Når katolske biskopper fra hele Europa i morgen stimler sammen til bispesynode i Vatikanet, er der et dansk fingeraftryk på de kommende 23 dages drøftelser.

Den danske katolik og musikhistoriker dr.phil. Peter Ryom har tidligere på året deltaget i et seminar, der blev afviklet som led i forberedelserne af synoden. På seminaret holdt den 62-årige Peter Ryom, der er fagredaktør på Danmarks National leksikon og programmedarbejder på Danmarks Radio, et foredrag om kirkemusik. Det, og seminarets øvrige foredrag, indgår i det omfattende forberedelsesmateriale, som de europæiske biskopper nu skal arbejde sig igennem. Målet er, at biskopperne kan udarbejde et slutdokument, der udstikker retningslinjer for den katolske kirke i Europa i det tredje årtusind.

Efter sit foredrag opfordrede formanden for det pavelige kulturråd, kardinal Paul Poupard, Peter Ryom til at uddybe sit syn på kirkemusikkens udvikling i den katolske kirke.

- Mit personlige håb er selvfølgelig, at biskopperne får tid til at beskæftige sig med kirkemusikken, siger Peter Ryom, der i sit brev til det pavelige kulturråd har opfordret paven til at udsende en rundskrivelse om kir- . kemusikkens brug og stilling i den katolske kirke.

- Det er min holdning, at kirkemusikken burde have en mere fremtrædende plads i den katolske kirke, ligesom jeg har opfordret til, at man forholder sig kritisk til brugen af forskellige instrumenter, siger Peter Ryom, der hermed sigter til, at Andet Vatikanerkoncil i begyndelen af 1960'erne åbnede for brugen af andre instrumenter end orglet i kirkemusikken. - Jeg er egentlig ikke ude på at stramme. Men jeg oprdrer til, at man forholder sig kritisk til den kirkemusikalske udvikling. Jeg mener ikke, at det er alle instrumenter, der tjener kirkemuikkens formål, siger Peter Ryom, der mener at orglets styrke blandt andet er, at det gennem århundreder er blevet forbundet med kirkens musik og dermed bedst egner sig til »at stemme sindet« religiøst.

De katolske biskopper er sammensluttet i såkaldte bispekonferencer på nationalt eller regionalt plan. Således udgør de katolske biskopper i Norden den nordiske bispekonference. I alt er 57 europæiske bispekonferencer repræsenteret på bispesynoden. Fra Norden deltager hjælpebiskop William Keney fra bispedømmet Stockholm.

Den europæiske bispesynode er den sidste i en række af bispesynoder dækkende de forskellige kontinenter, der er blevet holdt inden for de senere år. Bispesynoden skal tage bestik af situationen for den katolske kirke i Europa efter et årti, der radikalt har forandret Europas ansigt. Og de skal drøfte fremtiden for den katolske kirke, der har sat alle sejl til for at markere det forestående årtusindskifte. Et 30-sider langt arbejdspapir,der ligger forud for synoden, opregner en række af de emner, biskopperne skal tage stilling til. Det gælder alt fra indre-kirkelige spørgsmål til spørgsmålet om, hvordan den katolske kirke i det nye årtusind kan bringe »håbets evangelium« til et Europa, hvor »kløften mellem fremskridt og åndelige værdier bliver stadig større«.