Islams demografi

På et tidspunkt, hvor verden stiller spørgsmål vedrørende Islams udvikling, kan det være nyttigt at se på dens tilhængeres geografiske fordeling.

Den første karakteristik af Islams demografi vedrører antallet af tilhængere, der anslås til 1,2 mia. mennesker, hvilket placerer denne religion på andenpladsen i verden efter kristendommen (2 mia.) og foran hinduismen (0,8 mia.), de traditionelle kinesiske religioner og buddhismen (0,4 mia. hver).

Verdens næststørste religion

Et ud af fem mennesker på jorden er således muslim, men det største antal muslimer findes i Asien (828 mio.) og i Afrika (328 mio.). Ikke desto mindre er Afrika den verdensdel, hvor man finder den procentvis største andel af muslimer, nemlig 40% af befolkningen. Islam er også repræsenteret på de tre andre kontinenter, men i mindre antal: 36 millioner i Europa, 6 i Nordamerika, 2 i Sydamerika, og endelig 0,2 mio. i Oceanien. Islam optræder altså især i to verdensdele, selv om visse magtfremstød (Det osmanniske Rige) og forskellige immigrationer forklarer dens tilstedeværelse i de tre andre verdensdele.

Islam er først og fremmest den officielle religion i Saudiarabien, hvor hele landet betragtes som en moske, hvilket forbyder enhver udøvelse af andre religioner. I de andre lande er Islams status meget forskellig fra det ene sted til det andet. Inden for den arabiske Liga er den fx. den officielle religion i Egypten, Algeriet, Tunesien og Libyen. I Irak kaldes den for statsreligion. I Marokko er den officielle religion den sunnimuslimske med malekitisk ritus, og kongen er de troendes overhoved. I Libanon er sunnimuslimerne og shi’iterne blot to af de sytten lovligt anerkendte trossamfund.

I de store muslimske lande i Asien er der også varierende regler: Indonesien har ikke nogen officiel religion, men ifølge konstitutionen er man forpligtet til at have en monoteistisk tro (Islam, kristendom, buddhisme). I Bangladesh har Islam været statsreligion siden 1988. I Iran er den officielle religion Islam, men kun shi’itisk Islam.

I Afrika har Islams udbredelse ført til meget modsætningsfyldte situationer. Foruden de nordafrikanske stater, der for størstedelen er muslimske, er Islam blevet den dominerende religion i Mauritanien, Mali, Niger, Senegal, Gambia, Guinea, Djibouti, Somalia og på Comoroøerne.

I adskillige lande skændes man om fordelingen mellem Islam og andre religioner; det er fx. tilfældet i Elfenbenskysten, Nigeria, Tchad, Etiopien og Tanzania.

I den sydlige del af Afrika udgør Islam kun et lille mindretal (Den Sydafrikanske Republik, Lesotho, Botswana, Namibien og Swaziland), og det samme gælder de to tættest befolkede lande i Centralafrika (Congo ex-Zaïre og Angola).

Når man gør tallene op, ligger de lande, der har flest muslimer, i den ikke-arabiske del af Asien: 175 mio. i Indonesien, 130 mio. i Pakistan og 110 mio. i Bangladesh. I nedadgående rækkefølge bliver det fjerde land Indien efterfulgt af Tyrkiet, Iran, Nigeria og endelig det første arabiske land, Egypten.

En Islam med mange facetter

Europa tæller kun ét muslimsk land, Albanien, samt en signifikant andel af befolkningen i Bosnien. Minoriteter på flere millioner mennesker finder man i Frankrig (4 millioner), Tyskland og Bulgarien.

Ligesom der findes forskellige retninger inden for kristendommen (katolikker, ortodokse, protestanter, anglikanere, maroniter...), er Islam også meget forskelligartet. Foruden sunnierne, der udgør den største gruppe, og shi’iterne (10% af alle muslimer) er der diverse ismaelitiske retninger, fx. 15 millioner nizariter, der især hører hjemme i Pakistan, Indien, Syrien og Sudan, og hvis overhoved er Aga Khan.

Wahhabismen er en religiøs bevægelse, der så dagens lys i det 18. århundrede, og som går ind for en litterær fortolkning af shariaen (den islamiske lov). I dens navn blev Saudiarabiens kongedømme grundlagt i 1932.

Der findes lande, hvor muslimerne er til stede, om end i mindretal (Indien, Philippinerne, Kina, Israel, Singapore, Sri Lanka, Tyskland, Bulgarien, Frankrig, Réunion, Cameroun, Den Centralafrikanske Republik), men kun få lande, bortset fra Saudiarabien, der er helt 100% muslimske, selv om de religiøse mindretal ofte står over for store vanskeligheder de steder, hvor religionsfriheden ikke respekteres. Således bekender omkring fyrre millioner indonesere sig til protestantismen, katolicismen eller hinduismen, og 3% af pakistanerne er kristne (især pariaer, der er konverteret), hinduer eller andet. Bagladesh har et stort hinduistisk mindretal (10%).

Tyrkiet, der officielt er en verdslig stat, er 97% muslimsk, men Istanbul er ikke desto mindre stadig sæde for det ortodokse økumeniske patriarkat.

Iran har endnu nogle tusinde kristne, jøder, zoroastrier (den fremherskende religion før Islams indtrængen) og ca. 300.000 baha’ier, hvis religion ikke er anerkendt.

På tærsklen til det 21. århundrede er Islams demografi karakteriseret ved en global demografisk vækst såvel i de lande, den behersker, som ved sin geografiske udbredelse i Afrika og som følge af indvandring. Men Islam er stadig meget forskelligartet (shi’isme, sunnisme, wahhabisme, etc.), alt imens dens udøvelse antager forskellige former, efter hvordan den konkret tilpasser sin væremåde til de lokale traditioner.

Af Guillain Daumesnil i l’homme nouveau 4.11.2001