Grunde til abort

Når vi bruger begrebet "årsag", bruger vi det i forbindelse med et fysisk determineret forløb. Abort har, ligesom ethvert andet fysisk determineret forløb, også årsager i denne forstand. Disse er, at mænd og kvinder kan få børn; at barnet når det begynder at udvikle sig, befinder sig inde i kvindens krop, og at dette somme tider ikke er i kvindens eller i parrets interesse.

Men abort er ikke udelukkende et fysisk determineret forløb, der har årsager. Det er også et viljesbestemt moralsk forløb, der ligesom enhver anden handling, har "grunde". At en handling har en grund vil sige, at den har personlige motiver, og at den kan begrundes overfor et fællesskab. En handling er med andre ord ikke noget, som "ingen kan gøre for" ligesom: "Vandet løb ud, fordi der var hul i spanden". Abort har ikke udelukkende tekniske årsager, der kalder på tekniske løsninger, men det er et moralsk problem, der har personlige motiver og må eller skal begrundes overfor de andre mennesker i et fællesskab, der er berørt af handlingen.

En almindelig måde at undgå kravet om begrundelse, er ved at fortrænge, at aborten overhovedet er en handling. Da bliver det næsten umuligt, at få sat aborten på dagsordenen, som vi faktisk ser det idag. Men man kan også direkte eller indirekte nøjes med at benægte at abort er et moralsk problem, og reducere det til et teknisk problem. Dette kalder Torben Riis i sin "Abort - myter, meninger og kendsgerninger" for "næsehornsargumentet". Dette argument "forsøger at skabe det indtryk, at der i grunden ikke er noget at diskutere, men at situationen, som den er nu, er et logisk resultat af en nødvendig og uafvendelig udvikling". Det vil sige, at ligesom hullet i spanden er årsag til at vandet løber ud, så er samfundsforholdene og menneskets beskaffenhed årsag til at ca. 20.000 kvinder får abort hvert år i Darunark. At hævde, at man er fysisk determineret til at gøre noget, man fakti sk gør med vilje, kalder Jean-Paul Sartre for at leve i "ond tro". For at ophæve denne borgerskabets søvntilstand foreslog han en eksistentiel psykoanalyse, der konfronterede mennesket med dets egne valg og motiver og stillede det ansigt til ansigt med de begrundelser, det var rede til at give for dem.

Jeg vil derfor tale om motiver og begrundelser for abort, og det vil jeg gøre på baggrund af to forskellige analyser. Den ene er Johannes Paulus II's analyse i hans seneste rundskrivelse om menneskelivets værdighed: EvangeliumVitae. Den anden er en kronik i Dagbladet Information af Ellen Ryg Olsen, som hun skrev i forbindelse med udgivelsen af hendes bog Kvinders valg. Historier om illegale aborterfra 1930 - 1970, der udkom på Systime i 1993.

Johannes Paul II opregner i rundskrivelsens § 62 to slags motiver til og en hel serie begrundelser af abort. Han taler om almindelig egoisme og om en nem løsning på et svært problem. Men han taler også om mere altruistiske motiver, såsom omsorg for eget eller for fosterets helbred eller hensyn til den øvrige families levestandard. Disse motiver til abort hos kvinden, som i følge langt de fleste landes lovgivninger alene træffer afgørelsen om aborten, støttes af mange andre menneskers holdninger i hendes sociale miljø. Disse holdninger bliver ofte afgørende for hendes valg og når hun begrunder det, må hun gøre det under henvisning til dem. F.eks spiller faderens holdning til graviditeten en meget afgørende rolle. Faderen kan enten direkte påvirke kvinden til abort ved at opfordre hende til den, eller han kan indirekte påvirke hende ved ikke at drage den nødvendige omsorg for hend e og måske ligefrem forlade hende. Dette uhørt forkastelige er desværre blevet et ganske almindeligt fænomen, ja, ligefrem et indgroet dansk kulturtræk. Men også familie og venner kan opmuntre til abort eller svigte ved ikke at slutte op om kvindens valg af barnet, hverken holdningsmæssigt eller ved at gøre det lettere for parret at modtage barnet. Læger og hospitalspersonale bærer deres del af ansvaret for aborten, idet de stiller deres kompetance til rådighed. Denne tekniske mulighed er også en begrundende faktor: Når alle disse mennesker stiller sig til rådighed for den, der gerne vil have en abort, "kan det vel næppe være så galt". Lovgivere og administratorer er ansvarlige for at have "frigivet" aborten og administrere dens fortsatte udøvelse. Det er på baggrund af dette, at kvinden nu frigøres fra personligt ansvar for aborten idet det er lovligt at få den. Ansvarlige for dette er ydermere alle de, som favoriserede promiskuitet, banaliserede seksualitet og udbredte foragt for moderskabet. Denne ingrediens i det sociale miljø har gjort abort til et frygtindgydende våben i kærlighedskampen mellem mand og kvinde og skabt forståelse for begrundelser som: Kvindens ret til selvbestemmelse over egen krop, frihed til produktivitet og effektivitet på arbejdsmarkedet på lige fod med manden etc. De, som skulle have lavet en social- og familiepolitik, der forebyggede kvindens udnyttelse og skabte en plads til barnet, såvel som til kvinden og manden, bærer en større del af skylden, og begrunder endnu dybere halvfemserkvindernes valg af abort. I ly af dette umådelige væv af svigt kæmper nogle til stadighed for abortens lovliggørelse og udbredelse i verden, sommetider med den begrundelse, at vi er for mange mennesker på jorden. Disse bærer deres del af ansvaret, idet de ligefrem producerer go de grunde for abort og systematisk støtter dens udøvelse financielt.

