C

camerlengo (it. kammerherre). Kardinal (Den romerske Kirkes Camerlengo), som administrerer Pavestolens gods fra en paves død til valget af en ny. Organiserer endvidere konklavet (s.d.) sammen med kardinaldekanen.

canon (gr. rør, heraf rettesnor, målestok). Kan have flere betydninger: 1. Kirkens liste over Bibelens inspirerede bøger. - 2. Ekskommunikationsformel i forbindelse med en dogmeerklæring. - 3. En paragraf fra kirkeretten. - 4. Den centrale eukaristiske bøn i messen (s.d.). - 5. Kirkens fortegnelse over helgener. - 6. Ordensregler. - Den 4. betydning er nok den oftest forekommende. Kirkens liste over Bibelens inspirerede bøger er for GT's vedkommende overtaget fra jødernes græske udgave Septuaginta (s.d.), som blev brugt af Jesus og apostlene (jfr. talrige citater derfra i NT). Den fulde liste over NT's skrifter blev tilendebragt af Kirken i det 4. årh.).

Canon Romanus. Lat. Romersk Canon (s.d.).

cappa magna (lat. den store kappe). En særlig ydre klædning, som kardinaler og biskopper bærer ved visse højtidelige lejligheder. Tidligere havde den et meterlangt slæb.

caritas (lat. kærlighed). Den gudgivne evne til at elske Gud for hans egen skyld og menneskene for Guds skyld (jfr. Matt 22,36-40).

Caritas Danmark. Den katolske Kirkes hjælpeorganisation i Danmark, som har til formål at udøve karitativ (barmhjertig) virksomhed i ind- og udland uanset race, nationalitet, religion eller politiske tilhørsforhold, og at samarbejde med andre organisationer med tilsvarende formål.

Caritas Internationalis. Den internationale katolske hjælpeorganisation, som har til formål at være bindeled mellem de nationale Caritas-organisationer. Oprettet 1951; hovedsædet ligger i Vatikanet.

caritativt arbejde (lat. kærlighed). Ethvert arbejde, som udføres for at hjælpe et andet menneske, uden tanke på egen fortjeneste. Se også: lægapostolatet.

Castel Gandolfo. Den pavelige sommerresidens, som ligger ca. 20 km syd for Rom. Bygningerne stammer fra 1600-tallet. Her opholder paven sig i juli og august.

Casti Connubii (lat. Det kyske ægteskab). Encyklika af pave Pius XI fra 1930, som understreger det sakramentale ægteskabs uopløselighed og det utilladelige i anvendelse af præventive midler i forbindelse med fødselskontrol (s.d.). Se: kyskhed.

casula (lat. lille hus). Se: messehagel.

Catechesi Tradendae (lat. Katekesens Formidling). Apostolsk skrivelse af pave Johannes Paul II, 1979. Dansk overs. 1980. Formulerer resultaterne fra Bispesynodens arbejde med børne- og ungdomskatekese. Se også: katekese.

Cathechismus Romanus (lat. Den romerske katekismus). Se: katekismus.

catharerne. Se: katharerne.

cathedra (lat. lærestol). 1. Pavens lærestol. 2. Biskoppens stol eller trone i domkirken. - 3. Omskrivning for den pavelige, henholdsvis biskoppelige autoritet.

cathedraticum (lat. cathedra = lærestol, cathedral = domkirke). Det økonomiske tilskud, sognene giver til et bispedømmes fælles udgifter. Se også: subsidier.

celebrant (lat. celebrare = at fejre). Betegnelse for den præst eller biskop, som celebrerer (fejrer) en messe eller en anden gudstjeneste.

celebration (lat. celebrare = at fejre). Fejring (afholdelse) af en gudstjeneste.

celebret (lat. lad ham fejre). Et dokument, som anbefaler, at en navngiven præst tillades at fejre messe uden for det geografiske område (bispedømme), han normalt er tilknyttet. Udstedes til præster på rejse uden for bispedømmet af deres biskop eller hans vikar.

celle (lat. værelse). Arbejds- og soverum i et kloster. Nogle ordener har fælles sovesal. Kan også betyde den første gruppe medlemmer i en ny orden.

cenobit. Se: coenobit.

