Den 24. januar i år underskrev den Hellige Fader et vigtigt indlæg om
internet i evangeliseringens tjeneste med henblik på den 36. Verdensdag for
social Kommunikation, der lige har fundet sted 12. maj.
“Kære brødre og
søstre,
Kirken har til
alle tider fortsat det arbejde, der begyndte pinsedag, da apostlene drevet af
Helligånden gik ud i Jerusalems gader for at prædike evangeliet om Jesus
Kristus på mange forskellige sprog (jf. Apg 2,5-11). I århundredernes løb har
denne evangelisering bredt sig til alle verdenshjørner, mens kristendommen har
slået rod mange steder og lært at tale alverdens sprog i lydighed mod Kristi
befaling om at prædike evangeliet for alle folkeslag (jf. Matt 28,19-20).
Men
evangeliseringens historie er ikke bare et sprøgsmål om geografisk udbredelse,
for Kirken har også måttet runde mange kulturelle hjørner, der hver især har
krævet ny energi og nye ideer i forkyndelsen af Jesu Kristi evangelium.
Opdagelsestiden, renæssancen og bogtrykkerkunstens opfindelse, den industrielle
revolution og den moderne verdens opståen er ligeledes historiske
overgangstider, der har krævet nye former for evangelisering. I dag, hvor
revolutionen inden for kommunikation og information er i fuld gang, befinder Kirken sig utvivlsomt foran et nyt afgørende
udgangspunkt. Det er derfor hensigtsmæssigt, at vi på denne Verdensdag for
Kommunikation overvejer emnet: “Internet, en ny skillevej for forkyndelsen af
evangeliet”.
Internet er helt
klart et nyt “forum”, forstået i dets gamle romerske betydning som et
offentligt område, hvor det politiske liv og handelslivet foregik, hvor man
opfyldte sine religiøse pligter, hvor størsteparten af det sociale liv
udfoldede sig, og hvor såvel de bedste som de dårligste sider af den menneskelige
natur kom til udtryk. Det var et folkerigt og støjende sted, der på én gang
afspejlede den omgivende kultur og skabte en ny kultur. Dette gælder i lige så
høj grad for “cyberspace”, der på en måde er en ny grænse, der åbnes i
begyndelsen af dette nye årtusind. Ligesom alle andre epokers nye grænser byder
også denne på mange farer og løfter og er præget af den eventyrånd, der var
karakteristisk for andre store omvæltningsperioder. For Kirken er den nye
“cyberspace”-verden en opfordring til det store eventyr, der består i at
anvende dens potentiale til at udbrede forkyndelsen af evangeliet. Det er
præcis denne udfordring, der ved begyndelsen af årtusindet ligger i Jesu
befaling om at lægge ud på dybet: “Duc in altum!” (Luk 5,4).
Kirken går i gang med
dette nye medie med realisme og tillid. Som alle de andre kommunikationsmidler
handler det om et instrument og ikke et mål i sig selv. Internet kan frembyde
storslåede muligheder for evangelisering, hvis det bliver anvendt med
kompetence og en klar bevidsthed om dets styrke og dets svaghed. Ved at give
informationer og vække interesse kan det frem for alt betyde et første møde med
det kristne budskab, især blandt de unge, der er mere og mere orienteret mod
“cyberspace” som et åbent vindue ud imod verden. Det er derfor vigtigt, at de
kristne tænker over alle de praktiske muligheder for at hjælpe dem, der får
deres første kontakt gennem internet, med at komme fra den virtuelle verden i
“cyberspace” til den virkelige verden i det kristne fællesskab.
En enestående
støtte
Senere hen kan
internet ligeledes give den opfølgning, som evangeliseringen har behov for.
Specielt i en kultur, der ikke yder nogen særlig støtte, kræver det kristne liv
konstant undervisning og katekese, og det er uden tvivl på det område, internet
kan være til stor hjælp. På internet findes der allerede utallige kilder til
information, dokumentation og undervisning om Kirken, dens historie og dens
tradition, dens troslære og dens aktiviteter i alle dele af verden. Det er
klart, at selv om internet aldrig kan erstatte den dybe Gudserfaring, som kun
det konkrete liturgiske og sakramentale liv i Kirken kan give, frembyder det et
supplement og en enestående støtte, der kan forberede mødet med
Kristus i menigheden og støtte den nye troende på den troens vej, der åbner sig
for ham.
