Moralteolog til tops i Vatikanet

Med udnævnelsen af kardinal Tarcisio Bertone som statssekretær i Vatikanet viser pave Benedikt XVI, at han ønsker at lægge mere vægt på kirkens indre liv og trivsel frem for klassisk diplomati

Af mag.art. Andreas Rude

Pave Benedikt XVI har ikke forhastet sig ved udnævnelser af nye medarbejdere i det første år af sin regeringstid. Men forleden skar han igennem, da han udpegede en ny statssekretær og dermed tydeligt viste i hvilken retning, han ønsker at præge den katolske kirke. Statssekretæren er en slags statsminister og mere end nogen anden den, der skal føre Benedikt XVI's ideer ud i livet. Det er statssekretæren, der i stort omfang koordinerer arbejdet i alle Vatikanets øvrige departementer, ligesom han også er ansvarlig for pavestolens forbindelser til fremmede stater.

Valget faldt på den 71-årige ærkebiskop af Genova, kardinal Tarcisio Bertone, der i september skal afløse kardinal Angelo Sodana, som blev udnævnt af pave Johannes Paul II for 16 år siden. De to er meget forskellige, for mens Sodano er en pavelig diplomat, der har arbejdet sig til tops inden for systemet, er Bertone helt uden diplomatisk erfaring. Han er moralteolog, sjælesørger og dertil medlem af Salesianerordenen, der er kendt for sit arbejde med unge. Heri ligger afgjort et vink om pavens planer for den katolske kirke.

For det er kirkens indre liv, som Benedikt vil prioritere, snarere end den allestedsnærværende aktivitet, der prægede Johannes Paul II's pontifikat. Det betyder dog ikke, at kirken vil trække sig tilbage fra verden. Men det er ved sit eksempel og sin tro, at den skal præge omverdenen, mener Benedikt. Synligheden på de bonede gulve kommer så i anden række. Selvom Bertone ikke ligner en almindelig statssekretær, var udnævnelsen af ham ikke uventet.

Benedikt har vist, at han foretrækker medarbejdere, som er fortrolige med hans tankegang, og Bertone var fra 1995 til 2003 sekretær i Troslærekongregationen, hvis formand netop var kardinal Joseph Ratzinger, den senere Benedikt XVI.

Troslærekongregationen behandler spørgsmål om tro og moral, og her stod Bertone last og brast med sin chef, når afgørelser skulle forklares og forsvares i offentligheden.

Det gjaldt blandt andet erklæringen "Dominus Iesus" fra år 2000 der egentlig beskæftiger sig med Jesu unikke frelsesgerning, men som mest blev kendt for sin konstatering af, "at de reformatoriske kirker ikke er kirker i egentlig forstand".

Bertone var også med til at udforme et omstridt dokument om katolske politikere, og sidste år opnåede han en kortvarig berømmelse ved at stå i spidsen for Vatikanets halvofficielle kampagne mod "Da Vinci Mysteriet", som Bertone kaldte "en sæk, fuld af løgne".

Alt dette kunne friste til at tro, at kardinal Bertone blot er endnu en kirkelig "strammer" i toppen af Vatikanets hierarki. Flere kommentatorer har dog advaret mod at forfalde til klicheer og peger på, at pave Benedikt selv har hævet sig langt over karikaturen som "Guds Rottweiler". The Times skriver, at Bertone "har ry for at være en venlig og imødekommende kirkeskikkelse, der er opmærksom på den moderne verdens sociale problemer."

Christian Terras fra det liberale franske katolske tidsskrift Golias beskrev efter udnævnelsen af Bertone ham som "konservativ, men godmodig" og fremhævede netop hans omsorg for almindelige katolikkers trosliv som en kvalifikation.

Bertone er derudover kendt for sin humoristiske sans og har sagt, at selvom kirken principielt er imod kloning, "er man villig til at gøre en undtagelse med Sophia Loren."

Som statssekretær vil Bertone få to stedfortrædere - en for indre kirkelige anliggender og en, der varetager forbindelserne til fremmede regeringer. Da Bertone ikke selv taler engelsk, er der særlig opmærksomhed om, hvem paven udnævner til Vatikanets "udenrigsminister". Her er favoritterne den pavelige ambassadør i Frankrig, ærkebiskop Fortunato Baldelli, og pavestolens permanente observatør ved FN, ærkebiskop Celestino Migliore. Så helt slipper de professionelle diplomater altså ikke grebet.

Kristl. Dagbl.