Paven spanske dilemma

Den spanske regering, som pave Benedikt XVI besøger i denne weekend, fører en politik, der bevidst udfordrer katolske mærkesager

Af mag.art. Andreas Rude

En kirkefjendsk regering, biskopper, der føler sig under belejring, og en arv fra den spanske borgerkrig, der stadig præger befolkningen dybt.

Det er den virkelighed, som pave Benedikt XVI må se i øjnene, når han i dag den 8. juli ved middagstid lander i Valencias lufthavn for at stå i spidsen for afslutningen på et internationalt katolsk familiestævne. Paven skal medvirke ved en aften gudstjeneste i dag, og i morgen skal han fejre messe for familier fra hele jorden, der i en uge har været samlet i Middelhavsbyen til workshop og foredrag under temaet "Videregivelse af Troen i Familien". Arrangørerne venter 1, 5 millioner til den afsluttende festmesse.

I løbet af sit korte besøg skal paven også mødes med de spanske biskopper, den spanske kongefamilie og premierminister Jose Luis Rodriguez Zapatero, før han flyver tilbage til Rom i morgen eftermiddag. Særligt mødet med Zapatero kan blive en blandet fornøjelse for begge parter. For siden Spaniens socialistiske regering kom til magten i foråret 2004 har den ført en politik, der bevidst har udfordret kirken på felter som homoseksualitet, stamcelleforskning og kristendomsundervisning.

To uger før pavens besøg gav den spanske regering således 17.000 euro i støtte til afholdelsen af en homoseksuel konference om alternative familieformer i netop Valencia. En "Gay Pride"-demonstration foran Valencias domkirke blev det også til, og byens ærkebiskop kaldte efterfølgende regeringens opmuntring til konferencen for "en sårende provokation". Og heri blev han bakket op af Spaniens konservative oppositionsparti Partido Popular.

Vatikanet forholdt sig tavst, men pave Benedikt vil givet minde spanierne om den katolske kirkes modstand mod homoseksualitet og fastholde, at ægteskabet mellem mand og kvinde og den traditionelle familie er samfundets kerne. Det er formentlig også et tema, som paven vil tage op i mødet med premierminister Zapatero, ligesom han givet vil forsvare skolernes katolske religionsundervisning, som kirken føler er under stigende pres fra regeringen. Til gengæld har Zapatero annonceret, at han ikke vil deltage i morgendagens pavemesse under henvisning til, at "det intet har at gøre med mig" og i øvrigt for at undgå splid.

Hvis Zapatero for flertallet af de spanske biskopper står som et sindbillede på aggressiv sekularisme, er det ikke tilfældigt. Det kom som en overraskelse for alle - inklusive Zapatero selv - da han i 2004 vandt det spanske valg i kølvandet på islamiske terroristers bombeattentat i Madrid, og de fleste iagttagere er enige om, at den spanske socialistleder ikke havde nogen færdig politik på plads, da vælgerne havde peget på ham. Derfor måtte han improvisere og valgte at profilere sin regering på to mærkesager for spansk socialisme: regionalt selvstyre og antiklerikalisme.

Men selvom Zapatero ved at angribe ideen om en spansk-katolsk enhedsstat styrkede moralen i egne rækker, så rev han også op i sårene fra den spanske borgerkrig og uddybede den splittelse blandt spanierne, der stadig består.

Hvis Benedikt XVI får den kolde skulder af Zapateros regering, er det derfor ikke kun pavens egen skyld. Han vil nok advare mod socialisternes militante verdslighed.

Men den identitetskamp blandt spanierne, som Zapateros politik også udspringer af, kan han næppe gøre noget ved.

"Det, der skaber splid i det nuværende politiske klima, er to diametralt modsatte opfattelser af Spaniens historie", skrev det engelske katolske tidsskrift The Tablet forud forpavens besøg.

I den sidste tid har den spanske regering dog udsendt forsonlige signaler over for Vatikanet.

Den nyligt udnævnte spanske ambassadør ved pavestolen, Francisco Vazquez, som er praktiserende katolik, har udtalt, at regeringen ingen planer har om at liberalisere Spaniens abortlovgivning yderligere eller stille forslag om eutanasi. Han tilbød også dialog med kirken om undervisningsreformerne.

8o procent af spanierne opfatter sig som katolikker, men kun en fjerdedel praktiserer deres tro.

Andreas Rude er mag.art.

i litteraturvidenskab.

Kristl. Dagbl.