censur, kirkelig. Straf, som træder i kraft eller idømmes en katolik, hvis han forsætligt og hårdnakket forsynder sig mod Kirkens lære og moral. Der er i hovedsagen tre former (ekskommunikation (s.d.), interdikt (s.d.) og suspension (s.d.)), som dog alle kan hæves, hvis han forsoner sig med Kirken. Censur medfører i varierende grad forbud mod at modtage sakramenterne og andre åndelige goder.

censur, teologisk. I ethvert bispedømme findes en biskoppeligt udnævnt teolog, som fører tilsyn med, om indholdet i et forelagt skrift strider mod Kirkens tro og lære mht. dogmatik og moral. Godkendes skriftet og censuren af biskoppen, kan det udgives med "imprimatur" (s.d.), herhjemme kaldt: "biskoppelig godkendelse".

Centesimus Annus (lat. Hundredåret). Encyklika af pave Johannes Paul II, 1991. Markerer 100-års jubilæet for pave Leo XIII's encyklika "Rerum Novarum" (s.d.). Omhandler nutidens sociale spørgsmål og bl.a. en skarp analyse af de konkurrencebaserede økonomiske systemer. Dansk overs. 1991: 100 år - katolsk sociallære. Se også: samfund.

ceremoni (lat. hellig handling). De forskellige handlinger i gudstjenester eller forvaltning af sakramenterne.

ceremoniale (lat. hellig handling). Bog, som indeholder en beskrivelse af de liturgiske handlinger. Der findes bl.a. et Ceremoniale Romanum og et Ceremoniale Episcoporum.

ceremoniar. Se: ceremonimester.

ceremonimester. Person, der planlægger og leder afviklingen af en større liturgisk handling.

Chalcedon. Se: økumeniske konciler.

character indelebilis. Lat. uudsletteligt kendemærke. Se: sakramental karakter.

charisme. Se: karisme.

chi-rho. Kristi monogram, bestående af de første to bogstaver af hans navn på græsk: X P. Findes i indskrifter fra det 2. årh. i katakomberne.

chirograf. Se: pavelige dokumenter.

chiliasmus (gr. chilias = tidsrum af 1000 år). Joakim af Fiore (ca. 1113-1202) gik ind for den jordiske virkeliggørelse af de messianske forjættelser i lighed med marxismens tusindårsrige og lign. tendenser i den moderne befrielsesteologi i Latinamerika.

Christifideles Laici (lat. Det Kristne Lægfolk). Apostolsk skrivelse fra pave Johannes Paul II, 1989, som afrunder Bispesynodens behandling af spørgsmål ang. lægfolk. Dansk overs. 1990: Det kristne lægfolk. Se også: lægfolk; Guds folk.

Christus Dominus (lat. Kristus, Herren). Det 2. Vatikankoncils dekret om biskoppernes hyrdeopgaver i Kirken (1965). Se: økumeniske Konciler (2. Vatikankoncil).

chronos. Se: tid; Tidens fylde.

ciborium (lat. brødgemme). En forgyldt beholder med låg, som anvendes til at opbevare de konsekrerede hostier (s.d.). Ciboriet opbevares i Tabernaklet (s.d.), bl.a. til sygekommunion.

C.I.C. Codex Iuris Canonici (s.d.).

cingulum (lat. bælte). Et bælte af stof, som bindes om alba (s.d.) for at samle denne.

Cistercienserinder - Ordo Cisterciensium (O.Cist.). Se: Cistercienserordenen.

Cistercienseroblat. Betegnelse for en person, som knytter sig til et bestemt cistercienserkloster ved aflæggelse af oblatløftet. Formålet er at leve i verden efter Sankt Benedikts Regel. Ved Maria Hjerte Kloster, Sostrup, er der et oblatfællesskab.

