En ny vogter af troen

Ærkebiskoppen af San Francisco, biskoppeligt medlem af Troslærekongregationen,

William J. Levada,

blev den 13. maj af Benedikt XVI valgt til præfekt for denne kongregation.

Af Daniel HAMICHE

Siden 1986 har de tre Malteserordenssamfund i USA deltaget i ordenens internationale valfart

til Lourdes. Den fandt i år sted fra 29. april til 3. maj. Heri deltog også kapellanen for “Western Association”, San Franciscos ærkebiskop, William J. Levada. Han kom til Lourdes fra Rom, hvor han den 24. april havde deltaget i Pave Benedikt XVI’s indsættelsesmesse. Men ved valfartens afslutning fulgte han ikke med sine landsmænd hjem til Californien. Han tog tilbage til Rom, hvor han den 3. maj blev modtaget i privataudiens af den Hellige Fader. Allerede dagen efter kunne man i amerikanske aviser læse rygter om, at paven skulle have valgt Ærkebiskop Levada til sin efterfølger som overhoved for Troslærekongregationen, rygter, der blev bekræftet den 13. maj.

Medarbejder gennem 20 år

Denne udnævnelse gik stik imod mange kommentatorers prognoser, især de franske, hvis tyndbenede beskrivelser af den nye præfekt afslørede deres manglende kendskab til hans person ... et ukendskab, der helt bestemt ikke deles af den, der har udnævnt ham til denne nøgle-post, den vigtigste, der nogensinde er blevet betroet en amerikaner. Ærkebiskoppen af San Francisco har kendt Benedikt XVI og arbejdet sammen med ham i mere end tyve år.Uden egentlig at være en af “Kuriens mænd” har Ærkebiskop Levada et godt kendskab til den: Fra 1976 til 1982 arbejdede han for Troslærekongregationen, og fra 1987 til 1992 sad han i den redaktionskomité, bestående af syv biskopper, eksperter i teologi og katekese, som under ledelse af den senere Benedikt XVI havde til opgave at redigere den Katolske Kirkes Katekismus. Som anerkendelse for hans fortræffelige arbejde lod kardinal-præfekten ham i 2000 udnævne til biskoppeligt medlem af Troslærekongregationen.

Udover at vække overraskelse har denne udnævnelse givet anledning til forbehold, for ikke at sige kritik, især i USA og først og fremmest fra “progressive” katolikker, som anser Ærkebiskop Levada for “traditionalist”, hvilket er at fordreje sandheden. Mon ikke han snarere er “moderations-ekstremist” for at bruge en amerikansk jesuits udtryk? Han er utvivlsomt ortodoks som teolog, men mere end hans ortodokse tro er det hans ortodokse praksis, der overrasker, for manden har i den grad en evne til at finde nye, opfindsomme løsninger på kildne problemer.

Forsvarer af livet

De erfaringer, Mgr. Levada har høstet gennem sine to perioder som ærkebiskop først af Portland i Oregon (1986-1995) og derefter i San Francisco (1995-2005) – to meget progressive ærkebispedømmer og to meget kritiske perioder for Kirken, hvad angår sæder og moral – har været et mål for hans evner til på én gang at stå fast på Kirkens lære og være afbalanceret i sine vurderinger.

Da staten Oregon som den første i USA i 1994 lagde udkastet til loven om “At få en værdig død” ud til afstemning blandt befolkningen med henblik på at legalisere selvmord med lægelig assistance, erklærede Ærkebiskop Levada den for “mord under dække af medlidenhed”.

Ti år senere lægges et lignende lovforslag, denne gang døbt “Medlidenhedens valg”, ud til de californiske vælgere. Ærkebiskoppens reaktion er den samme – og ifølge The Wanderer efter hans egen mening endnu mere resolut: “Lovforslaget om det såkaldte ‘Medlidenhedens valg’ ( ... ) sigter ikke mod at skabe et medlidenhedssamfund. Det har til hensigt at skabe et samfund, i hvilket livets værdi måles med utilitarismens alen. Det er den katolske læres modsætning”, erklærer han den 6. maj i år i en rundskrivelse til sognepræsterne i sine 90 sogne og opfordrer dem dermed til at få de troende til at modarbejde lovforslaget.

