Reform af reformen

Vendt mod Herren

Værket, der bærer dette navn og er skrevet af pater Uwe Michael Lang, er for nylig blevet præsenteret for offentligheden i sin italienske udgave i Rom.

Med Benedikt XVI’s godkendelse støtter det tanken om at genindføre messen vendt mod alteret.

Af Daniel HAMICHE

For ganske nylig fandt der en begivenhed sted i Rom, som helt har undgået de franske mediers bevågenhed og specielt den katolske presses.

I det ansete Institutum Patristicum Augustinianum – hvor man studerer kirkefædrene, og under forsæde af storkansleren for det pavelige Lateranuniversitet, kardinal Ruini, pavens stedfortræder og Benedikt XVI’s gode ven – fremlagdes sidst på formiddagen den 27. april den italienske udgave af værket Rivolti al Signore (Vendt mod Herren) i overværelse af den nye sekretær for Kongregationen for Gudstjenester og Sakramenter, Mgr. Ranjith Patabendige.

En vigtig bog

Værket udkom først på tysk fra et schweizisk forlag i 2004 med titlen Conversi ad Dominum, og året efter på engelsk under titlen Turning Towards the Lord fra Ignatius Press, der ledes af pater Joseph Fessio, s.j., en af Joseph Ratzingers venner.

Forfatteren, pater Uwe Michael Lang, er en ung tysker, født i 1972, som efter at have opnået diplom i teologi i Wien og derefter taget en doktorgrad i teologi ved Oxford Universitet blev oratorianerpræst. Han er bosat ved Oratoriet i London, hvor der læses messer efter den nye ordo (på engelsk eller latin) eller efter det gamle messeritual.

Pater Lang, der er specialist i patristik, ville være ukendt for den franske offentlighed, hvis ikke tidsskriftet Catholica, der er knyttet til den traditionelle liturgi, i sin efterårsudgave 2005 (nr. 89) havde bragt en artikel af ham med overskriften “Præstens og alterets placering i liturgien”.

Alle udgaver af hans første værk er blevet hædret med en vægtig indledning af ham, som dengang var kardinal Joseph Ratzinger.

I disse indledninger afslutter den tidligere præfekt for Troslærekongregationen sin redaktion med en bøn: “Måtte denne bog finde en lige så bred som lydhør læserskare”. Vi ved jo, at når paven skriver noget, vælger han omhyggeligt sine ord med stor præcision. Man må sige, at han har fundet pater Langs bog interessant og betydningsfuld. Lad os citere ham: “For den almindelige praktiserende katolik synes de to mest iøjnefaldende følger af det Andet Vatikanerkoncils liturgiske reform at være, at det latinske sprog forsvandt, og at alteret blev vendt mod menigheden. Hvis man læser de tekster, der handler om den liturgiske reform, vil man blive overrasket over at opdage, at ingen af disse to ting er nævnt i Koncilteksterne (...) Der står intet i Koncilteksten om at vende alteret om mod menigheden”.

En gammel konstatering

Denne konstatering er ikke ny. Allerede i 1966, mens han endnu kun var pastor Ratzinger og tidligere peritus (ekspert) under Koncilet, udtrykte paven den samme overraskelse på Katholikentag i Tyskland.

Denne analyse deler pater Lang, og han baserer den på videnskabelige og lærde overvejelser: Messen “med ansigtet vendt mod menigheden” er en nyhed, en mode, der hverken har hjemmel i en ældgammel praksis eller i Andet Vatikanerkoncils dekreter. “Tanken med (min) bog”, præciserede han den 27. april, “er at vise, at præsten ikke vender ryggen til menigheden, men han leder menighedens bøn til Herren. (...) Jeg mener, at det ville være godt at genindføre denne idé i liturgien, lidt efter lidt, uden at revolutionere alting”. En idé, som den herskende pave støtter, og som han allerede havde forelagt for den franske offentlighed, da han i 1992 skrev forordet til den afhandling, som benediktinermunkene i Barroux udgav af deres professor i liturgi, Mgr, Klaus Gamber, Tournés vers le Seigneur (Vendt mod Herren)!

Oversat fra L’Homme Nouveau 13. maj 2006