Videnskabernes Akademi: Skabelse og udvikling er ikke inkompatible

Benedikt XVI’s audiens for deltagerne i plenarforsamlingen

Rom, fredag 31. oktober 2008. Der eksisterer ikke nogen inkompatibilitet mellem kreation og evolution, udtaler Benedikt XVI: Verden er ikke et “kaos”, men et “kosmos” bestemt og grundlagt af Skaberen, men dette er ikke inkompatibelt med videnskabens opgave at udforske og lidt efter lidt finde frem til de love, som styrer den og får den til at udvikle sig.

Det er i hovedtrækkene det, som Benedikt XVI forklarede, da han modtog medlemmerne af plenarforsamlingen for det Pavelige Videnskabernes Akademi i audiens, mens de holdt møde i Vatikanet fra 31. oktober til 4. november for at behandle emnet, der bar den engelske titel “Scientific Insight into the Evolution of the Universe and of Life” (“Videnskabeligt indblik i universets og livets udvikling”).

Paven understregede, at det virkelig er muligt i de iboende regler for kosmos og takket være videnskabernes stadige udvikling at “læse” tilstedeværelsen af en Skaber.

Benedikt XVI gjorde især opmærksom på, at påstanden om, at verdens grundlæggelse og dens udvikling er resultatet af en Skabers “vise forsyn”, ikke betyder, at skabelsen kun har noget at gøre med begyndelsen af verdens og livets historie. Den indebærer, at Skaberen er “oprindelsen” til denne udvikling, men også “til stadighed opretholder den”.

Paven hentydede til de “spørgsmål, som naturnødvendigt opstår vedrørende forholdet mellem den videnskabelige litteratur om verden og den litteratur, som frembydes af den kristne åbenbaring”.

“Mine forgængere Pius XII og Johannes Paul II har gjort opmærksom på”, sagde paven, “at der ikke er nogen modsætning mellem den opfattelse af Skabelsen, som troen giver, og det bevis, som de empiriske videnskaber præsenterer”.

Benedikt XVI citerede Johannes Paul II’s ord fra 2003: “Den videnskabelige sandhed, som i sig selv er deltagelse i den guddommelige sandhed, kan hjælpe filosofien og teologien til endnu mere fyldestgørende at forstå mennesket som person og Guds Åbenbaring om mennesket, en åbenbaring, der har fundet sin fuldendelse og fuldkommengørelse i Jesus Kristus”.

Paven baserede sine udtalelser på en metafysik om Væren og citerede Thomas Aquinas, der på én gang henførte væren og bliven til Skaberen: “Skabelsen er hverken en bevægelse eller en mutation. Den er tværtimod givet gennem det fundamentale og konstante forhold, der forbinder skabelsen med Skaberen, fordi Han er årsagen til enhver væren og enhver bliven”.

At læse evolutionen er derfor ikke at læse et “kaos”, bemærkede paven, men som at “læse en bog”, ifølge det billede, som især Galilæi anvendte, en bog, “hvis historie, evolution, “skriftlige væren” vi læser, og dens betydning i forhold til de forskellige tilgange til videnskaberne”.

“Til trods for de irrationelle, kaotiske og nedbrydende elementer, der viser sig under den forandringsproces, kosmos gennemløber, er materien som sådan ‘læselig’. Det er en indre ‘matematisk’ konstruktion. Ved at studere de målelige fænomener kan den menneskelige forstand følgelig ikke blot trænge ind i en ‘kosmografi’, men også i en ‘kosmologi’, nemlig ved at erkende den indre synlige logik i kosmos”, tilføjede han.

“I begyndelsen kan det nok være, at vi ikke er i stand til at fatte dets komplekse harmoni eller forbindelserne mellem hver enkelt af dets bestanddele eller deres forhold til helheden”, påpegede Benedikt XVI.

Men de sammenhænge, som mennesket har formået at fatte og beskrive i tidernes løb – fx mellem den uorganiske verdens mikrostrukturer og makrostrukturer eller mellem struktur og funktion i den organiske og dyriske verden – og mellem bevidsthed om sandheden og stræben efter friheden i den åndelige verden, er for paven bevis på, at den eksperimentelle og filosofiske forskning kan opklare “disse områder lidt efter lidt, erkende dem ved at arbejde på at fastholde dem i deres væren, for at vogte sig for manglende ligevægt og overvinde forhindringer”.

Det er imidlertid netop takket være naturvidenskaberne, bemærkede Benedikt XVI, at “vi i væsentlig grad har forøget vores forståelse af, hvilken enestående plads, menneskeheden indtager inden for kosmos”.