Så kom den danske version af Verdenskatekismussen.

Den 11. januar 2007 var der indbudt til reception i anledning af offentliggørelsen af Verdenskatekismussen på dansk. Til stede var der ca. 50 personer næsten kun lægfolk, nogle ganske få søstre og så naturligvis biskop Kozon og generalvikar Messerschmidt. Påfaldende var det, at der ingen præster var til stede. Katekismussen er jo fortrinsvis skrevet for præsterne, selv om en del lægfolk også er interesseret i at sætte sig ind i dens indhold.

Mange havde nok forventet, at biskoppen ved den lejlighed havde givet en redegørelse for hele forløbet af den lange proces, bogen havde gennemløbet.

Kort efter at den oprindelige franske udgave var fremkommet, gik Elsebet Kieler i gang med at oversætte den til dansk. Som det fremgår af notatet til Katolsk Forlags redaktion af 5.2.1996, var det Dagny Kjærgaard, der faktisk havde påbegyndt oversættelse, men hun nåede kun at oversætte 77 sider af den franske grundtekst, renskrevet af Birgit Alsager; herefter er det Elsebet Kieler, der oversatte de næste 729 sider.

I et brev den 16. september 1996 skriver hun begejstret, at hun nu har færdiggjort oversættelsen.

Efter at de sidste sider af det store værk var blevet skrevet ind på computer, forestod det store arbejde med korrekturlæsning foretaget af såvel den interne og eksterne censor samt generalvikaren Lars Messerschmidt, som trak det store læs i denne proces. Fra et mødereferat fra den 30. juli 1997 fremgår det, at man nu i Katolsk Forlag er godt igang med forberedelserne til en udgivelse.

Notaterne fra møderne den 21. december 1998 på Katolsk Bispekontor og det senere møde fredag den 22. januar 1999 viser, at tidspunktet for udgivelsen er nært forestående. Nu er det Erling Tiedemann, der arbejder hårdt med færdiggørelsen. Af følgeskrivelserne af 28. april 1999 og 11. juni 1999 fra bogtrykker Allan Werk kan man se, hvordan arbejdet er ved at være afsluttet. Til slut kan Erling Tiedemann den 8. juni 1999 oplyse, at ISBN numrene for Ansgarstiftelsens forlag og Katolsk forlag begge skal ind i det endelige manuskript; godkendelserne af de to udgaver af trosbekendelserne er på plads.

Hvad skete der så fra denne sidste dato og indtil kort før jul 2006? – en periode på 6½ år. Der blev foretaget talrige rettelser, som følgende er eksempler på:

Den Katolske Kirkes Katekismus (KKK) 2006 til sammenligning

1. eksempel

§ 2561 Jer 2,13

Elsebet Kielers oversættelse: Mit folk... har forladt mig, Kilden med levende vand, og de har udhugget cisterner, der slår revner og ikke kan holde vand!

KKK da.overs.: Mit folk... har forladt mig, en kilde med levende vand, og de har udhugget cisterner, cisterner, der slår revner og ikke kan holde vand.

*******

GT aut. overs. 1931: Mig, en kilde med levende vand, har de forladt for at hugge sig cisterner, sprukne cisterner, der ikke kan holde vand.

GT aut. overs. 1992: De har forladt mig, en kilde med levende vand, og de har udhugget cisterner, cisterner, der slår revner og ikke kan holde vand.

KKK fransk udg. 1992: Ils m’ont abandonné, moi la Source d’eau vive, pour se creuser des citernes lézardées. (De har forladt mig, Kilden med levende vand, for at grave sig sprukne cisterner.)

La Sainte Bible de l’École Biblique de Jérusalem 1961 (Jerusalemsbiblen): Ils m’ont abandonné, moi, la Source d’eau vive, pour se creuser des citernes, citernes lézardées qui ne tiennent pas l’eau. (De har forladt mig, Kilden med levende vand, for at grave sig cisterner, sprukne cisterner, der ikke kan holde vand.)

Catechismus Catholicae Ecclesiae 1997: Me derelinquerunt fontem aquae vivae, ut foderent sibi cisternas, cisternas dissipatas. (De har forladt mig, kilden/en kilde med levende vand, for at grave sig cisterner, sprukne cisterner.)

Vulgata: Me derelinquerunt fontem aquae vivae, et foderunt sibi cisternas, cisternas dissipatas, quae continere non valent aquas. (De har forladt mig, kilden/en kilde med levende vand, og gravet sig cisterner, sprukne cisterner, som ikke kan holde vand.)

2. eksempel

§ 2835 Matt 44,4

EK: (Denne bøn, og det ansvar den fører med sig, gælder også en anden form for sult, som mennesker dør af:) Mennesket lever ikke af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund.

KKK da. overs.: (Denne begæringsbøn, og det ansvar, den fører med sig, gælder også en anden form for sult, som mennesker hentæres af:) Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund.

*******

NT aut. overs. 1931: Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, som udgår af Guds mund.

NT aut. overs. 1992: Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund.

KKK fransk udg. 1992: (Cette demande, et la responsabilité qu’elle engage, valent encore pour une autre faim dont les hommes dépérissent:) L’homme ne vit pas seulement de pain mais de tout ce qui sort de la bouche de Dieu. (Denne bøn, og det ansvar, den fører med sig, gælder også en anden form for sult, som mennesker hentæres/hendør af: Mennesket lever ikke af brød alene, men af alt, hvad der udgår af Guds mund.)

La Sainte Bible de l’École Biblique de Jérusalem 1961 (Jerusalemsbiblen): L’homme ne vit pas seulement de pain, mais de toute parole qui sort de la bouche de Dieu. (Mennesket lever ikke af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund.)

Catechismus Catholicae Ecclesiae 1997: (Haec petitio et responsabilitatis quam eadem secumfert, etiam de alia valent fame, qua homines pereunt:) Non in pane solo vivet homo, sed in omni verbo, quod procedit de ore Dei. (Denne begæring/bøn og det ansvar, den fører med sig, gælder også en anden form for sult, som mennesker dør af: Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hver ord , der udgår af Guds mund.)

Vulgata: Non in solo pane vivit homo, sed in omni verbo, quod procedit de ore Dei. (Mennesket lever ikke af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund.)

Elsebet spurgte atter og atter, om katekismussen ikke snart kom. Til sidst blev hun træt af at spørge, og hendes sind blev tåget; til sidst døde hun – og så udkom hendes værk.

Elsebet Kieler var personen bag den danske katekismus godt hjulpet af generalvikar Lars Messerschmidt og Erling Tiedemann, men det var Elsebet, der ydede den store indsats. Hun var ikke en person, der pyntede sig med lånte fjer.

Ole Dam

11.2.07