Om forbøn
De fleste troende beder antagelig
regelmæssigt enten for egne anliggender eller for andre, ligesom vi i Kirken
deltager i forbønner udarbejdet af sognepræsten eller måske af et
menighedsrådsmedlem. Det kan næppe undgås,
at man af og til gør sig tanker om virkningerne af sine egne eller vore fælles
forbønner. Måske glemmer man de bønner,
man sender af sted, da man jo ikke eller kun meget sjældent får et umiddelbart
svar. Ikke desto mindre oplever nogle
et par gange i deres liv, hvis de af meget alvorlige grunde intensivt beder om
hjælp, at de bønhøres. Det viser sig
derimod ofte, at bønnen går i opfyldelse på en ganske anden måde, end man havde
forstillet sig. For nylig kunne man i
Kristeligt Dagblad læse et indlæg om forbøn:
Forbøn hjælper, viser undersøgelse
Et britisk videnskabeligt tidsskrift konkluderer at forbøn hjælper ‑
også med tilbagevirkende kraft
Mange mennesker beder på et eller andet tidspunkt
til Gud for helbredelse af dem selv eller deres nærmeste. Og det virker
faktisk, viser en undersøgelse offentliggjort i British Medical Journal ved
årsskiftet.
Det er professor Leonard Leibovici, der har
forsøgt at måle effekten af forbøn på afstand. Ifølge Leonard Leibovici er det
nye i undersøgelsen, at forbøn også har en positiv effekt, selv om der bliver
bedt sent i sygdomsforløbet. Han taler
om forbøn med tilbagevirkende kraft.
3393 patienter med infektioner i blodårerne har
været involveret i den årelange undersøgelse, og de er i næsten 10 år blevet
bedt for, men i juli 2000 blev patienterne tilfældigt delt i to grupper. Nogle
troende bad jævnligt for personerne i den ene gruppe, at de måtte have det godt
og blive helt raske. Ingen bad længere for personerne i den anden gruppe, og
patienterne vidste naturligvis ikke, om de var i den ene eller anden gruppe.
Resultatet var, at dødeligheden i gruppen uden
forbøn var 30,2 procent og 28,1 procent i gruppen, som
modtog forbøn.
Desuden var patienterne, som modtog forbøn, indlagt i meget kortere tid
og havde feber i væsentligt kortere tid under sygdomsforløbet.
‑ Ingen mekanismer vi kender i dag, kan
forklare effekten af forbøn på afstand og med tilbagevirkende effekt på
patienter med infektioner i blodårerne, siger professoren til det katolske
nyhedsbureau Zenit.
Noget tyder på, at tro også har en positiv social
effekt på mennesker. For nylig har en
undersøgelse på Columbia University for eksempel vist, at religiøse mennesker
har færre problemer med alkohol og narkotika end andre. Kirkegang er ikke
nødvendig for at undgå skadelige afhængigheder, blot man anser personlig tro
som vigtigt, vil sandsynligheden for, at man bliver misbruger, dale.
I England har man også undersøgt, om trosbaserede
rehabiliteringsprogrammer for indsatte gør nogen væsentlig forskel, og det gør
de. The Telegraph rapporterer, at hvor 60 procent af de indsatte på almindelige
rehabiliteringsprogrammer falder tilbage i kriminalitet, sker det kun for 20
procent af de indsatte, som er i trosbaserede progammer.
Ingen siger, at religion bare skal være et
instrument i socialpolitik, men mange undersøgelser viser, at religion er tæt
knyttet til vore liv på en måde, som videnskaben ikke altid kan forklare,
skriver Zenit i en kommentar.