Dette panorama over grunde til abort, som paven giver, lader ikke mange af os uberørte. Hvem har ikke, ved sin mangel på støtte i families og venners kreds, været medvirkende til at et menneske måtte betragte udsigterne til at blive en god forælder med pessimisme og afmagt?

Alle disse grunde til abort synes så overvældende, så mangfoldige og indbyrdes beslægtede, at kun noget så radikalt som en udvikling af en helt ny "livets kultur" der favoriserer alle menneskets muligheder for at udfolde sig i overensstemmelse med sin sande værdighed, synes en løsning på det komplekse problem.

Hvis der da er et problem. Er der overhovedet et problem? Var det ikke de illegale aborter, der var et problem?

Læge Ellen Ryg Olsen samlede, på baggrund af et interview i Brugsforeningernes blad Samvirke, over hundrede breve fra kvinder over 60 år, der beskrev situationen for den uønsket gravide i årtierne op til abortens frigivelse i 1973. På baggrund af disse breve, som er udgivet i uddrag i ovenfor omtalte bog, formulerer hun nogle af sine overvejelser, og sammenfatter kvindernes motiver og begrundelser på følgende vis:

"Det er stærke kræfter, der driver til illegal abort. En rent materielt baseret selvopretholdelsesdrift kan gøre, at man må vælge abort for at passe på sig og sine. Men også andre socialt dikterede forhold kan gøre, at man i givne livsomstændigheder ikke har mulighed for at tage sig ordentligt af et barn eller vælger ikke at lade sit liv styre af biologien. Ved at kunne vælge abort ved uønsket graviditet, har man idag en selvbestemmelsesmulighed, som man tidligere måtte tiltage sig".

Ellen Ryg Olsen er således enig med Johannes Paul II om motiverne til abort. De taler begge om en rent materielt baseret selvopretholdelsesdrift og om et mere altruistisk ønske om at passe på sig og sine.

Begrundelserne er der også forholdsvis stor enighed om. Ellen Ryg Olsen taler om "andre socialt dikterede forhold, der gør det umuligt at tage sig ordentligt af sit barn". Til belysning af dette taler hun specifikt om den svigtende far, om den fraværende familie, om dårlig støtte fra et socialt system og svigt fra politikere og meningsdanneres side. Vi giver ikke den tilstrækkelige plads, hverken fysisk eller psykisk, til at vore børn kan være "lige så sære og mærkelige, dejlige og forunderlige, som de nu engang er."

Men udover disse begrundelser, som også paven gav, nævner hun tre andre. Kvinderne vil for det første "ikke underkaste sig biologiens åg og fastholdes i en paternalistisk struktur", de vil for det andet "gøre brug af deres selvbestemmelsesret", og for det tredje "er abort et lille indgreb".

Da disse begrundelser for abort ofte fremføres af hvad der nu kaldes "feminister", og kan genkendes i mange af de overvejelser, der gjorde sig gældende på de seneste FN-konferencer og specielt i Beijing i 1995, er det værd at se lidt nærmere på dem.

