Optræk til katolsk-ortodoks offensiv i EU

Ønsket om at værne om Europas kristne arv præger nye tilnærmelser mellem katolske og ortodokse kristne

Af Andreas Rude

Katolikker og ortodokse bør gå sammen om at genopbygge en kristen bevidsthed i Europa.

Det sagde pave Benedikt XVI forleden til en delegation fra den græsk-ortodokse kirke på besøg i Vatikanet. Hermed understregede paven samtidig den katolske kirkes ønske om yderligere tilnærmelser mellem latinsk og østlig kristendom.

Den græske delegation bestod af 30 studerende og lærere fra den ortodokse kirkes teologiske skole i Athen, Apostoliki Diakonia. Den blev ledet af skolens rektor, den ortodokse biskop Agathangelos, der senere forklarede, at man var kommet til Rom "som pilgrimme for at knæle ved apostlenes grave" - en henvisning til, at både Peter og Paulus efter traditionen er begravet i Rom.

Ved audiensen den 27- februar understregede paven over for de græske besøgende, at øst og vest sammen bør møde "de udfordringer, der truer troen". I lighed med sin forgænger pave Johannes Paul II, har Benedikt flere gange kritiseret Europas stigende sekularisering

og tiltagende ligegyldighed over for kristne værdier- ikke mindst i kølvandet på afvisningen af at nævne kristendommen i udkastet til EU's forfatningstraktat.

I sin tale til den ortodokse delegation var Benedikt dog først og fremmest optimistisk. Han fremhævede, at på trods af næsten tusind års adskillelse, så har de sidste årtier øget håbet om enhed mellem katolikker og ortodokse. Han pegede blandt andet på pave Johannes Paul II's historiske besøg i Grækenland i 2001 som siden er blevet fulgt op af et styrket samarbejde mellem de to kirker på områder som undervisning, etik og kultur.

Det er først og fremmest spørgsmålet om pavens forrang, som ortodokse og katolikker strides om, mens man er fælles om de syv oldkirkelige sakramenter og anerkender hinandens præste- og bispevielser. Glæden ved relikvier har man også tilfælles, og som en meget symbolladet goodwill-gestus fik delegationen et relikvie af apostlen Andreas med sig hjem til Athen.

Skt. Andreas er Grækenlands skytshelgen, men siden 1208 har en del af hans jordiske rester været opbevaret ved domkirken i Amalfi. Det var overhovedet for den græsk-ortodokse kirke, metropolit Christodoulos af Athen, der havde bedt om at få et relikvie, og det blev overrakt til biskop Agathangelos af kardinal Roger Etchegaray ved en særlig kirkelig ceremoni.

Kirkernes fælles ansvar over for et verdsliggjort Europa er også et emne, som

den græsk-ortodokse kirke flere gange har taget op. Allerede i 2002 lancerede metropolit Christodoulos i et brev til pave Johannes Paul II tanken om et udbygget samarbejde. I brevet skrev metropolitten, at en tilnærmelse mellem katolikker og ortodokse var afgørende for at styrke "kommunikationen, forsoningen og tilliden mellem os i EU, så vores kristne vidnesbyrd kan blive mere intenst, mere troværdigt og mere effektivt i et samfund, der er på vej til at miste de traditionelle værdier i troen på Kristus Forløseren".

Ikke meget tyder på, at den græsk-ortodokse kirke siden da er kommet til at se EU i et mildere lys. Om noget har kirken skærpet tonen ikke bare over for EU, men også den græske regering, efter at EU med græsk støtte indledte optagelsesforhandlinger med Tyrkiet sidste år.

Ifølge nyhedsbureauet AsisNews, fastslog metropolit Christodoulos således ved en reception i Athen samme dag, som paven modtog den ortodokse delegation i Vatikanet, at det er geostrategiske interesser, der får EU til at overveje tyrkisk medlemsskab, på trods af at det på sigt vil underminere kontinentets kristne rødder.

- Vi er kommet langt væk fra den ånd, der inspirerede Europas fædre. Det er på ingen måde givet, at den vej, som Europas nuværende ledere er slået ind på, fører til enhed, sagde metropolitten til et publikum, der omfattede flere EU-parlamentarikere.

Kristl. Dagbl. 7.3.06