Kirkens Riddere
I 120 år har de villet være riddere opkaldt efter Christopher Columbus. De mange “Knights of Columbus” går i Kirkens tjeneste overalt, hvor den har brug for dem.
De er fast besluttet på sammen at bringe Guds Rige til sejr. Og de er talstærke: 1,6 millioner katolske mænd spredt over USA og Canada, men også Mexico, Guatemala, Philippinerne ... Det, der forener dem, er deres kærlighed til Kristus og hans Kirke, deres vilje til at beskytte ægteskabet og familien, deres ubetingede troskab mod paven og deres indsats for at forsvare menneskelivet fra undfangelsen til den naturlige død. I mere end et århundrede har Columbusridderne arbejdet på at realisere deres stifter pater Michael McGivneys vision om at hjælpe katolikkerne til at leve deres tro, give dem mulighed for, hvis de er gift, at sikre deres hustruers og børns fremtid, opmuntre til præstekald og hjælpe de mest sårbare: spædbørn, gamle mennesker, handicappede ...
Tre initiativer
Pater McGivney, der var af irsk afstamning og den ældste af en børneflok på tretten, var kun 29 år, da han stiftede “K of C” (Knights of Columbus) i februar 1882 i kælderen under St. Mary’s Church i New Haven, Connecticut. Efter at have brugt alle sine kræfter på at hjælpe de dårligst stillede – specielt enker og forældreløse børn, til hvem han udtænkte en livsforsikring, der blev en overvældende succes – døde han af tuberkulose otte år senere. Mange håber i dag på snart at se ham saligkåret.
I år er der tre initiativer, der afspejler Riddernes anstrengelser for at udbrede den kærlighedens kultur, som Johannes Paul II er så varm en fortaler for. Allerførst har de i solidaritet med de mexikanske biskopper, der allerede har gjort brug af denne idé, og som støtte for de amerikanske biskopper på Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts, indført De ufødte Børns Dag som en anledning for ca. 12.000 lokalgrupper fordelt på lige så mange sogne til at mindes opfordringerne fra Evangelium Vitæ. I hele Amerika blev der fejret messer for at bønfalde Vor Frue af Guadalupe, Amerikas skytshelgen, om at gøre en ende på aborterne. Man bad rosenkrans, man fastede, og man uddelte kort med bønner – alt sammen i overensstemmelse med den pastorale plan, der blev vedtaget i november sidste år af USA’s Bispekonference.
Pro vita iver
Kardinal Anthony Bevilacqua i Philadelphia, der er leder af den lokale Pro vita komité, understreger Riddernes utrættelige engagement for at skabe respekt om ethvert menneskelivs værdighed. Den 22. januar hvert år, på årsdagen for loven om fri abort, optræder de i forreste række af den menneskemængde, der demonstrerer i Washington for at forlange beskyttelse af de helt små. De, der er i uniform – med kappe, sværd og fjerprydet hat – har nået den højeste af de fire grader, medlemmerne kan opnå. Men de gør mere end at gå i procession. Rundt omkring får de rejst monumenter (1.820 til dato) i form af gravsteder til minde om ufødte børn. De lægger pres på politikerne, for at de skal forbyde den umoralske udnyttelse af menneskefostre. De støtter dem, der hjælper vanskeligt stillede gravide kvinder.
Ingen anden lægmandsorganisation disponerer over så betydelige økonomiske ressourcer til at gennemføre denne kamp mod dødskulturen. I år 2000 lykkedes det Columbusridderne at indsamle – ved salg af spaghettiretter og afholdelse af tombolaer, etc. – og uddele mere end 116 millioner dollars til en mængde forskellige karitative foretagender. De bruger mere end 56 millioner timer om året på frivilligt arbejde for deres brødre i nød. “Jo mere utaknemmeligt arbejdet er, jo mere er de parate til at smøge ærmerne op”, konstaterer en gammel dame, der flere gange har bedt om deres hjælp. “Og tro ikke, at de går og praler af det.” Hvad enten de maler væggene i et kapel, forærer en million dollars til familierne til ofrene for terrorangrebet 11. september eller finansierer restaureringen af Peterskirkens forside, er deres slagord det samme: “Duc in altum” (”Læg ud på dybet”).
Mission
Deres leder, Carl Anderson, far til fem børn, er det eneste amerikanske medlem af Det pavelige Råd for Lægfolk. I februar 2001 forlod han den tyvende etage i hovedkvarteret i New Haven for at tage til Mexico, hvor han skulle indvie sin opgave – og alle ordenens medlemmer – til Vor Frue af Guadalupe.
Hans mål var at rekrutere flest mulige sjæle. Selv om Ridderne er
repræsenteret i næsten 40% af sognene i USA og Canada, tiltrækker de endnu kun
2% af de voksne katolske mænd i disse lande. Desuden er deres gennemsnitsalder
55 år (40 år for de nyes vedkommende). Imidlertid er alle katolske mænd fra 18
år og opefter, der hører under Rom – inclusive præster og præstestuderende –
velkomne til at deltage i arbejdet. Et enormt potentiale!
Derfor er det andet nøgle-initiativ i år også Verdensungdomsdagene i Toronto i slutningen af juli. Siden afholdelsen af Verdensungdomsdagene i Denver har Ridderne deltaget, og i år har de givet en million dollars til at udstyre det sted, hvor forsoningssakramentet skal fejres. Hvor mange unge vil mon benytte sig af denne chance for at få Riddernes antal til at vokse? En måned senere holder de i Washington i Den uplettede Undfangelses Basilika deres første eukaristiske kongres – det tredje store projekt i 2002. På denne måde vil de inspirere deres sogne til at genindføre tilbedelsen af alterets sakramente og således udbrede deres mission til evangelisering.
Kontakt: http://www.kofc.org/
Artiklen er oversat fra fransk og skrevet af Armelle Signargout i l’Homme
Nouveau nr. 1277 – 7. april 2002.