KIRKEN I VERDEN: Ved at åbne for dialogen med
ikke-katolikker og ikke kristne har paven styrket den religiøse ligegyldighed,
siger kritikerne
AF ANDREAS RUDE
»Den katolske kirke er ikke et skib i stormvejr.
Den er et skib med hul i bunden«, sagde den schweizisk-fødte biskop Bernard
Fellay ved en pressekonference i Rom tidligere på måneden og anklagede paven
for at have ødelagt den katolske kirke ved at åbne for dialogen med andre
kristne trossamfund.
Bernard Fellay leder det ultrakonservative Pius X
Selskab, hvis grundlægger, den nu afdøde franske ærkebiskop Marcel Lefebvre, i
1988 blev ekskommuniceret af den katolske kirke for at bispevie fire præster -
heriblandt Fellay - uden tilladelse fra paven. Fellay blev også selv
ekskommuniceret ved samme lejlighed.
Det har dog ikke afholdt selskabets en million
medlemmer fra at opfatte sig som sande katolikker, og i anledning af pave Johannes
Paul II 25-års-regeringsjubilæum sidste år, har Pius X Selskabet udgivet en
yderst kritisk analyse af hans regeringstid. Den 50-sider lange betænkning
på italiensk med titlen »Fra økumeni til
stilfærdigt frafald« blev præsenteret for pressen på et hotel få skridt fra
Peterspladsen.
Og hver eneste kardinal har fået tilsendt et eksemplar,
fik journalisterne at vide.
Hovedargumentet er, at paven ved at åbne for
dialogen med ikke-katolikker og ikke-kristne har styrket den religiøse
ligegyldighed især blandt katolikkerne i Vesteuropa med faldende præstekald
og svigtende kirkegang til følge.
»Hvor tiltrækkende han end først kan synes, og
hvor fantastiske de pavelige ceremonier end ser ud på tv, og hvor stor en
menneskemængde, der end følger ham, så er virkeligheden meget sørgelig.
Økumenien har forvandlet den hellige stad, som kirken er, til en by i ruiner«,
konkluderer analysen.
Biskop Fellay sagde til nyhedsbureauet Catholic
News Service, at han gik ind for kirkelig enhed, men at udtrykket »enhed«
havde fået et andet indhold efter Det andet Vatikankoncil i 1960'erne. Før da
betød »enhed«, at folk konverterede til den katolske kirke, mens man i dag
taler om, at kirkerne i deres forskellighed bevæger sig ad en fælles vej til
fuld enhed, forklarede biskoppen.
- Men det er ikke længere kirkens sande enhed.
Det indebærer en helt ny tro, understregede Fellay og anklagede Vatikanet for
at være »mere interesseret i kristen enhed end i frelse«.
Ud over de fælleskirkelige bestræbelser, afviser
Pius X Selskabet også princippet om religionsfrihed og de reformer af den
katolske gudstjeneste, der fulgte i kølvandet på Det andet Vatikankoncil. Når
bevægelsen fejrer messe sker det således på latin og efter den såkaldte tridentinske
ritus, der stammer fra 1500-tallet.
Hvorom alting er, så er Vatikanets konflikt med
Lefebvre og Fellays tilhængere væsensforskellig fra meget af polemikken med
kirkens liberale fløj, fordi Pius X Selskabet formelt ikke længere er en del af
den katolske kirke. Selv en så fremtrædende og stædig liberal kritiker af
Johannes Paul II som den schweiziske teolog Hans Küng virker stadigvæk som
katolsk præst.
Men selvom Fellay er ekskommuniceret af den
katolske kirke, betyder det ikke, at der ikke er nogen kontakt mellem parterne.
For nogle år siden åbnede paven for, at den tridentinske messe igen kunne
fejres, hvis den lokale biskop gav sin tilladelse, og det fik nogle traditionalistiske
katolikker til at forsone sig med Rom. Sidste år forsøgte Vatikanet sig igen
med en række initiativer, der kulminerede i en messe efter den gamle ritus i
en af Roms mest berømte kirker, Santa Maria Maggiore. Ikke desto mindre
fastslog Fellay på pressemødet, at forhandlingerne med Vatikanet i praksis er
kørt fast.
- Vi afviser ikke et forlig. Men før man kan slå
bro, er det bedst at sikre sig god understøtning, fordi Rom og vi ikke anskuer
problemerne på samme måde, understregede han.
Kristl. Dagbl.
17.2.04