Den danske katolske kirkes historie falder i tre yderst forskellige afsnit:

1. fra kristningens begyndelse i 800-tallet til indførelsen af Reformationen 1536
2. under den lutherske konfessionsstat fra 1536 - 1849
3. fra indførelsen af religionsfriheden 1849 til i dag.
   

1. Sct. Ansgar var den vigtigste af de missionærer, der fra 800-tallet forkyndte troen i Danmark, men først med kong Harald Blåtands dåb ca. 960 blev katolsk kristendom landets officielle religion. Omkring 1070 var inddelingen i 8 bispedømmer indført, og 1103 oprettedes en selvstændig kirkeprovins under ærkebiskopperne i Lund. Inden for denne struktur udfoldede kirkens liv sig, talrige sognekirker blev bygget, og langsomt kristenedes livssyn og kultur.
Fra 1100-tallet rejstes mange klostre, og uddannelse af unge og omsorg for nødlidende skabte nye institutioner. Helgener som Sct. Knud Konge, Sct. Knud Lavard og Sct. Vilhelm gav troslivet personlig skikkelse for folket. Forholdet mellem kongemagt og kirkeledelse gav dog anledning til problemer. Harmonien indtil 1245 afløstes af stridigheder, den såkaldte ærkebispestrid, der varede omkring et århundrede. Nye vanskeligheder forårsagedes af pavernes ophold i Avignon og omkring 1400 af det store pavelige skisma.
Følgen var autoritetstab for kirken, der endte med at styrke den voksende kongemagts greb om kirken i middelalderens sidste århundrede. Alligevel var netop denne periode en blomstringstid for nye former for fromhedsliv og ikke mindst for den kirkelige kunst, kalkmalerierne. Reformbevægelser stræbte med held efter fornyelse af klosterlivet, og langtfra alle biskopper var verdsliggjorte.

2. Reformationens pludselige sejr 1536 havde rod i de foregående års lutherske forkyndelse, men endnu mere i de samtidige tronstridigheder og borgerkrige, der dybt rystede den bestående samfundsorden. Som sejrherre kunne Christian III fængsle biskopperne og gøre lutherdommen til fremtidens danske statskirke. I 1600-tallet kvalte Christian IV en spirende katolsk konversionsbevægelse med reskripter, der gjorde danskernes antagelse af katolsk tro til en kriminel handling i lovens forstand. Selv en genial videnskabsmand som Niels Steensen blev derfor afskåret fra en fremtid i sit fædreland. Kun udenlandske katolikker fik fra ca. 1650 en strengt begrænset og overvåget kultfrihed ved de katolske gesandtskaber i København samt fra 1682 i fristaden Fredericia.

3. Først i forbindelse med Oplysningstidens og liberalismens frihedsideer, der førte til Den demokratiske Grundlov af 5. Juni 1849, indførtes religionsfrihed. Skønt de legale hindringer faldt, havde de foregående århundreder dog effektivt fremmedgjort den danske befolkning fra sin oprindelige tro. Hertil kom, at de få katolikker, der fandtes, var udlændinge. Genrejsningen af den katolske kirke i Danmark blev således ikke og er stadig ikke let. Den styredes i begyndelsen af såkaldte "nordiske vikarer" ved nordtyske bispesæder. Først i 1869 udnævnte biskop Melchers af Osnabrück sognepræst ved Sct. Ansgar Kirke, Hermann Grüder, til apostolsk præfekt. Hans efterfølger, Johannes von Euch, blev 1892 af paven udnævnt til apostolsk vikar for Danmark og dermed til den første katolske biskop i vort land siden Reformationen. Biskopperne siden hans tid har været:
Johannes Brems 1922 - 1939,
Theodor Suhr 1939 - 1965
Hans L. Martensen 1965 - 1995 og
Czeslaw Kozon fra 1995.

Katolikkernes antal steg fra ca. 900 i 1850 til 3000 i 1883. Takket være op til 200 konversioner om året, og - fra 1895 - at flere af de polske sæsonarbejdere blev i Danmark, nåede antallet ca. 22.000 i året 1922. Men herefter stagnerede tilvæksten, og på intet tidspunkt har der været flere end de ca. 30.000 registrerede katolikker, som findes i dag, og det uanset de seneste årtiers ret betydelige nye indvandringsbølge. Den vigtigste årsag er, at kun ca. 20% af den unge generation har været parat til at bære byrderne ved at være religiøs minoritet i en stadig mere sækulariseret verden.

Gejstligheden omfatter godt 100 præster, næsten ligeligt fordelt mellem verdenspræster og ordensmedlemmer. Af disse er ca. 40% dansk fødte.