Imidlertid dukker
der visse uomgængelige og indlysende spørgsmål op, når man bruger internet til
evangelisering. Det er karakteristisk for internet, at det giver en næsten
uafbrudt strøm af informationer, hvoraf de fleste forsvinder på et øjeblik. I
en kultur, der næres af forbigående fænomener, kan man let risikere at tro, at
det er kendsgerningerne, der er vigtige, og ikke værdierne. Internet giver
betydelige kundskaber, men meddeler ingen værdier; og når værdierne ringeagtes,
formindskes selve vores menneskelighed, og mennesket mister hurtigt sin
transcendente værdighed. Til trods for internets enorme potentiale for det gode
er vi alle bekendt med nogle af de nedværdigende og skadelige måder, det også
bliver brugt på, og de offentlige myndigheder har helt afgjort et ansvar for at
garantere, at dette prægtige instrument tjener det fælles gode og ikke bliver
en kilde til fare.
Og hvad med
visdommen?
Desuden
omdefinerer internet radikalt et menneskes psykologiske forhold til tid og rum.
Opmærksomheden er fokuseret på det håndgribelige, nyttige og umiddelbart
disponible; tilskyndelsen til dybere tankevirksomhed og refleksion kan
udeblive. Og dog har menneskene et vitalt behov for tid og indre ro til at
tænke over og undersøge livet og dets mysterier og for lidt efter lidt at opnå
en moden beherskelse af dem selv og deres omgivelser. Indsigt og visdom er
frugten af et kontemplativt blik på verden og opstår ikke af en simpel
ophobning af facts, hvad de så end måtte omhandle. De er resultatet af en
reflekteren, der trænger ind til tingenes dybeste betydning, hvordan de
forholder sig til hinanden og til hele virkeligheden. Som et forum, hvor
praktisk talt alt er acceptabelt, og intet er af varig karakter, fremmer
internet også en relativistisk tankemåde og giver næring til mangel på
personligt ansvar og engagement.
Hvordan kan vi i
en sådan kontekst dyrke denne visdom, der ikke udelukkende kommer af
information, men af refleksion, den visdom der forstår forskellen mellem det
gode og det onde, og som opretholder den værdiskala, der udspringer af denne
forskel?
Den kendsgerning,
at mennesker via internet mangedobler deres kontakter på hidtil ufattelige
måder, åbner fantastiske muligheder for at udbrede evangeliet. Men man kommer
ikke uden om, at forbindelser, der er kommet i stand ad elektronisk vej, aldrig
kan erstatte den direkte menneskelige kontakt, der er nødvendig for en virkelig
evangelisering. For evangeliseringen afhænger altid af det personlige
vidnesbyrd fra den, der er udsendt for at evangelisere (jf. Rom 10,14-15).
Hvordan skaber Kirken en overgang fra den kontakt, internet tillader, til den
dybere kommunikation, der kræves til en kristen forkyndelse? Hvordan
viderudvikler vi de første kontakter og udvekslinger af informationer, der
finder sted på nettet?
Der hersker ingen
tvivl om, at den elektroniske revolution indeholder løfter om store positive
opdagelser for udviklingen i verden; men der eksisterer samtidig den risiko, at
den forværrer de allerede eksisterende uligheder, idet afvigelsen i
informations- og kommunikationsmængde forøges. Hvordan kan vi være sikre på, at
den revolution med hensyn til information og kommunikation, som internet står
som eksponent for, vil blive til fordel for en verdensomspændende menneskelig
udvikling og solidaritet, formål der er tæt forbundet med Kirkens
evangeliseringsmission?
Formaning
Tillad mig til
slut, i denne urolige tid, at spørge: Hvordan kan vi være sikre på, at dette
vidunderlige instrument, der oprindelig blev skabt i sammenhæng med militære
operationer, i dag kan tjene fredens sag? Kan det blive en katalysator for
dialog, fællesskab, solidaritet og forsoning, uden hvilke freden ikke kan
udfolde sig? Kirken mener ja; og for at være sikker på, at det er tilfældet, er
den fast besluttet på at træde ind i dette nye forum, bevæbnet med Kristi,
Fredsfyrstens, evangelium.
Internet
fremkalder milliarder af billeder på millioner af computerskærme over hele
verden. Vil Kristi ansigt træde frem, og vil Kristi stemme blive hørt fra denne
galakse af billeder og lyde? For først når hans ansigt bliver set og hans
stemme hørt, vil verden få kendskab til det glade budskab om vores forløsning.
Det er målet for evangeliseringen. Og det er det, der vil gøre internet til et
sandt menneskeligt rum, for hvis der ikke er plads til Kristus, er der ikke
plads til mennesket. Derfor opfordrer jeg på denne Verdensdag for Kommunikation
hele Kirken til modigt at gå over denne tærskel, at lægge ud på dybet af
internet, for at det store engagement i evangeliet og kulturen i nutiden som i
fortiden kan vise verden “Guds herlighed, som er på Jesu Kristi ansigt”
(2 Kor 4,6). Herren velsigne alle, der arbejder med dette mål.”
Vatikanet, den 24.
januar 2002, festen for den hellige Frans af Sales
Johannes Paul
II
Oversat fra fransk