Cistercienserordenen - Ordo Cisterciensium (O.Cist.). Ordenen blev stiftet 1098 i Clairvaux som en reformbevægelse inden for det benediktinske munkevæsen og fik sin store udbredelse under den hl. Bernhard af Clairvaux (1090-1153). Ret tidligt fik ordenen også kvindeklostre. Den blev senere delt op i to grene: cistercienserne O.Cist. (f.eks. cistercienserindeklostret Maria Hjerte Kloster i Sostrup ved Grenaa) og Cistercienserordenen af den strenge observans O.C.S.O., ofte kaldet trappister (f.eks. munkeklosteret i Olsker, Bornholm). I Danmark var der i middelalderen i hvert fald 13 cistercienserklostre. Cisterciensernes klosterliv er præget af nøjsomhed, tavshed, bøn, liturgi og manuelt arbejde. Efter en vis nedgangstid i det 13. årh. opstod flere reformbevægelser i ordenen. Den mest kendte er Trappistordenen (s.d.) fra det 17. årh. Et kloster ledes af en abbed eller abbedisse, henholdsvis af en prior eller priorinde.

clairvoyance (fr. klarsyn, synskhed). En særlig evne til let at komme i kontakt med andre personers hemmelige tanker. En clairvoyant sandsigerske kan derfor virke som om hun "forudsiger" sin klients fremtid, blot fordi hun her kan fornemme den andens frygt og håb, spørgsmål og anelser. Som kristen kan man uden vanskelighed anerkende denne evne, når den er ægte. Den kan f.eks. være knyttet til profetiens gave, f.eks. hos visse helgener. Derimod må man afvise den, når den præsenteres som spådomskunst, der giver frit spillerum for spiritisme (s.d.), okkultisme (s.d.) og dæmonologi (s.d.) med dertil hørende spådomsteknikker som kaffegrums, krystalkugler, astrologi (s.d.), talmagi osv. Jfr. 5 Mos 18,10-11 og 18,14-15.

clandestin-ægteskab. Et "hemmeligt" ægteskab. Dvs. et ægteskab, som er indgået uden kirkelig medvirken. Noget sådant har siden Tridentinerkoncilet (s.d.) været forbudt, og gør ægteskabet ugyldigt, undtagen en særlig tilladelse fra biskoppen foreligger, en såkaldt dispens pro forma.

Clarisserordenen. Kvindelig orden, grundlagt i Assisi af den hl. Clara (1194-1253) og Frans af Assisi. Ordenen udbredtes hurtigt i Italien, Frankrig og Tyskland og var den strengeste kvindelige orden på den tid. Clarisserne, som er kontemplative, hører til den franciskanske ordensfamilie (s.d.).

C.M. - Congregation Missionis. Se: Sankt Vincentspræster.

coadjutor. En hjælpebiskop (s.d.), som til forskel fra andre hjælpebiskopper får en særlig myndighed og ret til at efterfølge den residerende biskop.

codex (lat. bog). Bog, heftet i ryggen i modsætning til bogrulle. Betegnelse for et gammelt manuskript, f.eks. en af Bibelens bøger.

Codex Iuris Canonici. - C.I.C. Kirkerettens lovbog, som kun gælder for den latinske del af den romersk-katolske Kirke. Den første udgave er fra 1917, den sidste fra 1983. De med Rom forenede orientalske Kirker har deres egen kirkeret, jfr. Ø-kir. Se også: Corpus Iuris Canonici.

coenobit (gr. koinos = fælles; bios = liv). Et medlem af et klosterfællesskab, til forskel fra en eneboer (s.d.).

Collegium Germanicum. Se: Pontificium Collegium

Germanicum-Hungaricum.

Collegium Urbanum. Se: Pontificium Collegium Urbanum de Propaganda Fide.

commemoratio. Lat. ihukommelse (s.d.).

communicatio in sacris (lat. fællesskab om det hellige). Et nøgleudtryk i den økumeniske teologi, som udtrykker en så stærk grad af fællesskab mellem den katolske Kirke og en enkelt ikke-katolsk kristen eller et kristent samfund, at begge parter officielt accepterer fælles altergang (kommunion). "Man må ikke anvende fællesskab ved gudstjenesten (communicatio in sacris) som et alment og kritikløst anvendt gyldigt middel til at genoprette de kristnes enhed" (Økum. 8). Ikke-katolske kristnes deltagelse i den katolske Kommunion er således forbudt, bortset fra særlige enkelttilfælde, som kan tillades af biskoppen. Den romersk katolske Kirkes alterbord er åbent for den ortodokse Kirke, men er ikke accepteret af denne. Eneste undtagelse er den syrisk-ortodokse Kirke, som ikke hører til Ortodoksiens fællesskab. Se også: communicatio in spiritualibus.

communicatio in spiritualibus (lat. fællesskab om det åndelige). Et nøgleudtryk i den økumeniske teologi, som udtrykker et fællesskab mellem katolske og ikke-katolske kristne - eller for den sags skyld mellem ikke-katolske kristne af forskellig retning - som kan give sig udtryk i et gudstjenestefællesskab, dvs. bøn og Ordets tjeneste. Dette anbefales som et ægte middel til opnåelse af større enhed mellem de kristne, jfr. Økum. 8, og Det økumeniske Direktorium (1967), nr. 29, 32-37. Se også: communicatio in sacris.