Efter de første Sct. Josephsøstre i 1856 kom kvindelige ordener i stigende tal til landet, især i årene omkring 1900. Da søstrenes antal omkring 1950 var størst, nåede det op mod 800. De udførte i disse år en meget stor indsats i den kristne næstekærligheds tjeneste, grundlagde og drev således op til 16 egentlige hospitaler i København og provinsen. Alle disse hospitaler er i dag lukkede, kun enkelte pleje- og hvilehjem er tilbage. Søstrenes andet store arbejdsfelt var uddannelsen, idet de oprettede talrige skoler og børnehaver. Endnu består 25 velfungerende skoler i Danmark, men de færreste drives nu af søstrene, og næsten overalt er kun et mindretal af elever og lærere katolikker.

Vigtige for bevarelsen af den katolske identitet er de mange foreninger, hvoraf de fleste består af og ledes af aktive lægfolk. Ikke mindst i disse foreninger, der spænder fra "tredieordener" til diverse faglige og interessebestemte organisationer, afspejles de af tidernes skiften bestemte problemer ved at leve som katolik. Betydningsfulde er også bispedømmets mødecentre, og f.eks. de årlige valfarter, hvor troen og sammenholdet styrkes.

De første år efter religionsfriheden var det de udenlandske missionærers hovedopgave at opbygge sogne og kirker overalt, hvor der var og blev behov for det. I første halvdel af 1900-tallet stilnede ekspansionen af, og unge danske konvertitter så nu opgaven i virkelig at fordanske kirkens fremmedartede fremtoning. Blandt disse var forfatteren Johannes Jørgensen og præsten Peter Schindler samt flere katolske kunstnere. De skaffede også kirken et hidtil ukendt image i den danske offentlighed.
Efter århundredets midte og hele kirkens opbrud ved II. Vatikanerkoncil, afholdt man i det danske bispedømme synoden i Nyborg 1967-69, der medførte en række strukturelle og liturgiske reformer, som stærkt fornyede kirkens fremtrædelsesform. De følgende årtier prægedes i betydelig grad af spændinger mellem reformernes tilhængere og kritisk indstillede konservative. Et andet spændingsfelt findes mellem den økumeniske åbning i forholdet til andre kirkesamfund og dem, der snarere understreger behovet for kirkens markering af egen identitet i en forvirret verden.

For alle danske katolikker blev pave Johannes Paul IIs besøg i 1989 en stærk opmuntring, der medførte en oplevelse af tilhørsforholdet til verdenskirken, som det i den daglige tilværelse som ½ % minoritet kan være svær nok at bibeholde. Vejen frem kan utvivlsomt kun findes ved at følge det gamle råd om fortsat bøn og arbejde.

Jørgen Nybo Rasmussen.
Arkivar, cand.mag.
_________________________________________________________________________________ (Melodi: "Som tørstige hjort")

Hvor længe, o Herre,


1. Hvor længe, o Herre, skal længes
dit folk efter løftet, du gav ?
Hvornår skal mon natten fortrænges
af lys over østhimlens grav ?
Du morgensol, kom fra det høje;
når skal vi dig skue i øje
og smilende fyldes deraf ?


2. Profeterne så i det fjerne
og anede lyset i øst.
De varslede morgenens stjerne
hinsides den sortnende kyst:
Engang skal hvert våben omsmedes
til plovjern, og jorden skal ledes
til fred og til latter og lyst.


3. En nyfødt skal samle alt folket
og herske med retfærd og fred.
I ham er Guds vilje fortolket,
så ringe oprejses derved.
Snart ulve og lam bliver venner,
og hyrden med kvierne genner
drøvtyggende løver af sted.


4. Profetiske ord til en kvinde
blev sendt fra al skabningens Gud:
"Din søn skal snart herske og vinde!"
Herom bringer Gabriel bud.
"Alt Israels folk er hans rige,
snart vil han sin trone bestige
og råbes som Davids-søn ud."


5. Da åbnes de fangedes fængsler,
foragtede slaver står fri.
De syges og fattiges trængsler
og forskel og had er forbi.
De lammede springer og danser
med døve og blinde, som sanser
befrierens stemme og sti.


6. Maria, når så du opfyldes
profeternes drømmende ord ?
Når så du ham herske og hyldes,
og retfærd omspænde vor jord ?
Du så ham kun korset bestige,
du hørte ham døende sige:
"Jeg tørster" - hans længsel var stor.


7. Du følger ham, troende kvinde,
din Jesus, dit slagtede lam.
Du ser ham fra kors-tronen vinde
og sejre trods død og trods skam.
Du tror på en magt, han udøver -
Gudslammet blandt ulve og løver -
al fremtiden gemmes i ham.


8. Mens ulvene har deres tider,
og løverne flænser og flår,
Han sender en skare, som lider
på ham, hvor de færdes og går.
Som får iblandt ulve en kirke,
lig kvinden vil tro på hans virke:
Når kommer dit rige, hvornår ?

+ Biskop Hans L. Martensen
Julen 1988