Pavens bog udtrykker personlig søgen

 

I udgivelsen "Jesus af Nazareth" lægger pave Benedikt XVI vægt på, at Bibelens skildringer af Jesus er troværdige. Samtidig bruger han netop bogformen til at få en ny type mennesker i tale

 

 

 

Det personlige står i centrum af Benedikt XVI's nye bog "Jesus af Nazareth", der udkom på pavens 80-års fødselsdag for nylig. Den pointe er så central, at Benedikt undervejs fremhæver, at hans be­tragtninger står for egen reg­ning. For bogen, som han be­gyndte, før han blev valgt til pa­ve, er ikke noget officielt katolsk dokument. Den udtrykker hans "personlige søgen efter Herrens ansigt", og det står derfor "en­hver frit for at være uenig med mig", fastslår paven i forordet.

Pavens ærinde er ellers alvor­ligt nok. Han ønsker nemlig at vise sine læsere, at de kan stole på, at den Jesus, de møder i evangelierne, er den sande Jesus. Skønt bibelforskningen har gjort store fremskridt, så bør vi ikke lade den reducere skikkelsen Jesus til blot at være et almindeligt menneske. Tværtimod skal vi bruge forskningen til at "fremme et dybt venskab" med Jesus som Guds Søn og som den, der kan vise os Gud, mener paven.

 

Bogen er på over 400 sider og følger i ti kapitler Jesu liv fra hans dåb til forklarelsen på bjerget.

"Min skildring af Jesus bygger frem for alt på min tillid til evan­gelierne", skriver pave Benedikt, men understreger også, at bogen "ikke er et skrift rettet mod mo­derne bibelfortolkning". Han mener dog, at "en ordentlig teo­logisk fortolkning af Bibelen na­turligvis kræver tro".

"Jeg har forsøgt at vise, at evangeliernes Jesus er den virkelige Jesus, den historiske Jesus i ud­trykkets egentlige betydning," præciserer han.

Hermed går paven i rette med de forskere og teologer, der siden 1950'erne har søgt at fratage Je­sus hans guddommelighed ved at gå bag om evangelierne og den tradition, de udspringer af.

Men sådanne "rekonstruktio­ner" er indbyrdes modstridende, hvad enten de skildrer Jesus som en art moralfilosof eller en fri­hedskæmper, noterer Benedikt.

Ikke desto mindre præger dis­se tanker nutidens forestillinger om kristendommen dybt, skriver paven, måske med tanke på for­fattere som Dan Brown, hvis bestseller, "Da Vinci Koden", netop bygger på, at Jesu gud­dommelighed er en myte, og at det er hans jordiske efterslægt, der er interessant.

Men hvis den kristne tager så­danne forestillinger for pålyden­de, mister han eller hun mulig­heden for at udvikle et personligt forhold til Jesus. Og hermed er vi tilbage ved pavens eget udgangs­punkt.

"Jeg fastholder, at netop denne Jesus - Jesus fra evangelierne - er en historisk rimelig og overbevi­sende skikkelse. Korsfæstelsen af ham og den betydning, han havde, kan kun forklares ved, at der skete noget ganske særligt, og at skikkelsen Jesus og hans ord radikalt overskred hans tids håb og forventninger," skriver paven.

Det personlige er også afgøren­de, når Benedikt vælger at ud­trykke sig gennem en bog snare­re end gennem de vante kirkelige dokumenter, mener flere iagt­tagere.

- Det er en måde for Benedikt XVI at nå et publikum, der er så stort som muligt, uden noget mellemled. Han skriver, og de går ud og køber bogen. Det er næsten som en personlig dialog, sagde Vatikaneksperten Sandro Magister til New York Times.

Det er en ide, der lader til at ha­ve virket, for salget af bogen, der indtil videre er udkommet på ita­liensk, polsk og tysk, er gået over al forventning. Den 15. maj ud­kommer den på engelsk, og i alt forventer Vatikanet, at den ud­kommer på over 20 sprog - fra fransk og koreansk til spansk og ungarsk.

Ikke alle har dog været lige overstrømmende i deres mod­tagelse af bogen. Den italienske, protestantiske teolog, Daniele Garrone, har prist pavens skil­dring af Jesus, men advarede og­så om, at kirken har et med­ansvar for at fortegne Jesus.

-Den største fare for en mysti­fikation af Jesus kommer ikke udefra, men ofte fra dem, der prædiker om Jesus, sagde Gar­ronne ved lanceringen af "Jesus fra Nazareth".

Men måske er det sidste ord endnu ikke sagt. I sit forord skri­ver paven, at han planlægger et efterfølgende bind om resten af Jesu liv, men at han som 79-årig følte, at han burde udgive, hvad han allerede havde skrevet.

"Jeg ved ikke, hvor meget tid og hvor mange kræfter jeg endnu har tilbage", konstaterer Bene­dikt XVI.

 

Kristeligt Dagblad