RELIGION OG POLITIK:  Deltagelse i den katolske nadver skal afspejle, at man både offentligt og privat deler Kirkens lære og bestræber sig på at følge den i sit liv

 

Et nadverforbud er en formaning til den enkelte

 

 

 

AF CZESLAW KOZON

 

I Kristeligt Dagblads leder den 26. april bliver der gjort meget summarisk rede for den katolske kirkes syn på en række vigtige og kompli­cerede emner. Alt fra kirke­statforhold, abort, pavens embede til nadverlære næv­nes. At behandle så mange spørgsmål i en kort og ifølge sagens natur hurtigt forfattet leder gør, at fremstillingen ikke kan blive retfærdig og nuanceret. Dette indlæg er også forfattet hurtigt og kan af pladsårsager heller ikke være udtømmende.

Den katolske kirke går ifølge andet vatikankoncils dokumenter ind for adskil­lelse af stat og kirke. Kirken foretrækker at være uden konstitutionelle bindinger til staten. Det betyder dog ikke, at Kirken ikke ønsker at udtale sig om politiske emner og statens holdning til etiske spørgsmål.

 

Det er en pligt for Kirken at sige fra, hvis et guddommeligt bud trues. Kirken har som alle andre ret til med lovlige midler, herunder sin ytringsfrihed, at søge kristne synspunkter fremmet. Egne magtmidler har den ingen af.

Spørgsmålet om abort er så principielt, at der ikke kan være tale om nuancer - hvor­når abort kan være tilladt og hvornår ikke. Kirken kan ap­pellere til lovgiverne om, at abort ikke tillades og kan med særlig ret henvende sig til sine egne medlemmer i sådanne positioner. Retten til livet er så grundlæggen­de, at man, hvis man selv går ind for den og selv over­holder den, også er forpligtet til at arbejde for, at andre gør det.

 

Der er ingen tvivl om, at mange amerikanske vælgere vil føle sig i et dilemma ved det forestående præsident­valg. Man kan ikke rive ka­tolske vælgere i næsen, at de ved at stemme på George Bush støtter dødsstraf, som kirken også tager afstand fra. Det drejer sig om at for­holde sig til spørgsmålene uafhængigt af den aktuelle situation. Forsvaret for livet føres også i andre lande og uden forbindelse til aktuelle politiske begivenheder.

 

Deltagelse i den katolske nadver skal afspejle, at man både offentligt og privat de­ler den katolske kirkes lære og bestræber sig på at følge den i sit liv. Det gælder også andre end præsidentkandida­ter, men bliver af indlysende grunde særligt prekært og interessant for offentlighe­den i deres tilfælde. Og først som en konsekvens deraf en udmelding om, at kirken an­ser en politik for forkert.

 

Som vi har set det i andre debatter om etiske emner, bliver enkeltpersoner sat i fokus, og en aktuel situation brugt til at søge et syns­punkt, i dette tilfælde mod­standen mod abort, ændret. Derved får vi aldrig sat de kristne grundholdninger i et samlet forhold til alle aspek­ter af vort og samfundets liv.

Vi vælger på en gang at være glødende modstandere af et og lige så heftige mod­standere af noget andet, på en gang at gå ind for abort og være imod dødsstraf, på samme tid at være modstan­der af aktiv dødshjælp og til­hænger af stamcelleforsk­ning, at være meget socialt bevidst over for ældre og sy­ge og alligevel være afvisen­de over for flygtninge eller uinteresseret i nød i andre lande. Kombinationerne kan veksles.

 

I sin fremstilling af dom­medag i Mattæusevangeliets 25. kapitel nævner Jesus alle de forhold, hvor vi kan tjene ham, hhv. forsømme at gøre det. Bevidst at frasige sig forpligtelsen til at tjene Je­sus på et af punkterne, fordi man ikke vil eller føler det relevant, stiller en i en van­skelig situation, selv om man har været nidkær og næstekærlig på alle andre områder.

 

Czeslaw Kozon katolsk biskop, København