Den første begrundelse hævder, at der findes en ret til og derfor en mulighed for at blive befriet for "biologiens åg". Hermed menes vel, at det er en byrde at være født med det køn, man nu er født med, og at det giver begrænsninger, specielt i kvindernes udfoldelses- og selv-realiseringsmuligheder. Dette er sikkert også grunden til, at man i Beijing foreslog indførelsen af begrebet "gender", som, med Bella Abzug's ord, udtrykker det forhold, at kvinders og mænds familie- og forældreroller er samfundsskabte, underlagt forandringens lov og genstand for et frit valg. I denne forbindelse hævdes det, at det er en menneskeret at vælge sin "gender". Men hele denne argumentation bygger på, at det for nogle kvinder synes at være i deres interesse, ikke at være kvinder, hvorfor de menes at have ret til at forsøge at lave dét om. I denne sammenhæng er det interessant at fokusere på det begrænsede aspekt, at mange kvinder opfatter, at de ikke har interesse i at være mødre. For mødre er på mange måder mere udsatte og mere sårbare, hvorfor de også er mere afhængige, blandt andet af "paternalistisk" omsorg. Retten til at udøve selvbestenunelsesret er således beslægtet med ikke at underkaste sig biologiens åg og den paternalistiske samfundsstruktur.

Den tilsyneladende interesse i ikke at være mor er, hvad Evangelium Vitae kalder en kulturelt båret foragt for moderskabet. Det er indlysende af alle de førnævnte grunde, at det er meget svært at være mor i dagens Danmark. (Men det er også meget svært at være far). Men de fleste er alligevel enige om at det er fantastisk at være det og blive det. De mange kunstige befrugtninger turde være bevis nok for dette. Men man "mister" noget af sin totale selvbestemmelse eller sin autonomi ved at blive det, præcis som man gør det, når man påtager sig et hvilket som helst ansvar. Og man mister, i hvertfald delvist eller for en tid, sin disponibilitet for arbejdsmarkedet. Desværre ser alt for mange mennesker arbejdsmarkedet sóm en målestok for menneskets værdi. Den del af menneskets aktivitet, der kan købes og sælges, synes at tage hele pladsen i den bedømmelse af menne skeværd, vor tids samfund befordrer. Dette er nok en af de dybeste årsager, ikke blot til abortproblemet, men også til arbejdsløshedproblemet, overproduktivitetsproblemet, det økologiske problem og familieopløsningsproblemet. Det er nok vor tids største politiske problem, at mennesket - mand og kvinde - mister sansen for sin værdighed og giver arbejdsmarkedet og dets blinde styringsmekanisme penge hele æren.

For mig at se er begrundelsen af abort ud fra kvindens ønske om "frigørelse fra sin biologi" og "ret til selvbestemmelse over egen krop" en metafor for det langt alvorligere spørgsmål om menneskets forpligtethed overfor "den Anden". "Er jeg min broders vogter?" spørger Kain, der har slået Abel ihjel. Vor tids dyrkelse af autonomiprincippet, i hvis navn man udøver "det lille indgreb" over for 14.000 fostre om året, er den kulturelle realitet, der truer vor tids mennesker med fragmentering af personligheden, opløsning af samfundet og skaber barrierer mellem alle de institutioner, der gennem århundreder er opbygget til at værne om menneskets værdighed. Det "lille indgreb" er nemlig kun 'lille' set fra en materiel vinkel. Det griber ind overfor et menneskeligt individ og fratager det livet. På lidt længere sigt vil det gribe ind i vor demokratiske samfundsopfattelse, og ødelægge vor evne til at skelne, h vad der er menneskeligt og hvad der ikke er det. Ud fra hvilke kriterier kan et demokratisk samfund nemlig beslutte, hvem der har ret til at tilhøre det, og hvem der ikke har? Måske kan netop de politiske konsekvenser bringe folk som Ellen Ryg Olsen og pave Johannes Paul II på talefod, da de allerede er enige om så meget. Man kan håbe, at de begge kan hjælpe os til at finde en balance mellem respekten for det enkelte individs selvbestemmelsesret og respekten for ethvert menneskes ret til livet, før vi har skabt et samfund, hvor både liv og selvbestemmelse er overflødiggjort under Big Brothers strenge kontrol.

Johannes Paulus II: Evangelium Vitae. Encylical Letter on the Value and Inviolability of human Life, Liberia Editrice Vaticana, 1995. Kan rekvireres i Stenobutikken, Vesterbrogade 28, st., 1620 V., tlf. 31 24 36 30

Ellen Ryg Olsen: Kronik i Dagbladet Information

Ellen Ryg Olsen: Kvinders valg. Historier om illegale aborter fra 1930 - 1970, Systime, 1993

Artiklen er taget fra bogen:

Studier i Etik og Ret, 1996

Københavns Universitet