Når sex er Gud!

Af sognepræst Didier Gautier, Bjerreby-Landet, Svendborg

Ifølge skabelsesberetningen er mennesket skabt som mand og kvinde og velsignet af Gud. Bibelen, ikke mindst Gamle Testamente, ser sex som Guds gode gave til mennesket. Men når mennesket misbruger Guds gaver og derover glemmer giveren, bliver selv den bedste gave til skade. Det er i høj grad tilfældet med sex.

Selv om man stadig kan dyrke kartofler eller lystfiskeri uden at lede tanken hen på religionsudøvelse, er det tankevækkende, så meget der i dag tales om at dyrke sex. Den selvfølge, hvormed man bruger udtrykket, har en klang af gamle dages tale om at dyrke Gud.

Sex regnes for lige så nødvendig for at være menneske som det at trække vejret eller at spise og drikke. Hvor man traditionelt, og ikke mindst i Bibelen, taler om at elske sit medmenneske, at elske sin ægtefælle, der taler man i dag om at elske med en partner, hvis køn så i øvrigt kan være ligegyldigt. Mennesket bliver gjort til redskab, til en ting, hvor det i den jødisk-kristne forståelse er skabt i Guds billede, så det ligner Gud. Netop som mand og kvinde, der hører sammen. Og som Jesus siger: ”Hvad Gud har sammenføjet, skal et menneske ikke adskille.”

Få nøjes i dag med én seksualpartner, som de er gift med og har lovet at elske og ære hele livet! Det er det, man med et gammelt ord kalder kyskhed. Typisk nok kendte stavekontrollen til det tekstbehandlingsprogram, hvormed dette skrives, ikke ordet kyskhed. Det måtte tilføjes ordbogen som noget helt nyt!

Sex skal være overalt som en afgørende faktor i livet. Sådan taler Martin Luther om begrebet gud: ”Det, dit hjerte hænger ved, det, du stoler på, det er egentlig din Gud.” (Luthers store katekismus). Det er især penge og ejendom, Luther her peger på som en populær afgud, men han kunne sige det samme om sex.

Porno og prostitution er accepteret. Man ophævede forbudet mod porno ud fra den antagelse, at når først porno var frit tilgængelig, ville folk se, hvor banal den er og glemme den. Men i dag bombarderes vi med pornobilleder og pornoblade i alle kiosker. Obskure Tv-stationer i København får tilladelse til at sende porno. Selv de pæne DR TV og TV2 sender porno, maskeret som ”dokumentarfilm”.

Medierne taler meget om kvindehandel. Naive unge kvinder fra Østeuropa og Asien lokkes af kyniske kriminelle til Vesteuropa for at ende som sexslaver i mere eller mindre åbenlyse bordeller. Folk rejser til Thailand for at få sex med børn. Pædofili og porno udbydes på Internet. Et dansk dagblad har sidevis af annoncer for utugt. Hvis danskerne og de øvrige europæere virkelig var så kristne, som de officielt siges at være, ville der slet ikke være marked for alt dette.

Misbrug af det seksuelle har altid været der, ligesom misbrug af Guds andre gode gaver. Jesus kom ikke til verden for at frelse uskyldige og retfærdige mennesker. Han kom for at give sit liv for syndere, for os alle. Ingen af os er uskyldige!

Men før vidste man dog, at Guds bud er en god rettesnor for livet. I dag gøres der grin med det 6. bud: ”Du må ikke bryde et ægteskab.” Det afvises som et forældet påfund fra oldtidens mellemøstlige mandschauvinister, der ønskede at hævde deres ejendomsret til familiens kvinder og deres seksualitet.

Men det bud er sat der for at værne om mennesket og familien. Forkastelsen af det 6. bud har da også fået skæbnesvangre følger. Efter 1968 kom ”den seksuelle frigørelse”, som mange begejstret taler om. Den var med til at gøre sex til gud i en hedensk, menneskefjendsk religion. De mange millioner, som bliver syge og dør af AIDS, kan ses som en storstilet menneskeofring til den nye gud.

Kønsdrift og sex er Guds gode gave til os. Det er en uorden, når sex ikke underordnes samvittigheden og Guds bud, men i stedet gør sig til herre over menneskets adfærd. Et af de sidste resultater er, at selv veluddannede mennesker vrøvler i medierne om ”vielse af homoseksuelle i kirken”. Det er meningsløst.

Bryllup angår et par af forskelligt køn. Politikere og jurister kan definere tingene, som de vil., men i den kristne kirke er en spade stadig en spade. Ægtevielse involverer en mand og en kvinde, der i overensstemmelse med Guds skabelsesordning siger ja til at ville tage hinanden til ægte og dermed danne en familie, hvor man forpligter sig med sig selv som indsats for den anden. Et af de fornemste formål med samlivet er, at der kommer børn i familien. Men alt det ser man stort på i sin iver for at være imødekommende over for en nydelsessyg tidsånd.

Med ovenstående er der ikke lagt op til fordømmelse af hverken homoseksuelle eller unge mennesker, der i deres stormende forelskelse går i seng med hinanden. Ej heller er det en utilgivelig dødssynd, at de måske ”skifter kæreste” et par gange eller får et barn uden at være gift. Det var en ukristelig handling, når forældre i gamle dage forstødte deres naive unge datter, som kom gravid hjem fra storbyen. Jesus fordømte som bekendt ikke den kvinde, der var grebet i hor. Men han sagde ikke: ”Pyt med det 6. bud.” Han tilgav synderen og sagde: ”Synd ikke mere!”

Ingen af os har ret til at dømme. Men det vil ikke sige, at det er hip som hap. Vi bør som Jesu disciple følge hans ord. Men, siger man, drejer det sig jo ikke netop om ”kærlighed”? Og det er da det mest bibelske af alt! Jo vist, det dobbelte kærlighedsbud om at elske Gud med alt, hvad man har og er, og at elske sin næste som sig selv er netop det største bud. Men kærlighed er ikke et spørgsmål om, hvad jeg sådan føler eller har lyst til. De ti bud giver en række konkrete eksempler på, hvordan kærligheden skal handle. Den skal udgå fra det, Gud har gjort og sagt, også når det gælder sex. Det er derfor, kærlighed til Gud nævnes først.

I virkeligheden er der da også langt større kærlighed til mennesket i det 6. bud end i tidens begejstring for den ”seksuelle revolution.”. Dens påståede høje vurdering af sex er i virkeligheden en fornedrelse af både mennesket og seksuallivet!