Communio Sanctorum. Lat. De helliges samfund (s.d.).

conf. Lat. confessor = bekender (s.d.).

Conferentia Episcopalis Scandiae. Lat. Nordiske Bispekonference, Den (s.d.).

confessio (lat. bekendelse). Oprindeligt en betegnelse for en martyrgrav, senere også for alteret over graven og gravkammeret. Det mest berømte confessio-alter er over Peters grav i Peterskirken i Rom.

confessor. Lat. bekender (s.d.).

Confiteor (lat. Jeg bekender). Begyndelsesordene i messens syndsbekendelse (s.d.) på latin. Dansk tekst, se Lovsang side 31.

confraternitet (lat. medbroderskab). Se: broderskab.

Consolatrix afflictorum (lat. De smertefuldes (eller bedrøvedes) trøsterinde). Se: Maria med Skærmkappen.

consultores diocesani (lat. bispedømme-rådgivere). Se: Præsterådet.

Consummatum est (lat. Det er fuldbragt). Den latinske oversættelse af Jesu sidste ord på korset (Joh 19,30).

contritio (lat. knusning (af hjertet)). Den fuldkomne anger af kærlighed til Gud. Se også: anger.

convalidatio (lat. gyldiggørelse). Begreb fra den kirkelige ægteskabsret. Er et ægteskab af en eller anden grund ugyldigt indgået, kan det gyldiggøres, når betingelserne for et gyldigt ægteskab er til stede. Der skelnes mellem c. simplex (enkel form for gyldiggørelse) og sanatio in radice (helbredelse ved roden). Et ægteskab kan være ugyldigt på grund af ægteskabshindringer, f.eks. et for nært slægtskab, eller fordi ikke alle de væsentlige elementer ved vielsen har været til stede (defectus formæ), eller manglende eller utilstrækkelig ægteskabsvilje (defectus consensus). Den enkle form for gyldiggørelse sker normalt ved at ægteskabsløftet gentages for en bemyndiget præst og to vidner. I nogle tilfælde er det tilstrækkeligt, at blot den part, som er vidende om ægteskabets ugyldighed, gentager sit løfte. Gyldiggørelsen kan også ske ved at den kompetente kirkelige myndighed (f.eks. den lokale biskop) erklærer ægteskabet for gyldigt uden gentagelse af ægteskabsløftet og evt. uden parternes viden. Det kaldes sanatio in radice. Se også: Ægteskabets Sakramente.

converscio morum (lat. omvendelse i livsførelse). Centralt udtryk fra Benedikts Regel (s.d.). Før den endelige optagelse i klosteret skal kandidaten aflægge løfte om stabilitet (se: stabilitas loci), omvendelse fra sit hidtidige liv, og lydighed (s.d.).

Cor Unum (lat. Med ét hjerte). Navn på det pavelige råd, nedsat i 1971, som har til formål at koordinere hjælp til udviklingsprojekter.

coredemptrix. Lat. medforløserinde (s.d.).

corporale (lat. legemsdug). Et kvadratisk stykke lærred, som skal ligge på alteret under canon (s.d.) til og med Kommunionen (s.d.). Herpå anbringes hostieskålen med Kristi Legeme og kalken med Kristi Blod.

corpus (lat. legeme). En samling af dokumenter om et fælles emne.

Corpus Christi. Lat. Kristi Legeme (s.d.). Latinsk betegnelse for den konsekrerede hostie (s.d.). Ældre betegnelse for Kristi Legems Fest (nu: Kristi Legemes og Blods fest (s.d.)).

Corpus Christi Mysticum. Lat. Kristi Mystiske Legeme (s.d.).

