To kongresser i Johannes Paul II’s land

I fortsættelse af kardinal Ratzingers Der Geist der Liturgie har der for nylig været afholdt to liturgiske kongresser i Polen. Også her viser der sig tegn på fornyelse.

Af Joseph Prosper

I Polen arbejdes der på at forbedre kvaliteten af de religiøse ceremonier og ikke lade sig rive med af invasionen af middelmådig eller dårlig smag (der desværre som oftest stammer fra Vesten). Mgr. Tomas Weclawski, der lige har afsluttet sin embedsperiode som dekan ved det teologiske fakultet, har derfor sammen med en gruppe unge familier, der har startet tidsskriftet Christianitas, arrangeret en liturgisk uge fra 5.-12. oktober 2003 hos dominikanerne i Poznan. Initiativet, der koncentrerede sig om kardinal Ratzingers bog Der Geist der Liturgie, på polsk Duch Liturgii, blev bakket op af ærkebiskop Stanislas Gadecki.

Der blev holdt to foredragsrækker, den første om dominikanernes tilstedeværelse i byen, den anden om Der Geist der Liturgie og sangen i kirken. I tilknytning hertil behandlede foredragsholderne forskellige emner, somme tider af ret teknisk karakter (læsning af middelaldermanuskripter og fortolkning), ofte sammenholdt med den aktuelle liturgiske situation (liturgisk laden stå til og kirkemusik, den gregorianske sang og den polske menighed), eller endnu mere tilbagegribende (gregoriansk som forbillede og norm for den liturgiske musik). Tre af talerne fra denne sidste gruppe fortjener særlig omtale.

Den gregorianske musik

Abbeden af Triors i Frankrig, dom Courau, ønskede at påvise, at den aktive deltagelse, der så kraftigt blev anbefalet af 2. Vatikanconcil, langtfra er til hinder for det gregorianske, men tværtimod gør det påkrævet. Det er indlysende, at den forkerte opfattelse af denne participatio actuosa (som er Koncilets nøjagtige udtryk) har medført en komplet misforståelse af kirkemusikken på bekostning af det gregorianske, som Koncilet netop anbefalede. En genoptagelse heraf giver derimod mulighed for endelig at trænge til bunds i Koncilets idéer i kølvandet på Pius X, der åbnede vejen for en liturgisk reform, der skulle promovere det gregorianske, som i nyere tid er taget op igen takket være Solesmes.

Prior for dominikanerne i Poznan, pater Tomas Kwiecien, fremdrog nogle teologiske aspekter af den romerske kanon: den tilgrundliggende kristologi i dens ærværdige udtryk er særdeles gammel og minder om den, man finder i visse mosaikker fra Ravenna. Endelig fortsatte professor Pawel Milcarek fra Warszawa hans tanker ud fra to berømte værker, Der Geist der Liturgie og Institutions liturgiques af dom Guéranger. Han gik ud fra billedet af foreningen af sjæl og legeme. Det drejer sig kun om en analogi, men den er i dette tilfælde meget belærende. Teologien om sakramenterne er mere eller mindre dybt forankret i mysteriet, alt efter om man er tilhænger af Descartes’ eller Thomas af Aquins filosofi. For den førstes vedkommende fokuserer man på holdbarheden som det eneste kontaktpunkt mellem ånden og den liturgiske institution. Man er tilfreds med et minimum, man er bange for en liturgisk maximalisme og den svulstighed der ville komme ud af den liturgiske ånd. I Fontgombault understregede kardinal Ratzinger den manglende kontakt mellem de to områder.

Allerede på et tidligere tidspunkt var der på Lublins Universitet i Polen blevet holdt en kongres af Consociatio internationalis Musicæ Sacræ (CIMS), et romersk organ, som pavestolen bruger til at undersøge, hvordan det står til med kirkemusikken, og til at komme med retningslinier for den. Det prægtige universitet i Lublin dannede rammen om dette symposium 11.-14. september 2003. Kardinal Grocholewski, der er præfekt for Kongregationen for katolsk Undervisning og for Præsteseminarierne, gjorde en meget aktiv indsats som formand for dette arbejde. Formanden for CIMS, professor Louis Hage (fra Libanon), benyttede hundredåret for Pius X’s Motu proprio om kirkemusikken til kraftigt at understrege nødvendigheden af igen at hæve niveauet for den latinske liturgikultur – også i et så katolsk land som Polen.

Oversat fra L’Homme Nouveau 2.11.2003.