Redemptionis Sacramentum

Redemptionis Sacramentum indledes med et kraftigt argument for lydighed mod Kirkens liturgiske retningslinier ved at forklare, at disse retningslinier sikrer den troendes ret til korrekte og ærbødige fejringer af liturgien. Dokumentet ender med et afsnit om “afhjælpninger” af liturgisk misligholdelse og de straffe, de kan medføre ifølge Kirkeretten.

Men hvad sker der rent praktisk, hvis en almindelig katolsk lægmand klager over misligholdelse af liturgien? Redemptionis Sacramentum minder os om, at det er den lokale biskop, der har ansvaret. Dokumentet (afsnit 177) fastslår:

“Eftersom biskoppen skal sikre den universelle Kirkes enhed, er han forpligtet til at arbejde for hele Kirkens fælles disciplin og som følge deraf kræve overholdelse af alle kirkelovene. Han skal være på vagt, for at misligholdelser ikke skal trænge ind i den gejstlige disciplin, især hvad angår Ordets tjeneste, forvaltningen af sakramenterne og sakramentalierne, tilbedelsen af Gud og ærefrygten for helgenerne.”

Læg mærke til, at hele passagen står i anførelsestegn. Den er nemlig citeret ordret fra Kirkeretten. Den pligt, der påhviler biskoppen, er altså ikke noget nyt; det har i årevis været biskoppens pligt at forebygge liturgisk misbrug.

Har din biskop taget affære for omgående at stoppe enhver misligholdelse af liturgien? Det har min ikke. Og der er desværre ikke ret meget, en almindelig lægmand kan gøre ved det.

Misforstå mig ikke. Redemptionis Sacramentum er et vigtigt dokument og et smukt udtryk for Kirkens lære om eukaristien. Jeg vil varmt anbefale at læse den fulde tekst, der er tilgængelig (på engelsk og forskellige andre sprog) på Vatikanets hjemmeside. Den fortjener at blive studeret opmærksomt.

(Dokumentet fortjener helt bestemt større opmærksomhed, end det vil få i de verdslige medier. De amerikanske reportere var fokuseret på en udtalelse af kardinal Francis Arinze, præfekten for Kongregationen for Gudstjenester og Sakramenter, om katolske politikere, der er for abort; aviserne nævnte kun lige akkurat de liturgiske retningslinier, som var hovedindholdet af kardinalens fredagspressekonference.)

Imidlertid står det klart, at nogle af Vatikanets embedsmænd er indstillet på at tage liturgisk misligholdelse alvorligt. Ved fredagens pressekonference, hvor de underrettede medierne om det nye dokument, understregede kardinal Arinze, at “der ikke kan tages let på misligholdelserne.” Og ærkebiskop Angelo Amato, der er sekretær for Troslærekongregationen, tilføjede, at liturgisk misligholdelse “ikke blot deformerer celebreringen, men forårsager usikkerhed om Kirkens lære, forvirring og forargelse.” Disse to instanser – Kongregationen for Gudstjenester og Sakramenter og Troslærekongregationen – har samarbejdet om tilblivelsen af dette dokument. Det er klart, at deres respektive overordnede – kardinalerne Arinze og Ratzinger – ville foretrække en mere aggressiv indsats til forebyggelse af misbrug.

Imidlertid er det lige så klart, at der er andre embedsmænd i Vatikanet, som er meget glade for status quo. Redemptionis Sacramentum blev først udgivet på tryk, et helt år efter at pave Johannes Paul bad om det. I månedsvis har Vatikan-observatører talt om de alvorlige stridigheder inden for den romerske kurie, der var skyld i, at offentliggørelsen af de nye dokument blev udsat. Det er meget betegnende, synes jeg, at da CWN endelig med et hurtigt indslag i mandags bragte meddelelsen om, at udgivelsen var umiddelbart forestående, var der tusindvis af læsere, der klikkede ind på den overskrift – selv om den kun afslørede, at dokumentet snart ville foreligge! Trofaste katolikker har ventet utålmodigt på denne nye instruks fra Rom. Det er virkelig for dårligt, at vi har måttet vente så længe!

Det er også for dårligt, at pavetro katolikker har været tvunget til at vente så længe på en afhjælpning af de liturgiske misligholdelser. Fra CWN’s store artikel om Redemptionis Sacramentum har vi plukket nogle få at de mest almindelige misbrug, der specielt fordømmes i teksten:

● Visse præsters vane med at “tiltage sig retten til at digte deres egne eukaristiske bønner” – en praksis, der “ikke vil blive tolereret.”

● Brugen af musikinstrumenter eller sang under den eukaristiske bøn.

● At bryde hostien i konsekrationsøjeblikket – hvilket ifølge dokumentet “skal fordømmes og omgående rettes.”

● At nogen som helst anden end en viet præst eller diakon prædiker til en messe.

● At lade børn komme til Første Kommunion, uden at de først har været til skrifte.

● Overdreven tumult i forbindelse med fredshilsenen. Dokumentet henstiller til, at de troende kun giver fredshilsen til dem, der er lige rundt om dem; præsten får pålæg om at blive i koret.

Læs også: Redemptionis Sacramentum dokumentet fra Vatikanet