(APIC, 3. oktober).
Normalt har 5-10 kandidater fra bispedømmerne Sion, Lausanne, Genève og
Fribourg samt den fransktalende del af bispedømmet Basel tidligere søgt om
optagelse på præsteseminarium. Ved studiestarten 2002 (...) har ikke en eneste
ung mand, og heller intet ’sent kald’, vist nogen interesse for at betræde
vejen mod præstegerningen. Dette er ikke set nogensinde før.
(...) Jesuitten
Jean-Blaise Fellay mener, at årsagen skal søges i den megen omtale af pædofili
blandt præsteskabet og præsternes påtvungne cølibat. ‘Den offentlige mening
sætter lighedstegn mellem præstegerning og seksuelle problemer’, siger han
beklagende og peger på, at ‘ni gange ud af ti finder de seksuelle misbrug
sted i familiens skød og ikke under religionsundervisningen’. ‘Men
præstens image lider meget under dette’.
(...) Skridtet
mod præstegerningen er hårdt at tage. ‘Vi har præstestuderende der kommer
fra erhvervslivet: en advokat, en bankfunktionær, en ingeniør. Når de først er
præster, falder deres løn til ca. 3.000 francs (ca. 3.500 kr.) om måneden!’,
understreger pater Fellay. ‘Man skal være enormt motiveret for at gå i gang
med det’.
Den åndelige
vejleder for præsteseminariet i Villars-sur-Glâne gør dog opmærksom på (...),
at et ungt kommunitet som Eucharistein (...) allerede har to teologistuderende
(...), mens to andre skal til at påbegynde deres studier. I Paris rekrutteres
to tredjedele af de præstestuderende nu ligeledes fra de karismatiske
bevægelser. ‘Hos dem sætter man præstegerningen meget højt’, forklarer
Jean-Blaise Fellay.
L’Homme
Nouveau 20. oktober 2002