En “salomonisk afgørelse”

I 1997 lykkedes det ærkebiskoppen at finde frem til et overraskende kompromis med borgmesteren i San Francisco, der er en by med mange militante homosexuelle. En kommunal bekendtgørelse pålagde alle kommunale organer eller foreninger, der modtog offentlige tilskud, også at lade socialhjælpen omfatte “partnerne” til de bistandsberettigede. Efter lovgiverens opfattelse drejede det sig om at give partnere af samme køn de samme rettigheder, som det heterosexuelle ægteskab giver adgang til. Det forholdt sig sådan, at ærkebispedømmets forening Catholic Charities, der yder omfattende hjælp til San Franciscos dårligt stillede, modtog tilskud fra byen. En afvisning af at følge denne bekendtgørelses retningslinier ville have standset en vigtig indtægtskilde og følgelig have skadet de fattige. Ærkebiskop Levada foreslog, at man ikke skulle udvise diskrimination – mod ikke-homosexuelle – og udstrakte virkningen af denne anordning til at gælde ham eller hende, som den bistandsberettigede pegede på: en tante, en slægtning, en ven, etc. Uden at Kirken således gik ind for homosexuelle forhold, fik den øget antallet af bistandsmodtagere ved at omgå lovgiverens hensigt med bekendtgørelsen ... Denne taktik blev af en katolsk teolog betegnet som en “salomonisk afgørelse”.

Ud over ærkebiskoppens ortodokse holdninger og hans engagement for “livets kultur” (han gik i spidsen for den første demonstration for retten til liv, der nogensinde er holdt i San Francisco, den 22. januar i år), bør hans udnævnelse også opfattes som en hyldest og en opmuntring til Kirken i USA. Trods en tid med frygtelige prøvelser (bl.a. affæren med de pædofile præster) står den over for nogle af vor tids mest afgørende udfordringer, og er på en vis måde et “laboratorium”, hvor der arbejdes med at højne de kristne værdier, som pavestolen fokuserer på.

Udnævnelsen af William J. Levada hører med til den katolske “anti-reform”, der er ved at tage form for vort blik. Når det nye konsistorium træder sammen i juni, er der vist ingen tvivl om, at den katolske Kirke vil tælle en kardinal mere ...

Biografiske data

1936: fødsel i Long Beach (Californien)

1954-1958: præstestuderende i Camarillo (Californien)

1958-1961: teologiske studier på North American College (ameerikansk præsteseminarium) i Rom

1961: ordineret til præst for ærkebispedømmet Los Angeles i Peterskirken i Rom

1961-1965: sognearbejde i Los Angeles

1966-1971: teologiske studier på Gregoriana i Rom; bliver dr.theol. (“Kirkens ufejlbarlige læreembede og Naturloven”)

1971-1976: underviser i teologi på St. John’s Seminary (Camarillo), leder præsternes efteruddannelse, og er formand for præsteforsamlingen i Los Angeles

1976-1982: medlem af Troslærekongregationen i Rom; underviser i teologi på Gregoriana

1983: 29. marts udnævnt til hjælpebiskop af Los Angeles og titulær biskop af Capri (bispevielse 12.maj)

1986: udnævnt til ærkebiskop af Portland (Oregon)

1987-1993: arbejder i udgivelseskomitéen for den Katolske Kirkes Katekismus

1995: udnævnt til ærkebiskop af San Francisco

2000: udnævnt til biskoppeligt medlem af Troslærekongregationen

2003: formand for troslærekommissionen ved USA’s bispekonference

2005: 13. maj udnævnt til Præfekt for Troslærekongregationen

Den nye præfekts udtalelse d. 13. maj 2005

“I anledning af meddelelsen om min udnævnelse til ny præfekt for Troslærekongregationen, vil jeg først udtrykke min dybe taknemmelighed mod vor Hellige Fader, Pave Benedikt XVI, for den tillid, han viser mig ved at bede mig om at overtage den funktion, som han selv så effektivt har udfyldt i 24 år. Alt, hvad jeg kan sige, er, at jeg vil gøre mit bedste for at leve op til dette udtryk for tillid, med Guds hjælp ( ... ) Dette valg er også en hyldest til Kirken i USA, og et udtryk for anerkendelse af dens vigtige bidrag til den universelle Kirke. Jeg håber, at min erfaring fra 22 års virke som biskop i USA vil hjælpe mig til at være en god repræsentant for vores Kirke ved den Hellige Stol, og til at styrke båndene mellem Peters Stol og de amerikanske biskopper ( ... ) Kongregationens arbejde har som sit første mål at fremme en sund forståelse af den kristne tro, sådan som den er blevet videregivet til Kirken siden Kristi tid, og at hjælpe paven og Kirkens biskopper over hele verden med den vanskelige opgave,det er, at belyse fejlagtige læremæssige holdninger, når det er nødvendigt.”

Oversat fra L’Homme Nouveau 5.6.2005.