Corpus Iuris Canonici (lat. Samlingen af juridiske lovbøger). Den hele samling af 6 kanoniske samlinger fra 1440-1500. Den første trykte udgave (1500) blev revideret og genudgivet 1582. Har udgjort den vigtigste kilde til kanonisk ret (s.d.) indtil udgivelsen af Codex Iuris Canonici i 1917 (s.d.).

C.P.P.S. - Congregatio de Pretioso Sanguine. Se: Søstre af Det dyrebare Blod.

Creatio ex nihilo (lat. skabelse ud af intet). Teologisk udtryk for Guds suveræne skabelse af "Himlen og jorden, alle synlige og usynlige ting" (Trosbekendelsen), jfr. 2 Makk 7,28. Se også: skabelse.

Credo (lat. Jeg tror). Begyndelsesordet i Kirkens trosbekendelser. Udtrykket anvendes også som samlet betegnelse for trosbekendelser, samt for en persons overbevisning i bred forstand (hans "credo"). Se også: apostoliske trosbekendelse, nicænske trosbekendelse.

Credo quia absurdum (lat. Jeg tror, fordi det er absurd (eller umuligt)). En sætning, som tillægges Tertullian (160-220). Udtrykker, at troen ikke "modbevises" af den tilsyneladende absurditet ved de åbenbarede mysterier (f.eks. Guds menneskevordelse), fordi de transcenderer (= overskrider) fornuftens område. Se også: Certum est, quia impossibile est.

Credo ut intelligam (lat. jeg tror for at kunne erkende). Axiom af St. Anselm af Canterbury (1033-1109), der fastslår, at troen også er kilde til erkendelse for forstanden, hvilket muliggør højere indsigt. Tanken findes allerede hos Augustin.

crux. Lat. kors (s.d.).

C.S.J. - Congregatio Sancti Joseph. Se: Sankt Joseph Søstrenes Ordenssamfund.

C.ss.R. - Congregatio sanctissimi Redemptoris. Se: Redemptorister.

Cuius regio, eius religio (lat. Den der regerer, hans religion (skal gælde i landet)). Udtryk fra den efterreformatoriske tid, hvor fyrstens religion ofte blev gældende (tvangs)religion i landet. Dette princip blev vedtaget ved 30-årskrigens afslutning og den westfalske fred i 1648.

culpa. Lat. skyld (s.d.).

curie. Se: kurie.

CVC-grupperne. Communitates de Vita Christiana (Kristne livsfællesskaber). Udgør en international bevægelse (tidl. Maria-kongregationerne) under jesuiterordenens ægide. Formål: udvikle og støtte medlemmernes kristne engagement på alle livets niveauer.

Czestochowa. By i det sydlige Polen, hvor klosteret Jasna Gora (s.d.) ligger.

cølibat (lat. coelebs = ugift person). Den ugifte eller gudviede stand. Kaldet hertil kan leves i verden (det civile samfund), som ordensmedlem (hvor løftet om cølibat indgår i ordensløfterne) og som gejstlig, der i den latinske ritus (s.d.) afgiver løfte om cølibat allerede ved diakonvielsen (hvis ikke han er ordensperson og derfor allerede har aflagt sine ordensløfter). I kaldet til cølibat drages den kaldede med ind i Kristi exclusive tjeneste af Gud og mennesker, som vil høre ham til, for de skal alle være hans "mor og søster og bror" (jfr. Matt 12,48-50). Derfor giver den kaldede afkald på selv at stifte privat familie for helt at vie sig til den universelle Gudsfamilie på jorden. Alle døbte, gifte og ugifte, er naturligvis kaldet til at følge efter Kristus i hans liv; men i hans gerning er kaldene, som kirkelig praksis siden apostlenes dage viser, forskellige. I de orientalske Kirker, både de skismatiske og de, der er uneret med Rom, skal biskopperne leve i cølibat, hvorfor de fleste hentes fra klostrene. Præsterne derimod kan stifte privat familie, hvis de er blevet gift inden deres diakonvielse. I Vestkirken har 2. Vatikankoncil (s.d.) åbnet mulighed for gifte diakoner (der findes en i Danmark og flere i Sverige; ca. 9000 i hele verden). I særlige tilfælde kan paven dispensere fra et cølibatsløfte. Se også: Evangeliske råd; præstevielse.