katolsk minileksikon

Bogen, som er den første af sin slags på dansk i mere end 50 år, skulle således imødekomme tre behov: Kontant besked om udtryk, man møder, f.eks. i medierne, i forbindelse med katolske begivenheder; forskellige indfaldsveje til Bibelens verden og katolsk kristendom; og sociale og etiske problemer, belyst i denne sammenhæng.

Min bevæggrund til at udarbejde denne bog er et klart behov, jeg har opfattet, både som kateket for børn og voksne og som medarbejder på et stort videnskabeligt bibliotek, Statsbiblioteket i Århus. I den sidste halve snes år har den katolske Kirke indtaget en stadigt større plads i den offentlige bevidsthed herhjemme. Det mærker man som katolik på to måder: I kraft af et stort antal spørgsmål om katolske forhold, samt - beklageligvis - en række fejl og misforståelser, især i mediernes behandling af katolsk stof. Svaret på disse to åbenbare mangeltilstande må være "information". Det er nøgleordet i den offentlige debat, i den økumeniske samtale og i katolikkers behov for et dybere kendskab til den katolske Kirkes liv og praksis.

Denne bog indeholder opslagsmuligheder på ialt 2418 ord. Det siger sig selv, at en næsten 2000 år gammel institution som den katolske Kirke har en endnu større skat af udtryk, som den i tidens løb har indført, præget og ændret, eller som af forskellige årsager er gledet ud igen. Få katolikker behersker alle disse udtryk. Den gennemsnitlige katolik har måske kun kendskab til et begrænset udsnit af alle disse ord, og omfanget af dette kendskab må på ingen måde tages som et udtryk for denne katoliks tro eller holdning til Kirken i det hele taget. Men troen og hele holdningen til Kirken har alligevel brug for at komme til udtryk og bevidstgørelse i ordene.

Blader man i bogen vil man hurtigt bemærke, at en del af opslagsordene er på latin, eller ovenikøbet er forkortelser af latinske udtryk. Dette har naturligvis sin baggrund i den katolske Kirkes traditionelle brug af latin som sit officielle sprog. Vor egen tid er ikke så parat til at overtage denne del af arven, og i mange tilfælde er det da også muligt at finde en dækkende oversættelse. Som hovedregel er et ord forklaret under dets danske form, hvor en sådan findes, med henvisninger fra evt. latinske rødder. Men der er undtagelser; hvor et latinsk (eller græsk) udtryk har vundet indpas i den katolske sprogbrug, er forklaringen bragt her. Det gælder f.eks. ord som kyrie, credo, alba, hostie og ciborium. Iflg. katolsk tradition er også de pavelige encyklikaer opført under deres latinske begyndelsesord.

Det kan måske undre nogen, at alment kendte udtryk som f.eks. opstandelse, apostel, præst og biskop, er taget med i dette mini leksikon. Kender ikke de fleste betydningen af disse ord? Grunden til at sådanne ord er taget med er egentlig dobbelt: På den ene side har det været hensigten at præsentere så bredt et udsnit af "katolske ord" som pladsen har tilladt. For helhedens og sammenhængens skyld - to begreber, der er særdeles væsentlige, når man taler om det, der ligger i begrebet "katolsk" - har sådanne almindeligt kendte udtryk derfor ikke kunnet udelades. Nogle af dem er blevet behandlet ret udførligt. På den anden side er det ofte sådan, at de alment kendte udtryk ikke i den katolske Kirke har det samme indhold, som uden for. At der i denne bog lægges vægt på at definere netop sådanne udtryk så præcist (og loyalt) som muligt med hensyn til den katolske forståelse, skal ikke opfattes som et forsøg på at skærpe eksisterende interkonfessionelle forskelle, men snarere som en bestræbelse på at skabe et grundlag for en fælles forståelse ud fra Bibelen.

Nogle af ordene er sjældent brugte, mens andre tilsyneladende er så velkendte, at en nærmere definition synes overflødig. Netop det velkendte kan imidlertid også begrunde, at man stopper op og forsøger at gøre sig klart, hvori det velkendte egentlig består. Vanens magt kan ofte medvirke til at sløre sagen i sagen.

Levnedsskildringer (biografier) af personer er ikke taget med, men de vigtigste personalhistoriske data gives dog for at lette den historiske placering af de omtalte personer.

De enkelte bibelske skrifter er heller ikke behandlet; her henvises til speciallitteraturen.

For så vidt som omtalte liturgiske tekster findes i den katolske salmebog Lovsang (1982), henvises der hertil.

Adresser mv. på (danske) katolske institutioner kan findes i Katolsk håndbog (1983), eller i Katolsk lommebog.

Jeg skylder adskillige mennesker en varm tak for samarbejde og for at det overhovedet har været muligt at udarbejde denne bog: Forfatteren og kateketen, mag.art. Elsebet Kieler, uden hvis vægtige bidrag det bibelske fundament ville have været uacceptabelt svagt, pater P. Grégoire O.P. og pastor Czeslaw Kozon, som har givet en lang række gode råd og korrektioner, samt flere af mine venner, hvis ekspertise jeg har trukket på. Tegneren Stig Holsting har - foruden at have givet flere gode råd og korrektioner - forøget bogens værdi ved at anskueliggøre de genstande mv., som ikke umiddelbart er kendte uden for den katolske Kirke, således at man får et indtryk af forskellige stilarter fra kirkehistoriens forløb. Til trods for disse bidrag er ansvaret for bogen dog mit.

Den, som har behov for en mere detaljeret forklaring, henvises til listen bag i bogen over leksika og andre håndbøger.

Forord til 2. udgave

Det har været en glæde at konstatere, hvor stor interessen for et katolsk mini leksikon har været i Danmark, såvel i ikke-katolske som i katolske kredse. Da 1. udgave nu er udsolgt, er en revideret og ajourført udgave blevet udarbejdet sammen med forlaget. Også nogle få nye opslagsord er kommet til.

Jeg takker alle, som har indsendt deres forslag og bemærkninger hertil, bl.a. docent, dr.theol. Johannes Aagaard (artiklen om reinkarnation), biskoppelig vikar, pastor Lars Messerschmidt, pastor Czeslaw Kozon og mag.art. Sebastian Olden-Jørgensen.