødrenes kongregation (FGS), ca. 2.000
medlemmer (skolebrødre)
Til den montfortanske familie regnes forskellige
associerede.
Den montfortanske ordensfamilie har sit udspring i den
vestfranske missionspræst Louis-Marie
Grignion de Montfort (1673-1716) og hans første 'discipel' Marie-Louise Trichet
(1684-1759).
Louis-Marie de Montfort blev saligkåret i 1888 og
helgenkåret i 1947.
Marie-Louise Trichet blev saligkåret i 1993.
Historisk baggrund:
Louis-Marie Grignion de Montfort var en karismatisk
person, en ildsjæl med en arbejdsevne
af helt sjælden karakter. Allerede før sin præstevielse i 1700 var det ham en
pine at se, hvorledes det religiøse liv i hans samtids Frankrig overvejende var
goldt og glædesløst. Han ønskede at bruge sit præsteliv som omrejsende
missionær for at virke for en fornyelse af alt i Kristus, først og fremmest ved
at berede vejen for en sådan fornyelse ved at prædike den totale hengivelse til
jomfru Maria udfra dén betragtning, at den menneskevordne Kristus altid dannes
i jomfru Maria. Jo mere Guds hellige Ånd i et menneske møder jomfru Maria, i
desto højere grad kan Helligånden i dette menneske danne Kristus, sådan, at den
pågældende person med Paulus kan sige: "Ikke længere jeg lever, men
Kristus lever i mig!" Og dette er jo målet for enhver kristen!
Montfort har aldrig ønsket at blive ordensstifter. Men
han indså, at dén opgave, han ville løse, var for stor til, at han ene mand
kunne klare det. Derfor bad han
indtrængende Gud om, at han ville give ham 'et lille fattigt selskab', en lille
gruppe præster med ægte apostolisk begejstring. Han forestillede sig en gruppe på højst 12 med et
arbejdsfelt indenfor Frankrigs grænser.
Altså en bevægelse, som udmærket kan sammenlignes med Indre Mission.
Det lykkedes ikke for ham. Med undtagelse af en enkelt
lægbroder, som han ret tidligt 'fiskede', men som livet igennem aldrig nåede
frem til at aflægge ordensløfter, gik alle, som han hvervede, næsten lige så
hurtigt, som de kom, nok fordi ingen kunne leve op til den radikalitet, han
selv levede og osse forventede levet af sine medarbejdere. Ved sin relativt tidlige død, - han døde 43
år gammel under en mission i den lille vestfranske by Saint-Laurent-sur-Sevre,
- hvor han kunne se tilbage på at have missioneret i faktisk hver by og landsby
i Bretagne og Vendeé, havde Montfort, bortset fra den nævnte lægbroder, kun to
præster ved sin side, og hvis ikke Marie-Louise Trichet havde holdt disse mere
vage præster til ilden, var montfortanernes kongregation nok aldrig blevet til
noget.
Montfort havde kun været præst i to år, da han i Poitiers
stødte på den 17-årige Louise Trichet, i øvrigt i et skriftemål. Louise havde
prøvet at blive nonne, men det var ikke lykkedes. Montfort drog hende til sig
og grundlagde i 1703 med hende som eneste 'søster' et kommende søstersamfund:
'Visdommens Døtre'. Hendes søsternavn blev Marie-Louise.
Skolegerning, syge- og hjemmepleje skulle være Vidsomsdøtrenes virkefelt.
Marie-Louise var en stærk personlighed, som ikke desto mindre totalt lod sig
gennemsyre af Montforts kristendomsforståelse, og efter hans død blev hun dén,
der rent faktisk holdt sammen på det hele.
Ved Montforts død taltes 4 Visdomsdøtre. Ved
Marie-Louises død i 1759 kunne hun se tilbage på en rig høst: grundlæggelse af
ca. 30 stationer med Visdomsdøtre rundt om i Frankrig.
Skt. Gabrielsbrødrene er en skolebroderorden, som er
grundlagt af montfortanernes generalsuperior, p. Deshayes, i 1821. Udaf denne begyndelse voksede der tre
betydelige kongregationer, der, langt udover, hvad Montfort havde forestillet
sig, har sat sig spor i alle
verdensdele med undtagelse af Australien.
Det var i foråret 1901, at en aftale mellem Montfortanernes
kongregation og den daværende biskop von Euch i København kom istand. Om at kongregationen, der havde mission som
hovedformål, skulle sende præster til det relativt nye apostoliske vikariat,
som jo præstemæssigt slet ikke kunne dække, hvad der var behov for. Biskoppen
havde bestemt, at Roskilde skulle være montfortanernes danske hovedstation, og
herfra skulle de så grundlægge og opbygge menigheder forskellige steder i det
midtsjællandske. Nordsjælland skulle
gives i en anden kongregations varetægt og Sydsjælland i en tredies.
Således gik det til, at tre montfortanere fra den
hollandske provins midt i 1901 bosatte sig i Roskilde og faktisk på bar bund
begyndte opbyggelsen af en menighed her.
Skematisk kan montfortanernes omfattende virke på
Midtsjælland opstilles således:
Ankomst til Roskilde 1901. Opbyggelse af menighed.
Opførelse af den store Skt. Laurentii Kirke, indviet i 1914.
Fra Roskilde sendes i 1902 præster til Ringsted, i
1905 til Slagelse.
Præster fra Slagelse begynder i 1912 at opbygge en
menighed i Kalundborg. Præster fra Roskilde begynder i 1915 at
opbygge en menighed i Holbæk, i 1930 en
menighed i Tåstrup.
Nævnes skal osse, at montfortanerne i tidsrummet 1942-57
stiller en præst til rådighed som sognepræst i Hellerup.
