Skriftemålets pædagogiske værdi

Vatikanet 25. marts 2011 - I morges modtog Benedikt XVI deltagerne i et årligt kursus på det "interne forum" arrangeret af det Apostoliske Pønitentiariat. Overhoved for Pønitentiariatet er Kardinal Fortunato Baldelli, og dets leder er Biskop Gianfranco Girotti O.F.M. Conv.

I sin henvendelse til deltagerne talte Paven om det "sakramentale skriftemåls pædagogiske værdi" både for præsterne og for dem, der skrifter.

Angående præsterne sagde han: "Præstegerningen repræsenterer et enestående udsigtspunkt, hvorfra vi daglig får skænket det privilegium at kunne betragte Guds prægtige barmhjertighed. ... Ved forvaltningen af Bodens Sakramente kan vi modtage en dybtgående undervisning i ydmyghed og tro. For den enkelte præst er dette en kraftig opfordring til at gøre sig sin egen identitet klar. Vi ville aldrig kunne høre vore brødres og søstres skriftemål udelukkende i kraft af vor egen menneskenatur. Når de kommer til os, er det kun, fordi vi er præster, ligedannede med Kristus, den Højeste og Evige Præst, og fordi vi har fået magt til at handle i Hans navn og i Hans sted, så vi kan gøre den Gud nærværende, som tilgiver, fornyer og forandrer".

"Fejringen af Bodens Sakramente har en pædagogisk værdi for præsten med hensyn til hans tro og hans personlige sandfærdighed og fattigdom; samtidig giver den næring til hans bevidsthed om sin sakramentale identitet", tilføjede Paven.

"Sakramental forsoning er afgjort et af de tidspunkter, hvor individuel frihed og bevidsthed om sig selv har til opgave at udtrykke sig særlig tydeligt", fortsatte han. "Det er måske også af denne grund, at brugen af dette sakramente i en tid præget af relativisme og den deraf følgende formindskede bevidsthed om en selv også er blevet sjældnere. Samvittighedsransagelsen har en vigtig opdragelsesmæssig værdi. Den lærer os at se oprigtigt på vore egne liv, at holde dem op mod sandheden i Evangelierne og evaluere dem med parametre, der ikke kun er menneskelige, men stammer fra Guds Åbenbaring. En sammenligning med Budene, med Saligprisningerne og frem for alt med Kærlighedsbudet, udgør den første store 'skole i bodsøvelse'", sagde han.

"Kære præster", sluttede Paven, "forsøm ikke at anvende passende tid til at forvalte Bodens Sakramente i skriftestolen. At få en god modtagelse og blive hørt er også et menneskeligt tegn på Guds modtagelse og godhed mod sine børn. En gennemført syndsbekendelse hjælper de skriftende til at være ydmyge, at erkende deres egen skrøbelighed og samtidig nå til bevidsthed om behovet for Guds tilgivelse og troen på, at Guds nåde kan forvandle ens liv".