Hertil kommer endelig, at biskop von Euch allerede i 1902
beder montfortanerne i Roskilde om, også at sørge for sjælesorgen på Island,
som på dette tidspunkt hører til det danske vikariat. Efter en afgørelse i
kongregationens centralstyrelse sendes præster fra Roskilde til Reykjavik i
slutningen af 1903. Således er det montfortanerne, der har opbygget den
post-reformatoriske katolske kirke i Island og der, efter at Island bliver et
selvstændigt bispedømme, stiller tre biskopper. I Ringsted opfører montfortanerne den lille Skt. Knuds Kirke, som
indvies i 1907, i Holbæk Skt. Lucii Kirke, som indvies i 1918. I Slagelse
bygges den pompøse Vor Frue Kirke, som indvies i 1931. I 1933 tages en nyopført
vandrerkirke i brug i Tåstrup (Skt. Pauls Kirke). Endelig indvies i 1937 i Kalundborg
den lille Skt. Mariæ Kirke.
Igennem 1900-tallet har kongregationens hollandske
provins stillet ca. 40 patres og 12 lægbrødre til disposition for kirken i
Danmark, - gennem længere eller kortere tid. Udover sjælesorgen i de enkelte
sogne har kongregationen osse, ganske særligt gennem pater Joseph Mesters (i
Danmark fra 1932-1982) sørget for udgivelse af montfortansk litteratur på
dansk, arrangeret valfarter fra Skandinavien til Lourdes og udgivet et
pilgrimsblad "Ave Maria".
Manglende kald i montfortanernes hollandske provins i
sidste halvdel af 1900-tallet har haft konsekvenser for indsatsen i
Danmark. Ringsted var den første
station, som kongregationen måtte opgive. Det var i 1967. Så fulgte Tåstrup i 1986 og endelig i 1993
Roskilde. Sjælesorgen i
Slagelse-Kalundborg og Holbæk gled efter de hollandske montfortaneres
tilbagetrækning i hænderne på Montfortkommunitetet i Slagelse, som udgøres af
associerede montfortanere med kontakt til den tyske montfortaner-provins.
Kommunitetet virker for kontinuitet i betjeningen i de montfortanske menigheder
samt for pleje og udbredelse af den
montfortanske spiritualitet, dels gennem udgivelse af skrifter, dels gennem
udbud af pilgrimsrejser i den hellige Montforts fodspor. I 1998 godkendte
biskoppen af København Montfortkommunitetes statutter. Siden 1999 er et medlem af
Montfortkommunitetet reciderende kapellan i Tåstrup.
Visdommens Døtre fulgte i montfortanernes kølvand og
ankom til Roskilde i 1903, hvor de, på præsternes anbefaling, byggede og
indrettede det topmoderne Skt. Maria Hospital (1905). Men hvad der var
topmoderne i 1905 var det ikke længere i 1962, hvorfor søstrene enten for et
tårnhøjt beløb måtte modernisere, eller for et ringere beløb omdanne. De valgte
det sidste og omdannede hospitalet til et syge- og plejehjem, hvor Roskilde
kommune lejede sig ind.
Ligeledes på præsternes anbefaling gik de i gang med
skolebyggeri. I 1904 begyndte de med tre elever. I 1910 kunne de rykke ind i
den nybyggede Skt. Josefs Skole, som de
med dygtighed drev indtil midten af 60'erne, hvor de p. g. a. ændret
skolelovgivning og færre undervisende søstre lod skolen omdanne til en
selvejende institution.
Roskilde-søstrene har haft følgende 'udløbere':
·
reconvalecenthjem i Hillerød 1939-44
·
børnehjem i Slagelse efter Skt. Hedvigsøstrene 1966-73
·
livredderhjælp til den katolske skole i Nakskov i
begyndelsen af 70'erne . førstehjælp til den katolske skole i Tåstrup, der i
1976 åbnedes som en filial af skolen i Roskilde.
·
livredderhjælp som leder af den katolske skole i Nyborg i
begyndelsen af 80'erne.
Da Roskilde kommune i 1991 opsagde kontrakten med Skt.
Mariæ syge- og plejehjem, afviklede Visdomsdøtrene bygningerne, og de søstre,
der var tilbage, forlod Roskilde for at tage til kongregationens hvilehjem i
Nijmegen i Holland.
Skt. Gabrielsbrødrene har aldrig arbejdet i Danmark.
Den montfortanske association "Maria, Hjerternes
Dronning", som sorterer direkte under montfortanernes kongregation, er en
sammenslutning for alle, der ønsker at leve deres kristenliv i afhængighed af
jomfru Maria efter den hellige Louis-Marie de Montforts inspiration, i
tilknytning til montfortanernes kongregation. Den blev i 40'erne kirkeretsligt
oprettet ved Vor Frue Kirke i Slagelse, i 70'erne blev dens sæde flyttet til
Visdomsdøtrenes Kapel i Roskilde, hvorpå den fortabte sig i intetheden. I 1995
er den ved en aftale mellem montfortanernes generalsuperior i Rom og biskoppen
af København blevet re-oprettet ved Vor Frue Kirke i Slagelse med
Montfortkommunitetets forstander, p. Stephen Holm, som leder. Den tæller nu ca.
30 medlemmer.
For den, der ønsker at vide mere om den hellige
Louis-Marie Grignion de Montfort, om den montfortanske ordensfamilie og om det,
man kalder for montfortansk spiritualitet, om ordensfamilien på verdensplan m.
m., kan der henvises til følgende to links:
1. på dansk: www.montfort.dk
2. på
hovedsprogene: www.montfort.org
p. Stephen Holm